tirsdag den 30. december 2008

Dagen før dagen

hvor året er slut har jeg nået mit mål. Jeg har nu løbet 10 kilometer. (10 km og 140 m)

Det var ikke kønt, men det er gjort, og jeg fejrer at jeg havde styrken og viljen til at gennemføre mit mål. Det tog mig 1 time og 3 minutter. Tre minutter længere end jeg havde håbet, men skidt pyt.

Jeg ser frem til næste år, hvor løbeturene skal fortsætte....


.

mandag den 22. december 2008

snydt

Det er lige hvad jeg er.

Jeg nåede ikke at løbe de 10 kilometer d. 21 december, og derfor tog jeg de grå løbebukser, den gråhættetrøje og min nye i-pod i ørene her til aften, for nu skulle det udestående løbes. Jeg var parat. Jeg var klar. Løb.

Jeg drejde ned af den ene vej efter den anden. Jeg lod tankerne få frit spil. Jeg mærkede den kolde luft mod mine varme kinder. Jeg mærkede mine fødder ramme jorden. Jeg så mine hænder bevæge sig rytmisk ind foran kroppen. Bilerne blev til lyskilder der enten var røde eller hvide. Cykelstien blev mit fortorv, og musikken i mine øre min kilde til energi.

Efter 59 minutter og 47 sekunder stod jeg igen udenfor min hoveddør. Mine lunger var kolde, jeg gispede efter vejret, jeg havde sejret. Jeg var tilfreds. Jeg havde klaret turen. Dem der passerede mig forstod det ikke, de forstod ikke mit triumferende smil eller mine knyttede næver da jeg strakte dem over hovedet og nynnede Rocky melodien.


Jeg følte mig en smule som en af de uovervindelig.



Kæresten sad ved computeren da jeg kom ind af døren "Skatter, vil du være sød at taste min rute på i-form.dk", sagde jeg mens jeg viklede mig ud af det svedige tøj. Jeg var spændt. Nu skulle jeg dele min triumf med kæresten. Han tastede og tastede, og jeg pegede og gav ordre.

Men hov. Hvad var nu det. Da ruten var tastet ind stod der........ 9 kilometer og 590 meter. !!!!!


A HVA!!!! Jeg føler mig så snydt. Jeg troede jeg havde løbet 10 kilometer, og så mangler jeg skallede 410 meter! ! ! ! Jeg gentager jeg mangler 410 meter!

Jeg har det som om at juleaften er blevet streget i kalenderen. Jeg føler det som om jeg har vundet 12 millioner, og mens jeg sidder drømmer om alle de ting jeg skal købe finder jeg ud af at det er sidste uges kupon, jeg sidder og krammer. Jeg har det præcis som den dag hvor ALLE andre end mig havde oplevet jordskælvet. Mega snydt!




....arghhhh... men der er ikke andet for. De 10 kilometer skal løbes og det er inden vi skriver 2009!

.

Januar udsalg

i December....!!! I'm loving it!

Har i dag modtaget en masse mails om udsalg og tilbud fra d. 29 december i bl.a H&M og Vero Moda. Desuden har Føtex, El-Giganten mfl. også udsalg.


Talk about desperate....


.

onsdag den 17. december 2008

10 kilometer

er mit næste delmål, men jeg er noget nervøs ved at skulle genneføre det.

Jeg har de sidste 14 dage kun løbet 4 gange (og taget 4 kilo på), og det er ikke optimalt, men jeg vil alligevel forsøge at gennemføre, og så må jeg ligge i sengen de efterfølgende dage skulle jeg få det dårligt.

Kryds fingre den 21 december.

.

hvad går jeg ellers

og døjer med....

Tjoh, traditionen tro, så har jeg udviklet en smule runde kinder. De til tider dejlige æblekinder er nu så velpolstret af julegås og and, at jeg kan se dem når jeg kigger lige frem. En mærkelig oplevelse, som jeg gerne havde været foruden.


Jeg er sikker på at et par af mine nytårsforsæt traditionen tro skal omhandle et par af de kilo jeg slæber rundt på.


.

sikke mange

gode emner der har været fremme i pressen den seneste uge! Men desværre har jeg siddet fast et sted mellem min opgave og en utrolig rodet lejlighed. Skulle jordskælvet have ramt mit kvarter, så havde det faktisk ikke været muligt at identificere før og efter, for her ligner en mindre katastrofe.

.

fredag den 12. december 2008

skriver

opgave, og er derfor ret optaget af Labours transport politik i perioden 1997 til 2008.

Jeg vender snart tilbage...


.

onsdag den 10. december 2008

En ny dag

og en ny låge i Hvor er Stein og de mange millioner.


Til enhver jul hører der gaver, og når man er barn så vil man have det man ser i tv og reklamer, men hvor finder man inspiration til sine ønsker, når man er voksen. Selvfølgelig også på tv.

Derfor kommer her et forslag til hvad man kan give manden eller kvinden der har alt?

En Stein Bagger dukke komplet med håndjern, en trolley, falske papirer med dertilhørende kuglepen, og ikke mindst en (i medierne udråbt) personlighedsspaltning. Til den komplette Stein Bagger dukke hører selvfølgelig en række af andre dukker, så man rigtig kan lege forretningsmand med mange millioner. Barbie har Skipper, og Stein har Asger. Uadskillelige.

Barbie har sin lyserøde villa, men til Stein dukken kan du købe en endnu vildere ting. Et statsfængsel udstyret med vagter og kameraer. Her kan du lege med Stein og statsadvokaten, og spille akter fra forhørslokalet. Det skulle nok være underholdning til en hel juleaften.

.

tirsdag den 9. december 2008

kan du huske

de mange mange dage, hvor jeg gjorde status over min vægt og mit løb?

Ja, det var ikke så interessant, men hvis du alligevel vil have en update på hvordan det går med vægten og løbet, så er du velkommen til at fortsætte læsningen.

Jeg har taget på. Jeg har taget rigtig meget på. Jeg har faktisk taget så meget på, at jeg nu skal tabe mig 13 kilo, hvis jeg skal nå min ideal vægt.

????

Hvad der er sket, spørger du! - Jo, julen ramte mig. Julen er den måned på året, hvor jeg tager allermest på, og det værste er at jeg ikke kan gøre for det. Eller det kan jeg jo godt, for jeg kan jo bare lade være med at grovæde så meget hvidt brød med tandsmør, julekager, julemad, julefrokoster, jødekager, mandler, marcipan, stollen, nougat, chokolade, fløde i maden og meget meget mere. Men jeg kan ikke styre det (mig), når jeg først går i gang, og så tager jeg snildt 2 til 3 kilo på på en uge.


Mit løb er gået rigtigt godt, ja altså lige indtil sidste lørdag (29. november), hvor jeg havde den anden værste løbetur nogensinde. Jeg havde ingen energi (på trods at der ikke sidder andet på sidebenene), og jeg syntes overhovedet ikke det var sjovt. Jeg tog derfor en pause, og jeg kom først i gang igen i går. Da kunne jeg "kun" løbe 30 minutter. FIASKO - stod der i panden, da jeg kom hjem. Jeg har jo et mål. Jeg har faktisk tre. Det ene har jeg opfyldt. Det andet og tredje mangler jeg stadig. Den 21. december skal jeg kunne løbe 10 kilometer og til foråret skal jeg løbe en halvmaraton .


Hvor er min motivation henne?


.

hvorfor...?

Nu har jeg læst en del artikler om Stein (skulle egentlig skrive opgave, men...) og jeg undrer mig over hvorfor han kørte tværs gennem USA? Hvorfor rejste han til New York, når han kunne være fløjet til Los Angeles. Det kan umuligt være fordi han ville så langt væk som muligt, for så kunne han jo bare være fløjet til Sydamerika eller hvad med Australien. Hvad skulle han i de dage han kørte fra punkt A til punkt B? Det virker også som om at han fik afklaret et eller andet, som så gjorde at han ville lade sig anholde. Og hvorfor lod han sig anholde? Hvorfor rejste han ikke bare hjem og lod sig anholde? Hvorfor skulle det netop være i L.A? Er der et eller andet i den by der er vigtigt for ham? Eller måske en eller anden?


.


ps. er total opslugt at den her sag... kan næsten ikke vente på hvad der sker i morgen....



.

Neverending rotation

Øregangene er ved at forbløde, men jeg bliver ved med at høre den.



ohhh... yes.... Der bliver danset hjemme på matriklen.


I'm like the ringleader, I call the shots - Call the shots
I'm like a firecracker, I make it hot
When I put on a show...

I feel the adrenaline moving through my veins
Spotlight on me and I'm ready to break
I'm like a performer, the dancefloor is my stage
Better be ready, hope that you feel the same

All eyes on me, in the center of the ring
(Just like a Circus) (Uh. Uh.Uh-huh)
When I crack that whip, everybody gonna trip
(Just like a Circus) (Uh. Uh. Uh-huh)
Don't stand there watching me, follow me, show me what you can do
Everybody let go, we can make a dancefloor
(Just like a Circus) (Uh. Uh. Uh-huh)

.

yes!

En ny låge er åbnet i voksen julekalenderen - Hvor er Stein og de mange millioner?



.

mandag den 8. december 2008

kender du det

at du ligger i sengen og tænker at hvis du bare rykker på storetåen en enkelt gang, så vælter julefrokosten fra dagen før ud over det hele.

Lørdag havde jeg en smule ondt af mig selv. Der var blevet afholdt julefrokost for mit cand.ling.merc hold dagen før. Fantastisk aften. Skønt at møde en masse nye mennesker. Desværre havde jeg glemt det der med at drikker man alt for meget så for man det dårligt dagen efter. Efter at jeg havde bundet 4 russere (ren vodka shots), og festen stille og roligt døde ud måtte jeg sande at jeg ikke længere er i starten af tyverne, men snarer i slutningen. Jeg kan bare ikke holde til det.

Kæresten prøver forgæves at lære mig det, men jeg forstår det bare ikke. Sidste gang var til Justin Timberlake koncerten i parken (se tidligere indlæg her på bloggen). "SKKAaaaaattttterrrrr, jeg har det såååååååååå dårligttt. " savlede jeg ud på puden. "Ja, skat, det får man når man drikker så meget som du gør." sagde han, mens han prøvede at hælde cola på mig. "jaaamen, skaaatttteeeerrrrrrrrr, jeg tror der er nogen der har hældt noget i min drink, for ellers ville jeg ikke have det såååååå dårligt." Kæresten rullede med øjnene, "Ja, skat, det hedder sprut."


Åhhh, han havde ret. Der var ingen der havde hældt noget i min drink hverken til Justin eller til julefrokosten i fredags. Jeg kan ikke løbe fra mit ansvar. Det er jo trods alt mig der hælder det ned....


.

tiden flyver

jo, når man har det sjovt. Men så er det godt, vi har årets voksen julekalender til at holde styr på dagene.

Nej, det er ikke "The Julekalender" på TV2 jeg taler om, men derimod - Hvor er Stein og de mange millioner. Julekalenderen startede godt nok lidt tidligt i år (den 28. november), men med alle de scener, statister og replikker så kan man godt forstå det. Havde denne fantastiske serie skulle udspille sig på bare 24 dage, ja, så havde vi måske allerede fået nok.

Nå, men hvad mon der sker i afsnittet i morgen. Can't wait!

.

torsdag den 4. december 2008

Der er så meget kedeligt

i aviserne, men i dag hvor Pernille Rosenkrantz-Theil har meldt sig ind i Socialdemokratiet, så er der gang i den.

At hun i dag har meldt sig ind er åbenbart en nyhed, der kan få selv Stein Bagger af forsiden. Nu er jeg sikker på at socialdemokratiet har en presseafdeling, som ganske fint har sørget for at Pernille har været gennem mediemaskinen i dag, og hun har virkelig fået solgt sit budskab. De har virkelig fået solgt deres budskab. Det er jo et lille guldæg de sidder på. Pernille er jo kendt for at kunne hente stemmer, mange stemmer. Det er jo perfekt for socialdemokratiet.

Men se nu - Pia's presseafdeling har følt sig udenfor i dag. Endda så meget at de bliver nødt til at finde ud af hvordan de kan erobre dagsordenen tilbage. Det går jo ikke at socialdemokratiet får lov til at plabre afsted om deres egen politik, og så endda uden at blive modsagt.

Nå, men hvad gør man hvis man gerne vil i avisen. Man skal finde et emne der virkelig vækker opsigt, så får man sin medielobbyist (tidligere journalist på en avis) til at skrive en artikel med en fængende overskrift. Derefter faxer man den ind til en af sine gamle venner på avisen, og før man kan tælle til 10 så har man plantet sin dagsorden, og derved fået fjernet noget af opmærksomheden fra den potentielle succeshistorie det kunne have været.

Jo jo - man skal være så snedig, så snedig i dansk politik, og der er jo intet bedre end en ordenlig omgang mudderkastning. Forresten, tænk at de politikere vi har sat til at varetage den danske stat hellere vil bruge deres tid på spin, medie pleje og klamme historier om hinanden. Jeg er så træt af visionsløse politikere.


.

onsdag den 3. december 2008

julegave

Her på matriklen tror vi ikke på julemanden, så da der lå en pakke på mit bord (pakket ind i sølvpapir) var jeg klar over, at det var fra min egen lille nissefar.

"Vil du åbne gaven nu?" spurgte han, mens han prøvede at se ud som om, at han var ligeglad.
"Ja, det vil jeg da gerne, men hvis jeg åbner min julegave nu, hvad får jeg så juleaften?", sagde jeg i et forsøg på at forhandle mig i position til endnu (?) en julegave.
"Du bliver bare så glad for din gave, men du er selvfølgelig velkommen til at vente helt til den 24'ende", forsøgte han uden den mindste antydning af at jeg faktisk ville få noget mere juleaften.

Sølvpapiret var allerede på vej af. Vi havde begge øjnene fæstnet på gaven, der langsomt, men sikkert blev pakket op. Uden ord. Inde i hovedet forsøgte jeg at forestille mig den grimasse, jeg skulle tage på i en fart, havde kæresten forsøgt sig med uldtrusser eller måske en BH i XXL, for slet ikke at tænke på et hjemmelavet klippekort med 10 gange massage.

Åh gud, jeg kunne ikke bære at jeg skulle stå der med mit falske smil og høje toneleje, "eeejjjjjjiiiii, skat, det skulle du da ikke have gjort", samtidig med at jeg lidt henkastet ville forsøge at snige en bemærkning ind om, at de der uldtrusser måske nok ville kradse lidt på røven og derfor nok skulle byttes, men at jeg da var utrolig glad for, at han havde tænkt på mig, da han gik forbi mormorpakken i Føtex.

Sølvpapirets knitren førte mig væk fra tankerne om min underkrop indhyldet i 2 cm tyk uld, og jeg stod nu med en lille hvid pakke i hånden. Inde i pakken lå en lille lyserød blank og aflang ting. En Ipod nano. "En.... en.... ej, eeejjjjjiiiiii, skat... har du virkelig købt den til mig" råbte jeg fuldstændig vild over at kæresten virkelig havde købt en Ipod. Til mig! Kæreste var selvfølgelig pavestolt, da han så hvordan jeg både tabte besindelsen og mælet i et forsøg på at forstå hvad jeg havde i hånden. Han var ret stolt over sin egen præstation. Han havde ramt rigtig. Siden i sommers har jeg talt om den lille nano. Jeg ønskede mig den til mit løb, og nu havde han købt den.

Tak!


Har besluttet mig


for at jeg er for gammel til at læse Costume og Eurowoman. Er jeg nu også det? Nææ, ikke sådan rigtig, men jeg vil ikke ligge under for en forherligelse af et krops ideal jeg ALDRIG kommer til at opnå. Derfor har jeg smidt alle mine gamle blade ud. Der var 60 blade (fra 2005-2008).

jeg kan ikke

lade være med at tænke på, at de mest spændende nyheder sjældent står i aviserne.

Det er den begivenhed der ligger uden for nyheds sfæren, som jeg gerne vil høre. Den lidt skæve historie. Den upolitiske. Den kedelige. Den historie som ikke passer ind i nyhedstrekanten. Den marginaliserede nyhed. Det er den historie som ingen gider høre jeg synes er interessant.

.

Really?

...



.

tirsdag den 2. december 2008

....

Hvis man kan gradbøje det værste, så er det allerværste, når man ikke kan finde det bedste...



.

det værste er

når jeg konstant føler at jeg skal noget. At lige meget hvor meget jeg laver, så er der altid lige lidt mere jeg skal.

.

lørdag den 29. november 2008

er alene hjemme

-og hvad sker der for at tv har besluttet sig for at sende programmer der er så kedelige, at jeg hellere vil vaske op.

På DR synger de. På TV2 synger de. DR2 sender program om UFO'er. Kanal 5 sender spansk fodbold. Tv3 sender et eller quiz program, hvor man skal fortælle en eller anden pinlig ting om sig selv. Tv3+ sender noget der hedder The Border, men eftersom jeg ikke aner hvad det er så gider jeg ikke se det. Showtime viser Top Gun (har set den mange gange, så gider ikke se den i dag). TV2 Film sender en amerikansk film der hedder det Diggers fra 2003.

Nu vil jeg ikke kede dig med flere eksempler. I stedet vil jeg sætte noget mad over og lytte til P1.

Hvad sker der for min lørdag aften?

.

torsdag den 27. november 2008

man skal

nogle gange lige holde lidt øje med hvad ens bank går og laver, og jeg kan da konkludere at det snart er tid til at tage en snak med min bankrådgiver.

Jeg har en andelsbolig, som jeg købte for snart 5 år siden, dengang hvor man stadig kunne få en andelsbolig til ikke særlig mange penge.

Jeg var ung og havde ikke den store opsparing, og derfor måtte jeg låne i banken. Jeg optog et lån hvor renten var, hvis jeg husker rigtig, på omkring 4,xxx %. Det var i januar 2004.

I 2006 var renten på 4,750. I januar 2007 var renten på 6,350. I dag, under 2 år efter at renten var 6,350 (27. november 2008) er renten på 9,125, og jeg kan se at den er blevet sat op et par gange de sidste par måneder.

Kan det virkelig passe, at jeg i dag betaler 9,125 og 9,442 i årlig nominel rente på mit andelsboliglån? - JA!

Tror hvis nok lige der er nogen der griner hele vejen til banken (?) Eller... Tror hvis nok lige der er nogen der sidder og griner nede i banken...



.

Copenhagen by night

- eller det er jo nok mest et lille udsnit af Købehavn. Nærmere bestemt: udsigten hen mod Dronning Louises bro.

kender du

det med at man tænder fjernsynet, og så tænker "Uhmm, er det virkelig det mest spændende ved mit liv..." ?

Nå, men skulle også bare lige spørge...

.

er i gang med

at drive kæresten til vandvid efter, at jeg nu har hørt denne sang 2-300 gange.

...You got me saying Ayo..I'm tired of using technology... uhhh uhhhh


I like. I like it alot.


Hot.

.

onsdag den 26. november 2008

Er det bare mig

eller er Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti at finde med kommentarer, udtalelser mm i de fleste danske medier i disse dage. Jeg synes ikke jeg kan se nyheder eller læse en avis uden at han kommenterer en given sag.

Hvad sker der? Er han ved at blive kørt i stilling til at overtage Pia's post?

(Jeg skal nok komme med eksempler)

.

Skal man have

dårlig samvittighed over for alle dem der sulter, når man sidder der ved julebordet og kører store mængder mad ned i den i forvejen udspændte mavesæk?

Skal man tøjle sig selv, når man ved at verdens fattige sidder og sorterer i kolort for at finde de ufordøjede korn, alt imens man selv er ved at slikke skeen efter den 3 portion ris a'la mande?

Den er altså helt gal i verden - og ikke mindst med de mange visionsløse politikere den er befolket med.


.

tirsdag den 25. november 2008

hvad hedder

den der besked man får i sin indbakke på facebook?

Altså, det er vel ikke en mail? Men det er heller ikke en besked?

Er det en facemail? facebesked? facebook mail, men det er også så langt, så det er der ingen der gider sige...

hmmm....

.

Der er løbet

hele 9,3 kilometer.

Jeg holdt en pause efter 39 minutter, og hele turen tog 50 minutter og 2 sekunder.

Hurraaa for hvor sej jeg er!

.

Jeg vil bare så gerne have

at andre mennesker skal kunne lide mig, men det går bare ikke altid sådan.

På trods af at jeg har lært om konflikthåndtering, krisekommunikation og hvordan man arbejder med og uden om kulturkonflikter, så kan jeg stadig rode mig ud i situationer, som sætter alle rationelle, faglige og sproglige færdigheder over styr.

I går lå jeg i 2 timer og stirrede ud i luften efter at jeg havde tilbragt noget af min mandag aften med at navigere gennem et møde med resten af bestyrelsen. Umiddelbart så alting godt ud, men så kaster jeg mig ud i en konflikt, som i bund og grund handler om at jeg har meget svært ved at forstå og forholde mig til at andre mennesker ikke tænker som mig! Jeg er sikker på at den tanke er roden til mange konflikter, og det irriterer mig grænseløst at jeg ikke kunne hæve mig over min egen opfattelse af verden. Jeg troede jeg var bedre end det, men opdragelse ligger dybt.

Heldigvis har jeg lært at man skal kunne reflektere over sine egne handlinger, og det er så det jeg prøver nu. Men det er svært at forstå at andre ikke er nær så pligtopfyldende som mig. En egenskab jeg værtsætter, men som jeg godt kan se kan være med til at udstille andres mangel på samme, især når jeg står der med polerede sko, attachemappe, orden på dokumenterne og strøget skjorte og ny friseret hår. Jeg ligner jo faktisk en der burde få et par over nakken.


hmmm - det fik jeg så også...

.

.


.

Der arbejdes

i øjeblikket virkelig intenst på en opgave om miljøpolitik og den britiske regering.

Desværre vedrører det intense arbejde hverken skriveprocessen eller den empiriske søgning, men derimod det faktum at jeg mega intenst sidder og stirrer ind i et tomt word dokument.


Hvis du lige kan hive noget akademisk materiale frem fra hatten om Labours miljøpolitik på transportområdet gennem de sidste 10 år så skriv endelig.




PS. Besluttede i går at jeg fra nu af (24. november 2008) ville holde op med at drikke kaffe og te, for på den måde at undgå gule tænder, dårlig ånde og koffein, men jeg bryder hermed forbuddet, for jeg har bare total meget brug for en (10) kop(per) kaffe.... Og hvis jeg røg, så ville jeg snuppe mig en smøg right about now....

.

søndag den 23. november 2008

Det var koldt

-men jeg overlevede, da jeg fredag morgen løb 8,3 kilometer på 44 minutter.

Da jeg ikke løber sammen med andre, eller deler mine løbe tider med andre ved jeg ikke om det er godt eller dårligt. Jeg synes selv det er okay.

Min tur gik gennem mit lokale villakvarter, og som altid er det en fantastisk oplevelse at nyde de stille veje tidligt om morgenen. Da ruten var ganske lang kom jeg desuden forbi andre dele af Frederiksberg, hvor jeg ikke tidligere har løbet, og jeg kan blot konstatere at der virkelig bor mange mennesker på Frederiksberg, som har råd til en villa, og endda nogle store nogle af slagsens.

Jeg har nu løbet i 140 dage. Jeg er på vej mod mit andet delmål - 10 kilometer d. 21. december, og jeg er ikke i tvivl om at jeg når det.

.

who knew

Storbritannien har overtaget Danmarks førsteplads.

-Ja, Danmark var for ikke så længe siden det land i verden, som byggede flest vindparker, men nu har Storbritannien netop afsluttet et byggeprojekt, der gør dem til verdens førende indenfor offshore wind farms, siger de selv. Læs mere her.

.

Der studeres

...på livet løs.

Og nu hvor jeg sidder og roder med en opgave om miljø, transport og klimaaftaler, så kom jeg bare lige til at tænke på, hvor mange der egentlig har læst Kyoyo-aftalen. Nå, men hvis du vil være klogere end en gennemsnits politiker, så læs her.

Hvad er formålet med at læse den, spørger du måske. Tjohh - så er du blevet det klogere...

.

torsdag den 20. november 2008

Der spises

for første gang i år risengrød. Det er egentlig ikke fordi vi herhjemme er gået helt amok i julestemning, men mere fordi jeg i morgen skal til julefrokost, og jeg har meldt mig til at lave ris a'la mande.

Jum jum - det startede ganske uskyldigt. Jeg smagte en smule på risene, der var vendt i en smørklat, og varm mælk, som allerede var blevet cremet og fyldig. Så smagte jeg lidt mere, for jeg skulle jo lige tjekke om risene havde fået nok.
Jeg rørte rundt. Smagte igen. Jeg rørte mere rundt, skruede ned for varmen, og smagte så lige lidt igen inden jeg satte låget på. Gik ind i stuen, men vendte om og gik tilbage til køkkenet for at røre og smage og røre og smage... Uhmmmm... smagte lidt mere.. Begyndte at se min store portion svinde mere og mere ind. Fik nervøse trækninger over, om jeg nu skulle lave mere, for det der var lavet til ti lignede nu mere noget til fire. Hakkede mandler og spiste en del. Uhmmm... Mandler...

Nå, men jeg måtte holde op med konstant at dyppe skeen i gryden. Jeg hældte risengrøden op i to skåle og stillede dem ud på bagtrappen. De skulle jo køle lidt af. Men som belønning fik jeg lov at slikke skeen. Mens jeg stod der med risengrøden smurt ud på fingrene, fråde om munden og skeen halvt inde i gabet, så jeg for mig, hvordan min kæreste med foragt ville studere mig, hvis han tilfældigt kom ud i køkkenet. Han ville med slet skjult foragt forsøge at vriste skeen ud af hånden på mig og lægge mig i aflåst sideleje inde i sengen. Men heldigvis for mig var han for optaget af at spille WoW, og jeg for snedig til at blive opdaget (jeg gemte mig lidt bag en stolpe), så jeg fik lov at nyde mit risengrøds-øjeblik helt alene. Hurra.

Men - jeg må nok anerkende at jeg har lidt bange anelser... Jeg opfører mig som en galning ved synet af årets første risengrød, hvordan ser jeg så ikke ud til årets første julefrokost, og hvad med årets første julegave.

Åhhh - den søde juletid..

.

onsdag den 19. november 2008

En smule til fals

-men kun fordi reklamen er sååå go'.

Skuespilleren Nicolaj Coster-Waldau er super i den nye reklame fra SAS. Jeg ved, der er kredse hvor det at synes om reklamefilm er lidt ufint, og det at lade sig underholde af denne lidt populistiske og ikke louisanna- agtige udtryksform vidner om manglende indsigt i hvad underholdning virkelig er.

Men for pokker - I like it and I like it alot. Jeg er mega meget til fals, og derfor flyver jeg vist nok med SAS næste gang jeg skal udenlands.

.

trafikkaos

- var på vej til træning og skulle krydse Godthåbsvej her til morgen, men der var helt usædvanligt mange biler, som ingen vegne kørte. Den ene politimotorcykel efter den anden susede gennem det lyskryds (Fuglebakkevej og Godthåbsvej), hvor jeg stod og bandede over den tiltagende trafik på de københavnske veje.

Netop på den strækning hvor jeg stod går det lidt op af bakke, og jeg kunne derfor kun ane at politi og brandbiler holdt lidt længere henne - nemlig ved krydset Nordre Fasanvej/Godthåbsvej. Nu læser jeg så via online aviserne hvad der udløste trafikkaoset her til morgen. En kvinde er blevet skubbet ud af et vindue på tredje sal!

Uhyggeligt!!

.

Der løbes

på løbebånd i øjeblikket.

Jeg kan åbenbart ikke finde motivation i at løbe ude i det fri. Jeg har selvfølgelig spurgt mig selv, hvorfor jeg hellere vil mærke løbebåndet end asfalten under mine løbesko, og efter lange og mange overvejelser har jeg fundet ud af at det skyldes, at jeg ikke ved hvor jeg skal løbe hen.
Jeg skal finde en rute på ca. 8 til 10 kilometer og ser jeg på kortet så kan man altså komme rimelig langt væk i en radius fra hvor jeg bor. (Skræmmende) Desuden skal jeg tage forbehold for trafikerede veje, menneskefyldte fortorve, handlende mm. Det sætter nogle begrænsninger (mentalt). Det virker derfor mere tillokkende at løbe på et løbebånd, for der ved jeg jo hvor jeg skal hen.

Distancen i dag: 9,1 kilometer.

.

tirsdag den 18. november 2008

Der tænkes over

om jeg endelig har fattet hvad min kære veninde har prøvet at fortælle mig om virkelighenden. Nemlig, at den er en værdiladet subjektiv konstruktion.


.

Der tales om

Bogen Magt og Medier en introduktion af Henrik Merkelsen.

Bogen var grundbog til mit valgfag af samme navn på BA 5. semester. Efter mødet med bogen, teorierne, og underviserne kunne jeg ikke læse en avis, se nyheder mm. uden at blive opmærksom på alle dem der forsøger at sætte dagsordenen. Det er angiveligt en daglig kamp at bestemme og/eller beslutte hvordan begreber skal forstås og tales om. Der er en evig kamp om hvad sandheden er.

Lytter man til en politisk diskussion, så er omdrejningspunktet ofte hvordan et bestemt begreb eller en situation skal opfattes, forståes eller tolkes. Jeg hører ofte politikere sige: "Det er ikke rigtigt det du siger.. sandheden er...."
Og det er hele essensen. Hvad er sandheden? Er der nogen større endegyldig sandhed? Hvad der er sandt for mig er jo ikke nødvendigvis sandt for en anden. Og hvorfor prøver politikere at definere verden, som om der kun er en sandhed?

.

Høres

En sang der bliver spillet i et omfang der får min kæreste til at miste tålmodigheden er Poker Face med Lady Gaga.

Uhhhmmm - det er soundtracket til alt hvad jeg foretager mig i øjeblikket. Desværre er der ikke adgang til videoen pt, når man bor i Danmark, men læser du PerezHilton.com kan du via hans blog se videoen.

Ellers så lyt med her - det er mindblowing.

.

Høres

Der høres helt utrolig meget Rihanna her i huset, og endelig er hendes helt fantastiske single Rehab blevet udstyret med en video, som jeg i øvrigt råspiller via youtube.

I skal tjekke videoen ud. Justin Timberlake er med, og de to sammen - jep, det slår gnister... Hot!

Rehab - Youtube.com

.

Læses

Er man vild med mode og forsøger man som jeg at følge med uden nødvendigvis at købe det hele, så vil jeg anbefale I am Fashion.

De er super seriøse med deres blog. Den er både informativ og velskrevet. Hurra.

.

Læses

Man kan virkelig finde alt muligt på nettet...

-blandt andet denne blog, hvor forfatteren opdaterer sine læsere om hvilke kendte der er tynde, slanke eller har tabt sig. Tjek den ud.

The Skinny Website

.

tirsdag den 11. november 2008

Uge 19, Dag 128, tirsdag

18. oktober 2008 - 1 delmål - at løbe rundt om søerne 6.350 km. Tjek

21. december 2008 - 2 delmål - at løbe 10 kilometer.

Jeg er tæt på nu. Fredag, løb jeg 8 kilometer. Det er første gang at jeg har løbet så langt, og det resulterede da også i utroligt ømme baller, hofter og mavemuskler.

Løb er ikke længere en pligt, men en del af hvem jeg er.

.

torsdag den 6. november 2008

Skal du også have lavet lidt reklame for din nye bog?

Hold op hvor bliver der brugt mange lange linjer i pressen i øjeblikket, og man skulle tro det var om noget vigtigt - men nej.

Den sidste uge har 2 "forfattere" brugt medierne til at reklamere for deres nye bøger.

Først var der David Nielsen (tidligere fck fodboldspiller), der dag efter dag kom med nye afsløringer fra sin bog. Fusk med penge, vold mod kollega osv osv. Selv SKAT hoppede med på vognen og bedyrede at de nu ville kuglekrave sagen. (GAB!) Selvfølgelig var det de mest chokerende historier der prydede avisernes forside. Dagen hvor bogen skulle udgives rykkede jo nærmere. Sentations historier sælger bøger - synes mantraet at lyde.

Og ikke om Hans Engel har forstået budskabet. Han er nu på banen med en afslørende historie om, hvordan han kunne være sluppet for at blive politianmeldt den nat, hvor han torpederede en betonklods på Helsingør motorvejen. Sensations historier sælger bøger - synes mantraet at lyde.

Lur mig om ikke der kommer flere historier fra den bog de kommende dag....!!! Boring!!!


.

onsdag den 5. november 2008

Er det bare mig, men

... den her overskrift er da en smule.... -ja hvad skal jeg sige... Hvorfor er den hudfarve så vigtig?

"I Amerika er alt muligt" sammen med billedet af den nye (sorte) præsidentfamilie.



More to come.. I'm sure...

.

mandag den 3. november 2008

Dag 120 - mandag

30 minutters løb rundt i det jeg ville ønske var et bilfrit Frederiksberg.

Cyklede på arbejde i morges kl. 7.45. Ankom til arbejde kl 7.57 med benzin og diesel smag i munden. Hvordan kan det lade sig gøre at flere og flere biler får sneget sig ind på de allerede overfyldte veje? -Det skulle være så sundt at cykle, men jeg er begyndt at tvivle.

.

søndag den 2. november 2008

Intermezzo vol. 3

Det stinker at bliver sent til tælling, men engang imellem når man ligger der med hovedet i gulvet og blodet pumpende rundt i kroppen, kan man faktisk se tingene som de er.

Det er slet ikke så dårligt at tage sine dage til efterretning. Hvad fik man ud af dagen. Hvorfor sagde hun som hun gjorde, har jeg måske handlet forkert, burde jeg ændrer mit syn på denne sag?

Det er ikke så sjælendt at jeg sidder med fjernbetjeningen i den ene hånd og kaffen i den anden, og zapper utallige tv-kanaler i gennem blot for at ende på en serie jeg har set mindst tusind gange før. Hvad får jeg ud af det? Ingenting.

Og det ingenting vil spøge, når jeg sidder som 40 årige med to møgunger under den ene arm, kaffe, fjernbetjening, hund og realkreditlån under den anden, mens jeg zapper gennem minderne om et liv der for længst er gået.

For satan - hvor er jeg på vej hen?

Når fødderne rammer blankegulvet om morgenen bliver jeg til tider overrasket over, at jeg ikke står i en skov, for hver morgen føles som en kamp for at finde min sti tilbage til civilisationen. Hvor er de lede brødkrummer, som jeg kastede ud dengang for lang tid siden. Spist formoder jeg. Og hvad står jeg tilbage med?

For min egen skyld, så forhåbentlig viljen til at fortsætte.

.

mandag den 27. oktober 2008

Dag 113 - Mandag og så lige lidt til kaffen

Der er intet som at stå på en Vestsjællandsk station i blæsevejr en kold mandag eftermiddag og bede til at toget kommer inden for de næste 10 minutter alt i mens det trækker op til en ordenlig omgang hagl og regn. Den lede fornemmelse man for indeni, når højtalerne på stationen går i gang og en skinger kvindelig stemme annoncerer at toget desværre er endnu 20 minutter forsinket, kan kun sammenlignes med smagen af metallet fra en gammel 25 øre efter at man har slikket på den. Føj, hvor havde jeg lyst til at bande af DSB, da jeg efter 40 minutters konstant trippen for at holde varmen på denne råkolde mandag endelig sad i det opvarmede tog på vej mod København.

Der er en helt bestemt atmosfære der ude på landet. En stemning, som ikke findes på eller i mit fine Frederiksbergkvarter, hvor villaerne og lejlighederne ligger tæt op af hinanden, som skulle de vælte hvis bare én forsvandt. Næ, der ude på landet hvor kragerne rent faktisk bor, og hvor man hilser på hinanden når man trasker ned af hovedgaden, kan man til min overraskelse stadig høre sætningen -fra en kvinde med den helt rigtige Vestsjællandske accent i den lokale Dagli'Brugsen omkring klokken 14.- "Skal jeg lige tage lidt blødt med til kaffen".

-Og jeg kom til at tænke på min kære farmor og farfar, hvor vi altid fik lidt til kaffen omkring kl. 14 og hvor farfar altid så eftermiddags træt ud, når det sidste stykke dyppet i kaffen gled ned i det gamle svælg. Jeg sad altid for bordenden, når jeg var på besøg. Jeg fulgte altid med, når farfar lavede kryds og tværs, og jeg hjalp altid farmor med at dække bord. Jeg var farmors lille Theresa. Et udtryk som jeg hadede dengang hvor jeg allerhelst ville stor. Men nu hvor jeg endelig er blevet stor og det ikke længere er muligt at sidde ved bordenden hjemme hos farmor og farfar, så jeg savner den helt specielle, ja, næsten magiske stund som barnebarn lige der hvor kaffen er skænket, og hvor farmor siger: "Skal vi lige have lidt blødt til kaffen".

.

torsdag den 23. oktober 2008

Dag 109 - en smule ondt i ballerne

Har netop løbet 6,14 kilometer...


Jubi.


Er dog blevet klar over at jeg bliver nød til at gøre noget ved de ekstra kilo, der primært sidder på lår og numse. De er ved at være for tunge at løbe rundt med, og hvis jeg gerne vil bliver bedre og hurtigere så skal de altså af.

Nå, men nu vil jeg suse på arbejde - og på min vej bande af det stigende antal cykelister og bilister der fuldstændig ignorere færdselsloven. Hvor er politiet når man har brug for dem?

.

lørdag den 18. oktober 2008

Dag 104 - YES!!!!!

Sidder stadig i mit svedige løbetøj, og taler så højt at min kæreste er ved at miste ørene.

Ja - jeg er lige kommet hjem fra min tur rundt om Søerne i København.

Mit delmål.

For snart 15 uger siden skrev jeg her på bloggen at mit første mål skulle være at løbe søerne (6,350 km) d. 18 oktober. Det er nu gjort, og jeg er så stolt af mig selv.

I nat, da jeg lagde mig i seng, var jeg ret nervøs for dagen i dag. Jeg var bange for at fejle. Jeg var bange for ikke at gennemføre, nu hvor jeg havde sagt til så mange at jeg ville gøre det. Jeg var bange for ikke at få det gjort, og dermed miste troen på at jeg nogensinde ville gøre det. Det skulle være nu, for ellers ville det aldrig ske, tænkte jeg.

Da jeg vågnede i morges var jeg ikke mindre nervøs, men heldigvis var jeg fast besluttet på at det skulle gøres. Jeg klædte mig på. Spiste en lille smule havregryn med rosiner og mælk. Gjorde min mp3 klar med lækre numre fra 90'erne - Haddaway, 2 Unlimited, Rocky theme song mm. - kyssede min sovende kæreste farvel, og cyklede afsted.

Det der overraskede mig mest, da jeg begyndte løbeturen ved Søpavillionen (Peblinge sø), var det store opbud af løbere der også havde trodset den kolde morgenluft for at spurte, løbe eller gå rundt om de fem bassiner. Så på trods af den massive forurening der er ved søerne fra de tusindvis af biler der fræser rundt i København, vil jeg være villig til at gøre det igen. Det var ekstremt fedt!

Da jeg havde løbet turen og stod fuldstændig forpustet med røde kinder foran min cykel, var min første tanke, at det virkelig er vær at stile højere end man tror man evner.

De sidste 2 uger har jeg løbet omkring 4,5 kilometer, og troede ikke på at jeg kunne løbe 6,3 uden at skulle kaste mig i græsset af bare smerter. I følge mit træningsprogram, som jeg selv har lavet, skulle jeg kunne løbe 40 minutter den 15. december (ca. 6,7 kilometer), men i dag løb jeg 6,3 på 37,5 minutter. Jeg kan derfor regne ud at jeg allerede er mange uger foran i mit program. Derfor smider jeg mit træningsprogram i skralderen og laver et nyt, hvor jeg fra næste uge løber 6 kilometer i stedet for sølle 4 (ca 40 minutter i stedet for de ca 26 minutter). Det betyder også at jeg kan sætte mit næste mål - at løbe 10 kilometer inden jul. YES!!!

.

onsdag den 15. oktober 2008

Dag 101

Jeg læser - En verden med fire poler. Artikel fra Weekendenavisen d. 18.07.08

Jeg lytter - til p1 (programmet handler om abort og abortgrænsen)

Jeg ønsker mig - Sex and the City på dvd

Jeg har planer om - at tage hen og træne, men det regner....

.

tirsdag den 14. oktober 2008

Dag 100 !!!!

....Og jeg tror, jeg snupper 100 dage mere.

.

mandag den 13. oktober 2008

Dag 99 - TV

Var det mon tømmermændene der gjorde det?! Var det mon selve søndagen der fik mig til det?!

I går, søndag, nød jeg en tv-dag iført min rød og hvid stribet natkjole. Der lå jeg med en anelse tømmermænd fra lørdagens fest med pigerne, og så det jeg normalt ville kalde dårligt tv. En fin potpourri af både dansk og udenlandsk tv. For bedre at give et indblik i min observation må jeg hellere lave en top 5 over søndagens programmer.

MTV - havde et program om døve teenagere, der kæmpede for at få hørelsen igen og bryde rammerne for hvad en "normal" døv kan.

TV2 - Genudsendelse af Bubber og B S i trøjen.

Travel and Living (discovery) - program om en amerikansk familie, hvor mor og far er dværge (little people), et tvillingpar, hvor den ene er dværg og den anden ikke er, samt deres 2 andre børn, som har en gennemsnitshøjde som "normale" børn.

TV3 - program om transseksuelle, hvor man fulgte en 22 årige der var født som pige, men senere blev dreng.

Tv3 - Gordon Ramsyes Hell's Kitchen, men det kommer jeg til senere...

hmm - jeg kan måske se en fællesnævner for udsendelserne. Men jeg hyggede mig. Det var underholdene at se Bubber i så uvant en situation, som livet i militæret er, og det var herligt at følge den lidt faderlige B S i sin tro på at Bubber nok skal lære militærets mange kodekser.

Det gennemgående tema for de andre udsendelse var nok mere en reality/doku om hvordan det er at være unormal og anderledes, men det gør heller ikke noget at programmerne har denne lethed over sig. Det er faktisk en fordel. Det bedste tv kan gøre er at oplyse om, hvordan verden også er. Drengen, der i mange år havde følt sig fanget i en forkert krop, sagde: "Det værste var at føle sig alene." Fantastisk at tv kan oplyse og give håb til andre der skulle side med den samme følelse.

På trods af denne varme og positive tiltro til tv apparatet, så må jeg indrømme, at det i går gik op for mig, hvorfor jeg også til tider synes programmerne er tidspilde og åndsvage. Gordon Ramsey, som umiddelbart fremstår som en yderst kompetent kok, har et program, hvor andre kokke kan kæmpe om en plads i hans køkken. En slags Robinson, hvor man bliver stemt ud. Programmet er, som så mange andre programmer (top model, robinson, big brother mm) skåret over en bestemt skabelon. Det handler om at maksimere konflikterne i mellem deltagerne. Det vil sige at den mindste anledning til et skænderi gør at kameraholdet står klar til at opfange, analysere og få kommentarer om hvad, hvordan og hvorfor konflikten opstod. Det er konflikten der er kød på. Det er den, der bliver kogt suppe på. Igen og igen. Især inden der klippes til reklamer. Vi skal jo lige se hvilken konflikt der kommer efter reklameblokken.

Nu er jeg ikke sociolog eller samfundsforsker eller har en titel der kan give mit ethos troværdighed, men derfor kan jeg alligevel ikke lade være med at tænke, at det da må få en konsekvens eller effekt i "den virkelige verden", når TV'et, ikke kun om søndagen, viser konflikfyldte programmer, der opfordrer individet til at træde på sine medmennesker blot for at man selv kan komme et skridt længere op af stigen (?).



-hmm.. måske jeg overfortolker TV'ets magt, men sådan er det vel med søndage... Man har for meget tid til ingenting og før man ved af det, så er man også total solgt til stanglakrids over DR's familie serie "Sommer"...





Update - jeg kan simpelthen ikke slippe det program fra MTV med de 2 døve teenagere. Jeg har fundet en lille bid på youtube. Prøv at se her.

Dag 99 - Yes!

Mine ben er ømme, mine knæ gør lidt ondt, men min samvittighed har det fantastisk.

Søndag - 24 minutters løb gennem det fantastisk og hjemmevante Frederiksberg på villaveje pakket ind i efterårets farver og store huse med flotte frugttræer i fuld flor. En fryd for øjet.

Jeg har opmålt min rute, og jeg løb 4,5 kilometer uden pause. Det blev fejret med Rocky arme og melodi så snart jeg var færdig med løb. Jeg følte mig ikke bare som Rocky efter at han havde løbet op af de mange trapper i sit grå træningstøj og det røde pandebånd, men også da jeg, som ham, løb gennem mit kvarter og sugede alle indtrykkende til mig.

Skulle jeg komme med en enkelt kommentar, så kan jeg jo så konstatere at der stadig er lidt langt fra 4,5 kilometer op til 6,1, som jeg skal løbe på lørdag. Nå.. men skidt pyt. Det går nok alt sammen om ikke andet så er der dømt højt humør, gråt træningstøj, rødt pandebånd og Rocky theme på mp3'ern på lørdag.

.

.

fredag den 10. oktober 2008

Dag 96 - Fredag

Coachingtips fra bogen Pæne piger når ikke til tops! s. 250 "Kiks nr. 101. At græde - ...De fleste kvinder ved, at de ikke bør gøre det på arbejdet, men det er ikke altid noget, vi selv er herre over. Jeg behøver ikke at give dig eksempler - du har enten oplevet det, eller det er sket for dig selv. Lad os i stedet gå direkte videre til, hvordan du i det mindste kan begrænse det eller komme dig over det rent professionelt. "

Hmm - er min professionelle karriere mon ovre eftersom jeg i går torsdag brød fuldstændig ud i mega grim gråd midt på kontoret?

"Hvis du alligevel græder på arbejdet, så bed med det samme de andre om at have dig undskyldt. Du skal ikke sidde der og være Tudemarie. Det får kun andre mennesker til at føle sig utilpasse..."

Hmm - blev siddende på min plads og byggede langsom min gråd op for til sidst at bryde helt sammen...

Det der benhårde business med total check på livet er vist noget jeg lige skal øve mig på inden jeg sætter stilletterne på den fremtidige arbejdsplads... Jeg er total blød indeni. Godt jeg aldrig blev optaget på politiskolen...

.

tirsdag den 7. oktober 2008

Dag 93

Har som så mange gange før prioriteret forkert, og sidder nu med krampe i fingrene og hamrer ned i tastaturet for at nå en deadline kl. 18.45, hvor jeg samtidig skal nå at handle ind og lave aftensmad til mig og prins gemalen.

Jeg har som så mange uger før ikke proriteret mit løb, hvilket vil sige at jeg de næste 4 dage skal løbe hvad jeg skulle have nået på 7.

I aften skal jeg ud til veninde og sludre om verdens tilstand og andre fænomener. I morgen er det selvfølgelig i skole det meste af dagen, men om aftenen er det i lækkert tøj i skuespilhuset - skal se en omgang teater (altid en mærkelig oplevelse).

Torsdag skal jeg lige nå på arbejde inden jeg om aftenen i egenskab af bestyrelseformand skal godkende årsregnskab samt skrive formandens beretningen og lave indkaldelse til generalforsamling for lige bagefter at læse til fag jeg har om fredagen. Løb fredag - og håbe på at jeg bare når en dag med weekend for så at lave mad og arrangere fest med super veninde lørdag.

Hold fest - eventuelt i byen. Check!

Stå tidlig op søndag morgen. Pak taske. Tag tog til Sverige. Hold (stresset) efterårsferie, for så at komme hjem onsdag aften blot for at stå op torsdag morgen og tage på arbejde. Gentage det hele om fredagen for derefter at tage til super lækker kulturel og overdådig cocktailfest på akademiet om aftenen, for derefter at løbe delmål lørdag morgen inden hele København skal gå rundt om søerne, for til slut at tage til hygge med veninde søndag!

Startskuddet er gået til 12 dages spurt rundt på atletikbanen også kaldet mit liv - og som sædvanligt er jeg for sent på den....


.

mandag den 6. oktober 2008

Dag 92 - Mandag

Jeg læser - Catholicism and Democratic Consolidation in Spain and Poland

Jeg lytter - til kl. 12.00 radio avisen på P1

Jeg ønsker - mig en uge med 8 dage

Mit seneste køb - en dobbelt cheese burger fra Pizza 2000 søndag aften

Jeg bliver vred - når jeg oplever at veluddannede, unge mennesker ikke kan finde ud af at spare på strømmen og dermed er med til at svine planeten til med deres overdrevne og svinske forbrug af Co2.

.

torsdag den 2. oktober 2008

Dag 88 - torsdag

Jeg læser - Rune Lykkeberg - Kampen om sandhederne, Gyldendal

Jeg lytter til - P1 formiddag fra kl. 9.00 til 10.00 (handler om den økonomiske krise)

Jeg ønsker mig en ipod og at min dejlige kæreste får en god dag

Mit seneste købt - Kampen om sandhederne, Rune Lykkeberg, Gyldendal 299,-

.

Dag 88 - torsdag

Når vi de sidste 7 til 8 år har haft det som om vi kunne købe hele verden og vi identificerede os med økonomisk succes og friværdi, hvad sker der så med vores identitet når det går dårligt?

Jeg er virkelig træt af økonomer og såkaldte eksperter i øjeblikket. Den medie omtale den finansielle nedtur har svarer jo til da Paris Hilton kom ud af fængslet. Finanskrisen er blevet superstjerne over night. Om den såkaldte krise kun får sine 15 minutters berømmelse er måske for optimistisk, men heldigvis så ER der andre ting i verden en økonomi.

Finanskrise eller ej. Så er finanser kun en del af alle de ting der gør et liv så rigt at leve.



.

mandag den 29. september 2008

Dag 85 vol.2

Hurra Hurra Huuurraaa!

Jeg er i mål.

Jeg har gennemført mit træningsprogram! Jeg kunne ikke bare lade endnu en uge gå før jeg kunne løbe over målstregen, derfor besluttede jeg mig for at gennemføre den sidste løbetur skrevet på mit skema her til eftermiddag. Og jeg gjorde det!

Jeg løb 10 minutter - gik 1 minut - og løb 12 min og 25 sekunder!!! Og det var på trods af at der på mit program stod at jeg kun skulle løbe 12 minutter løb - gå 2 min - og løbe 6 minutter.

Dag 85

Der er ikke blevet snøret nogen af mine løbesko i den sidste uge. De 12 uger er gået, men jeg har måtte udskyde det at nå i mål med en uge. Det skyldes at jeg den sidste uge har kæmpet for at følge med i mit liv. Jeg har den ene dag efter den anden ønsket at jeg lige kunne trykke på pauseknappen, og dermed få tid til at forholde mig til begivenhederne omkring mig. Jeg har den sidste uge haft brug for at stå af på en provins stationen, og se toget kører videre uden mig. Jeg har haft brug for at lade de karriere bevidste studerende omkring mig fortsætte ufortrødent ombord med deres ny opdaterede c.v'er, spidse albuer og caffé latte, for de skal ikke risikere at blive efterladt på perronen.

Men hvad gør det mig til, når jeg ikke vil/gider følge strømmen af studerende, der ved hvad de vil? En sinke? En udstødt? En taber!? -Er man fortabt og uden chance for en karriere, hvis man ikke er en af dem der tager på udveksling til USA, Canada, Kina, Indien, England? -Er man uden chance for at tjene mere end en butiks uddannet, hvis ikke man tager i praktik og får jord under neglene?




Nå, men har ikke tid til flere midt-gennem-studiet-kriser. Jeg skal nå toget kl. 11.36!

God dag.

Kærlig hilsen Theresa

tirsdag den 23. september 2008

Dag 81

"Jeg blev opmærksom på musikere som David Bowie og Brian Ferry og opdagede, hvor meget håret betyder for menneskers selvopfattelse og identitet. Alles hår var klippet, farvet eller stylet på den ene eller anden måde. David Bowie var en stor inspirationskilde. Og jeg mener stadig, at han inspirerer mange drenge og piger, når det gælder hår. Kort hår til en pige signalerer mod. Det kræver nemlig en vis selvtillid. Piger med langt hår kan køre forførelsesspillet og kaste med lokkerne, mens der med kort hår ikke er meget at gemme sig bag. (...) Modeller som Agynes Deyn og Freja Beha Erichsen er førende skikkelser i modeverdenen og rollemodeller for en ny generation, hvis stil, fra hår til make-up og tøj, er et miks af en million forskellige subkulturer. De er stærke, markante piger, og deres frisurer afspejler det. Og det gælder for alle piger, som overvejer at klippe håret - du skal have en personlighed, der passer til det korte hår."

Guido Palau - verdensberømt hårstylist og manden bag Kate Moss' og Scarlett Johanssons hår.
Uddrag fra tekst i H&M Magazine efterår 2008 - Eurowoman


Jeg jubler en lille smule! Hvor er det dejligt at læse noget positivt om kort hår i stedet for gang på gang at skulle kæmpe med en rigid forestilling om hvordan en kvinde skal se ud.

mandag den 22. september 2008

Dag 80

Har bare for ondt i ballerne. Har de sidste 2 dage løbet hvad jeg normalt skal nå på 4 dage, men på grund af at jeg i sidste uge ikke kunne tage mig sammen (gad bare ikke løbe) så måtte jeg snøre løbeskoene ekstra hårdt lørdag og søndag.

Jeg kan med stolthed i pennen skrive at jeg nu er i gang med den sidste uge af mit 12 ugers træningsprogram. Et træningsprogram som skulle forvandle en dvask og flæsket studerende til en lidt mere trimmet og mindre flæsket motionist.

Jeg er usikker på om målet er nået i forhold til dellerne, men jeg kan da i hvert fald sige at jeg i morgen skal løbe - for første gang siden min knæskade i 2001 - 2 x 9 minutter ca. 4 kilometer.

OHhhhhhh Yeahhhhh people - jeg er næsten i mål. Nu mangler der bare søerne d. 18 oktober og halv marahton til foråret.

Kan forresten virkelig godt anbefale det at sætte sig et mål. Hold kæft en fed fornemmelse man får.

Ja - jeg tror sgu næsten jeg er uovervindelig.
.

Dag 80

Da jeg klippede alt mit hår af var det en meget stor forandring for både min kæreste og jeg, men jeg er så glad for mit korte hår at kæresten ikke kan andet end at elske det. Men min begejstring bliver til tider slået ned at modbydelig mennesker, der mener at det er okay at kommentere mit udseende uden hensyntagen til mine følelser. Folk jeg kender samt mennesker jeg aldrig har mødt før føler åbenbart en voldsom trang til at fortælle mig hvordan jeg ser ud eller hvad de synes om mit hår. Det er som om det provokere dem eller er så usædvanligt at de bare ikke kan holde deres kæft. Ordene vil bare ud af deres mund.

"Hvis min kæreste gjorde som du dig, så var det skilsmisse grund", "du så meget meget bedre ud før", "fortryder du ikke", "du lader det vokse ud snart, ik?", "Gud, det er jo helt forfærdelig grimt" er nogen af kommentarerne som er fløjet min vej. Hvad er det for et behov folk har for at kommentere mit udseende uden hensyntagen til mine følelser. Hvorfor er det lige pludselig okay, at fornærme mig?

Hmm - jeg forstår det ikke, men jeg har i hvert fald besluttet mig for, at nu er det slut med bare at stå og se passivt til mens folk lader munden løbe frit. Næste gang - så er der eder på vej i deres retning, og jeg har heller ikke tænkt mig at holde tilbage.

.

onsdag den 17. september 2008

Intermezzo vol. 2

Hvordan går det med navlepilleriet?

Jo - tak det går strålende!

Helt ærligt. Hvor tyndt er det at skrive blog om hvor meget eller lidt man vejer, hvor meget eller hvor lidt man løber og hvor meget eller hvor lidt man spiser?

Det er fandme tarveligt. Det er godt nok trist (også for mig) at følge med i denne opremsning af endeløse dage, der mere og mere ligner en grå masse af ligegyldig galle. Hvor utrolig kedelige og uambitiøse har emnerne snart lov at være (gå i svømmehalen, nu vejer jeg 8 kilo for meget - hov stop - nej, nu vejer jeg 8,1 kilo for meget. BORING!).

Jeg er forfaldet til det vi i den vestlige verden bedst kan lide - nemlig at tale om os selv, og det er sgu for kedeligt i det lange løb. Derfor er det nu besluttet at dette løbe tema slutter den 18 oktober. Dagen hvor jeg skal gennemføre mit del mål, nemlig 6,35 km rundt om søerne i København.

For at give mig selv en ekstra udfordring den næste måned må ingen af mine blog indlæg handle om mad, kilo, centimetermål, kost, mode, skønhed, personlig pleje, bolig og livstilsændringer. Jeg skal derimod stadig tælle mine dage, gøre status over mit løb og forsøge at udfordre mig selv (og måske dig kære læser) på andre ting i liv.

Hvor er det dog dejligt at indse at det kedeligste man kan tale om er en selv.

.

Dag 75

Jeg tror jeg vil tage i svømmehalen. Det er lang tid siden at jeg har været der, og et besøg i svømmehalen tror jeg vil kaste en anden positiv oplevelse af sig. Jeg har brug for at se om jeg er den eneste der ikke lever op til modebladenes krav om tynde lår, flad mave, tynde arme og bryster i a-skål.

.

mandag den 15. september 2008

Dag 72

Ultra tynde piger pryder de glitrende magasiner. En efter en står de der i forskellige farverige dragter med gyldent og fyldigt hår. Deres læber har den rigtige farve gloss og pigerne strutter lidt med munden, for at få den til at se mere indbydende ud. Den ene tynde og brystløse krop efter den anden bliver iscenesat som værende billedet på hvordan kvinden skal se ud i hendes unge år. De står der høje, succesfulde, lækre, slanke og med dyrt tøj tilpasset deres kroppe og kun muligt at gå i hvis man har denne androgyne krop uden bryster, hofter og røv.


Det er resultatet af 2 timers systematisk gennemgang af forsiderne på de modeblade jeg i de sidste 2 år har henholdsvis abonneret på og købt.


I følge bladene så er det normale at være tynd. Det unormale er altså at være tyk. Ergo er jeg unormal.

hmmmm




onsdag den 10. september 2008

Dag 68

8,8 kilo til ønsket vægt.
0 minutters løbetur på grund af tiltrængt hviledag efter at jeg i går deltog i mit første semi seriøse løb.

jojo - jeg er skam med på billedet. 3 kilometer stafet. Kig godt efter... Det er mig med det korte hår i sorte bukser til ned over knæet og ude til højre.

Nu har jeg snart løbet i 11 uger. 3 gange om ugen og uden hensyn til om jeg gad eller hellere ville ligge på sofaen derhjemme.

Jeg er så glad for at jeg i sommers satte mig et mål. Det har været en ny og positiv oplevelse at se ugerne gå og resultaterne blive mere og mere synlige. Dog har jeg tænkt meget på hvorfor det netop med løb lykkedes mig at være vedholden, når jeg modsat har brugt det meste af 10 år på at tabe mig igen og igen, men uden heldet til at være vedholden og holde flæsket på afstand.

Er det bare mit lod i livet at jeg skal gå rundt og være småfed? Hvorfor kan jeg ikke mobilisere den fornødne styrke til at sige farvel til dellerne en gang for alle? Hvorfor kan jeg godt finde ud af at tage løbeskoene på uge efter uge? Men ikke sige nej til chokoladen og ja til grønsagerne.

Jeg bliver simpelthen nød til at finde ud af hvorfor jeg accepterer at jeg ligner en velbesøgt sandstrand en varm sommerdag? -Bulet og grim!


.

tirsdag den 9. september 2008

Dag 67

Jeg er træt af at bo i byen!

Nej, jeg mener jeg er træt af at bo i byen på grund af trafiklarm.

Jeg bor på en af de store veje på Frederiksberg, hvor tusindvis af biler drøner forbi hver eneste dag, og hvor motorcykler, lastbiler fræser af sted så snart de har mulighed for at give den lidt ekstra gas.

Jeg kan ikke have vinduet åbent, og samtidig se fjernsyn. Jeg kan ikke have mit vindue åbent om morgen eller midt på dagen eller om eftermiddagen uden at være generet af larm, bremser der hviner og en endeløs strøm af bybus linje 4'er.

Jeg er bare så træt af den uudholdelige larm.

.

søndag den 7. september 2008

Dag 65

Når der stadig er 8 kilo til ønsket vægt, og nålen på badevægten hverken går den ene eller den anden vej, så kunne det være at jeg skulle overveje om jeg nu også arbejder hårdt nok på at nå mit mål.

0 minutters løbetur rundt i semi efterårs-agtig villakvarter, hvor drømmehus netop er sat til salg for en mindre sum på 5.999.999 kr. Når drømmehus koster mere end hvad drømmemand og jeg nogensinde får råd til, så kunne det være at jeg/vi skulle omprioritere vores drømme, og i stedet se på om vi skulle spare vores småøre sammen, og jette afsted til New York i efteråret?

Derudover er der i den sidste uge brugt hvad der svarer til en arbejdsuge på tanker om hvor jeg er henne i mit liv. Når livet ligger lige foran mig, men alligevel virker så langt væk, så kunne det være at jeg skulle droppe selvmedlidenheden og præcisere hvad jeg forventer af livet lige nu og her.

Når indholdet i mit klædeskab dag ud og dag ind ligner en blanding af Brendas neonfarvede cykelshorts fra de ældste afsnit af 90210 og ligegyldige stykker tøj fra diverse kædeforhandlere, så kunne det være at jeg skulle overveje at tænde et bål i haven og bidrage til co2 udslippet i Danmark.


.

tirsdag den 2. september 2008

dag 59

Er blevet rigtig rigtig syg så holder ufrivillig hviledag.

.

mandag den 1. september 2008

Dag 58

Uge 9 i løbe program. Løber nu 2 gange 7½ minut med 2 minutters pause i mellem.

Første skole dag i dag. Sommerferien er slut. Jeg starter på min kandidat uddannelse på CBS i dag kl. 11.40.

Jeg har jo sat en del krav til mig selv. Efter mit bachelorprojekt blev jeg jo klar over at jeg havde taget alt for let på min uddannelse. Jeg havde hygget mig lidt for meget de 3 år uddannelsen tog, og det gik først for sent op for mig, hvor vigtigt det er ikke at have dårlige undskyldninger for ens sløve tilgang til tingene.

Jeg har tidligere haft svært ved at sætte mig et mål og holde ved til enden. Men det er lykkes indtil videre at holde ved med mit løb. Jeg kan se at jeg for hver uge bliver bedre og bedre og at min kondition er forbedret.
Den positive tilgang jeg har til mit løb vil jeg tage med mig, når jeg sidder og kæmper med lektierne og heller vil lave overspringshandlinger. I skolen har jeg haft tendens til at give op og erfarede desværre at jeg ikke skulle kæmpe særlig hårdt for at få okay karakterer. Men det er slut nu. Jeg vil være god, jeg vil lave mine lektier og jeg vil se hvor fine karakterer jeg faktisk kan få.

Mit løbeprogram har vist mig at øver man sig og er vedholden så bliver man også bedre.

Jeg tror faktisk at jeg mentalt er godt klædt på til første skole dag. Nu mangler jeg bare at stå og skrige foran mit klædeskab, fordi jeg ingenting har at tage på....


.



tirsdag den 26. august 2008

Dag 52

OOOhhhhh Yeahhhh

Jeg har nu løbet i 8 uger!!!! Tjek lige det! 8 UGER!!!

Jeg er bare så mega stolt af mig selv. Jeg kan nu løbe 2 gange 7 minutter med 2 minutters pause, og jeg klarer det uden at gå død.

I'M MOTHERF**KING HOT, BABY.

Jeg er på vej mod mit delmål. Jeg skal løbe søerne d. 18. oktober. Alle er velkomne!

Yippee Ki Yay MotherF**kers.



PS. Der er stadig oceaner af kilo til ønsket vægt, men der er åbenbart nogle ting man skal være røv dårlige til.

lørdag den 23. august 2008

Dag 49

Vægt ???? - men eftersom jeg var ude og drikke i går, samt åd en pizza med kebab og salat, for derefter at fråde over kanelgifler og chokolade, er jeg ret sikker på at jeg ikke har tabt mig. Løb 0 minutter i dag, men det var fordi det regnde og jeg heller ville hygge med min mor og se film.

- Og nu til noget helt andet.

Jge har set 3 film i dag. Den første var Close Encounters of the Third Kind skrevet og instrueret af Steven Spielberg. Filmen er fra 1978 og er et tydeligt bevis på at Hr. Spielberg, siden sine unge år, har været fascineret af aliens. Ganske underholdende, ganske udemærket, men dog uden at bringe de store følelser frem.

Den anden film jeg så, efter at have sagt farvel til min mor, var The Family Stone med blandt andet Luke Wilson, Sarah Jessica Parker, Claire Danes og Diane Keaton. Filmen er en af mange såkaldte tøse-film. En genre jeg har kastet mange penge efter i den senere tid. Jeg har ellers altid gået en stor bue uden om disse ofte ligegyldige film for at hellige mig de mere seriøse spanske, franske og italienske kunst film, men en dag stod jeg der i Fona på Strøget og havde en pludselig og ubærlig trang til kærlighed. Jeg kan anbefale The Family Stone , men kun til dem der kan lide deres sødsuppe helt uden smag.

Den tredje film har jeg netop set færdig - Elizabethtown med Orlando Bloom og Kirsten Dunst. Det var en god film! En rigtig god film! De to hovedpersoner blev spillet ganske fantastisk og troværdigt. Jeg havde sympati for personerne og blev rørt over deres historie. Derudover så var soundtracket i absolut særklassse, og jeg satte mig straks ved computeren for at finde det på amazon.com. Et fint aspekt ved filmen er at Amerika bliver portrateret som et smuk land med rare, glade og venlige mennesker i modsætning til det deprimerende indtryk nyheder og serier giver af the land of oppertunities, som et koldblodigt, morderisk sted hvor man samler dna beviser, er besat af kendte og spiser supersize menuer morgen middag og aften.

Jeg overvejer nu om jeg skal se den fjerde og sidste film i aften. En film der ligger i top 10 over mine absolut yndlings film. 9 1/2 uge med Kim Basinger og Mickey Rourke fra 1986. Historien er fantastisk. Skuespillet er i top. Der er alle faser af begær og følelser. Og så er der ikke mindst et helt uforglemmeligt 80'er look, der får mig til at ønske at jeg var/er Elizabeth, som Kim Basingers rolle hedder i filmen.

hmmm - måske jeg skulle lade være. Jeg plejer at få mindreværskomplekser over hvor fantastisk Kim Basinger er....

.

Update: Jep - total fed film. Jeg blev dog bekræftet i min tese om at man kan være for ung/umoden til nogle film og derfor ikke forstår dem. Første, anden og tredje gang jeg så 9 1/2 uge var jeg bare for ung. Jeg forstod ikke slutningen. Jeg fattede ikke hvad der gik galt. Om det skyldes at jeg er blevet klogere, kan trække på egne erfaringer eller bare følelsesmæssigt er mere voksen, vil jeg ikke afsløre her. Men der er bestemt nogle flere film jeg skal se igen, og som jeg forhåbentlig nu kan forstå. Bare for at nævne et par stykker Magnolia, Eyes Wide Shut og Far and Away. (Underligt nok alle Tom C film, hmmm =)


.

tirsdag den 19. august 2008

Dag 46

8,7 kilo fra ønsket vægt
0 minutters løbetur her til morgen på trods af at jeg skulle, men for første gang gad jeg ikke.

Jeg har en mindre krise over mit løb. Jeg har en mindre krise over mit mål. Jeg har måske bare en mindre krise over mig selv.

Jeg er nået til uge 7 i mit træningsprogram og jeg kan derfor løbe 6 minutter af 2 omgange med 3 minutters pause. Det er faktisk rigtig godt, men så vågnede jeg i morges og havde mistet lysten til at løbe mod målet.

På trods af vind og vejr, ferie og tømmermænd har jeg holdt mit skema i nu 46 dage. Jeg har været vedholdende, og nu har jeg ramt en mur. Min største frygt er at jeg ikke gennemfører. At fejle.

Jeg tror det er tid til at se mine indre dæmoner i øjnene.



Update - Jeg kom ud på min løbetur. Det gik helt fint, og jeg klapper mig selv på skuldren.

.

Dag 46

....og noget helt andet

Jeg går i byen en lørdag på L.A Bar i indre København. Der er mange mænd til stede sådan en varme aften i august, men de er alle omkring de 22 år. Jeg danser med mine 2 veninder. Vi griner. Vi står der i vores høje stilletter, og prøver at undgå det uundgåelige - at få ondt i fødderne. En gruppe fyre omkring de 25 år finder os ganske interessante. De følger os med deres glubske øjne. Deres hormoner buldrer. De vil ha' os. 3 af fyrene omringer os, forsøger at danse med os, leder efter undskyldninger for at komme tæt på.
Især en fyr er aggressiv i sine tilnærmelser, hvilket resulterer i at vores afvisning bliver tydligere og mere barsk. Efterfølgende holder al fornuft i hans hoved op. Han trækker sine bukser ned, tager en corona flaske der er tom og stikker den ind mellem ballerne. Han danser hen imod os og forsøger at knubbe sig op af mig. Min veninde griber ud efter min arm og hiver mig væk fra psykopaten. Hans forsøg på at ydmyge os lykkes ikke, og han trækker derfor den blanke flaske ud af røven, snuser til den og stikker den hen i hovedet på min veninde. Jeg skubber min veninde væk og hun undgår mødet med flasken. Fyren forsvinder kort efter, og jeg håber det var med halen mellem benene.

torsdag den 14. august 2008

Dag 41

9 kilo fra ønsket vægt
Småsur løbetur rundt i villakvarter med utrolig glad kæreste kl. 05.45

Jeg er morgensur!

Det plejer jeg ellers ikke at være, men jeg var morgensur i dag. Jeg er sikker på, det havde noget at gøre med det faktum at jeg kl. 05.35 stod iført løbebukser, sports-bh og søvn i begge øjne. Min surhed førte selvfølgelig til at kæreste blev i endnu bedre humør, da han syntes jeg var noget så sød med mine posede og smalle øjne og mine lange buttede ben.

Da musklerne og hjernen omsider vågnede op var jeg ganske begejstret over mig selv, og jeg sagde (læs: råbte forpustet) til kæreste at jeg var ganske imponeret over mig selv og mit commitment til målet om en halv marathon til foråret.

Hvorfor kan jeg ikke udvise samme vedholdenhed til det at tabe mig?


...




onsdag den 13. august 2008

Dag 40

Stadig 9 kilo fra ønsket vægt.
Er nået til uge 6 i træningsprogram og skal derfor kunne løbe 2 gange 5 minutter med 3 minutters pause, hvilket jeg kan - juhu.

fredag den 8. august 2008

Intermezzo

Jeg har arbejdet og arbejdet og arbejdet siden jeg kom hjem fra Færøerne, hvilket har betydet at jeg ikke har kunne opdatere min blog med sjove indlæg, farvestrålende mentale billeder og kvikke bemærkninger.

Faktisk har jeg været så smadret, når jeg kom hjem kl. 18.00, at jeg bare har spist og gået i seng kun for at stå op tidligt næste morgen og lave det samme som jeg gjorde dagen før. Selvom jeg har sagt det før så siger jeg det igen: hvis det er sådan det er at være lønslave så nægter jeg at melde mig ind i arbejdsstyrken.

Det har været en lille uge i helvede. Men men men - nu er det slut. Jeg er nu tilbage og laver det som er mit primære erhverv - studerende på fuldtid.

Jeg har lidt under en måned tilbage at min sommerferie inden studiet starter, og jeg kan nu blogge dagligt.

Men hvordan går det med vægten og dit mål om at løbe en halv marathon til foråret spørger du måske. Jo, jeg indrømmer at jeg KUN har løbet 1 dag i denne uge, MEN jeg har spist sundt hver eneste dag, også selvom der har været rigeligt at slik og kager på job.

I dag fornemmer jeg lys for enden af tunnelen og jeg kan vist roligt sige at jeg er FANTASTISK!


.

tirsdag den 5. august 2008

Dag 21

Vægt ???
0 minutters løb, da det er hviledag.

Man tror man har oplevet tåge, men det har man ikke før man har været i Thorshavn. Tågen er så tyk at man intet absolut intet kan se med mindre at objektet er 2 meter foran dig. Derfor blev denne dag brugt med at spille spil, spise småkager, løse sudoku, drikke kaffe, ligge i sengen og putte.

.

Dag 20

Udflugt og sejltur til Vestmanna bjergene ( se mere her)

Der er intet som at få det dårligt om bord på fiskekutter og da slet ikke når man er iført gul beskyttelseshjelm.



ps. Er begyndt at kunne ane ekstra fold under hagen og den skyldes uden tvivl mormors hjemmelavede måltider og søde småkager.

pps. Men kæreste og jeg fik løbet 18 minutter.

.

mandag den 4. august 2008

Dag 19

Vægt - no idea
0 minutters løb gennem det færøske landskab, men brugte dog 1 time og 40 minutter sammen med lækker kæreste hånd i hånd op og ned af Thorshavns gader.

Når man rejser med svigerfamilien er det altid en god ide at have pakket en rigtig god bog og et stort stykke overskud ned i håndbaggagen, for man ved aldrig hvornår man har brug for enten at skjule sin "begejstring" eller tælle til 100.

Heldigvis har jeg endnu ikke haft brug for hverken bog eller tabeller.

Kæreste og jeg har det dejligt sammen. Jeg kan mærke på ham, at han synes det er fedt vi er af sted sammen. Da besøget/rejsen foregår med svigermor, svigerfar og vi bor hos kærestes mormor (kæreste er halvt fra Færøerne) er det ikke nogen kærlighedsferie vi er på, men nogle gange har man jo lyst til at være ekstra glade for hinanden.

Men i et hus hvor en hver lyd ganges med 4 er det altså svært at lave andet end at sove med hænderne over dynen.


.

Dag 18

Vægt - ligger hen i det uvisse.
1 times gåtur rundt i Thorshavn. Ned af bakke, op af bakke, så lidt mere op af bakke, så ned af bakke, så op af bakke, så ned af bakke, op, ned, ned, ned, op, op og sådan forsatte det i en time.
20 minutters løbetur iført det sædvandelige løbetøj, men fandt det nødvendigt at påføre mig yderligere et par lange bukser og lang trøje.

Varme underbukser - tjek.
Varm undertrøje - tjek.
En lang trøje - tjek.
Fornuftige bukser i camouflage farve - tjek.
Varmt halstørklæde - tjek.
Frakke - tjek.
Tykke strømper - tjek.
Nye vandtætte vandrestøvler - tjek.
Har pakket overlevelses udstyr (madpakke, drikkedunk, tørre strømper mm) i fornuftig og vandtæt rygsæk - tjek.

Sætter mig forventningsfuld ind i Land Roveren, spænder sikkerhedselen og 5 minutter efter er vi på vej - ned til en mini mini udgave af Vestsjællandscentret.

Slukøret går jeg ind i centret.

Der står jeg i bedste BS Christiansen style og ser på mens shoppe-lystne færinge med sedler i hånd er i gang med at foretage dagens indkøb. Jeg kan med skam i stemmen sige at jeg fik mange blikke den dag.

.




Dag 17

Vægt ???
12 minutters løb i total kuperet terræn. (Sceneriet 1000 gange bedre end det lokale her-er-højt-til-loftet-og-øko-rigtig-stempelkaffe-villakvarter på Frederiksberg, hvor jeg ellers plejer at sætte det ene ben foran det andet)

Har her til morgen undersøgt huset for at lokalisere badevægten. Desværre fandt jeg ingen og jeg leger nu med ideen om slet ikke at veje mig mens jeg er på ferie. Jeg har i den sidste tid været mere eller mindre besat af tallet på badevægten. Jeg har med vilje undgået den de sidste par dage. Den opmærksomme læser vil nok have lagt mærke til at min vægt er gået op, og jeg er derfor (endnu engang) længere fra mit mål på trods af tanker om det modsatte.

Heldigvis kan enhver tanke om snarlig vægttab forsvinde, når kærestes mormor disker op med hjemmebagte småkager og kaffe serveret i det fine stel.


.

Dag 16

Vægt ???
17 minutters løbetur rundt i det lokale villakvarter.

Langt oppe over de få skyer, der fra flyveren ligner små totter vat, kan jeg se de kolossale klipper buldre op af det mørkeblå vand. Jeg er ganske imponeret og vender mig begejstret om for at indvige kæresten i det utrolige der sker neden under os. Men desværre har kæreste fået flysædet placeret ved midtergangen - og vi ved jo alle, at fra den stol kan man ingenting se.

Der hersker ingen kaos eller uorden da folk i ro og mag forlader flyet for at træde ud på den eneste og noget korte landingsbane på Færøerne. Jeg forlader flyet i samme tempo som mine med passagerer, men når ikke længere end til flyets døråbning før jeg rammes af hvad jeg først tror er ren fantasi.

Den færøske luft er så ren, skarp, kold og klar at den første indånding faktisk gør en åndeløs. Til min kærestes store fortrydelse kunne jeg ikke få nok af den færøske luft, og jeg brugte derfor vejen ind til baggage claim på at tage nogle meget store og højlydte indåndinger - omtrent som når lægen sætter stetoskopet på ryggen og siger "...og så tager du en ordenlig indåndning".

Jeg er så begejstret at jeg først holder op med at tale om luft, da jeg ser den barske natur i alt sin pragt - større, vildere og farligere end jeg havde ventet.

Vi pakker Land Roveren og sætter kurs mod Thorshavn. Inden vi kører fra lufthavnen, når jeg lige at se et lille skilt med teksten - Velkommen til Færøerne.

Ja, tak - det tør siges.

.

lørdag den 19. juli 2008

Dag 15

Vægt ???? men sikker total overdreven efter tur på bakken i går.
Løb - 0 minutter, da det er hviledag

Dagen før dagen hvor vi skal rejse. Har intet pakket, men det skal nok gå.

Jeg glæder mig til at komme på ferie, men da jeg de næste mange dage skal vandre i fjælet og spejde ud i den færøske tåge, kommer jeg ikke til at skrive på bloggen. Der er ikke adgang til nettet så højt mod nord

Men!

Jeg har købt en dagbog - og der vil jeg skrive alle mine oplevelser ned og lægge dem ind her på bloggen, når jeg kommer hjem.

Nyd livet. Nyd hverdagen. Nyd ferien. I know I will.

See you soon.

x0x0

Theresa

fredag den 18. juli 2008

Dag 14

9,5 kilo til ønsket vægt.
17 minutters løb gennem iskoldt villakvarter en tidlig fredag morgen

Man skal lade være med at snakke hvis man ikke har noget fornuftigt at sige.

Det har desværre været mit motto de sidste par dage eller det har faktisk været sådan den sidste uge. Jeg har tænkt på mulige emner, når jeg har siddet ved min kontorplads på mit studiejob, men hver eneste dag er jeg kommet frem til - ingenting. Det slog mig da jeg til formiddag gik rundt og nød min første feriedag. Der har jeg siddet foran computerskærmen og budt gæster velkomne hver dag siden den 1. juli.

Jeg har intet oplevet. Hvis det er sådan det er at have et fuldtidsarbejde, så melder jeg mig sgu ud af arbejdsstyrken.

Stå op, gå i bad, spis morgenmad, cykel på job, sid på job, glo, tjek internet, cykel hjem, lav aftensmad, se tv (mens du spiser), gå i seng.

TRIST

Men heldigvis for mig så er byder de næste 14 dage på helt usædvanlige oplevelser. Jeg skal fra på søndag og 13 dage frem være iført vandresko, halstørklæde, lange bukser, lange bluser, overlevelses kit og termokande med varm kaffe. Kæreste og jeg (+ svigerfamilien) rejser til Færøerne på søndag.



Sko der medbringes til Færøerne. 1 par til at vandre i og 1 par til at løbe i.

.

onsdag den 16. juli 2008

Dag 12

9,5 kilo fra ønsket vægt
19 minutters løb gennem villakvarter sammen med total forpustet kæreste kl.5.40. Jeg, total kæk med løbebukser, sports-bh og digitalur. Kæreste - minus smart løbetøj, sports-bh og sportsur, men derimod en masse gå på mod.




søndag den 13. juli 2008

Dag 9

Ønsket vægt - ?????
0 minutters løbetur, da det er hviledag i trænings skema

Vi har nu endelig fået besked. Kæreste skal 4 måneder i forsvaret. Han skal møde op 4. august på Slagelse station, derfor har jeg nu fået en løbepartner. Jeg er dog spændt på om han i morgen tidlig kl. 6.15 kan få benene ud af sengen og ned i et par løbesko. Jeg derimod er total besat. Jeg vil bare den halv marathon i april 2009.

For første gang i lang tid har jeg et mål. Jeg har et ønske om at nå mit mål.

Jeg vil det her. Jeg kan det her. Jeg har viljen. Jeg har styrken. Gid jeg kunne sige det samme om min vægt. Der mangler jeg total viljen, styrken og lysten.

.

Dag 8

Årtier fra ønsket vægt
19 minutter og 36 sekunders løbetur gennem solbeskinnet villakvarter

Kan ikke anbefale af løbe, når man har tømmermænd, men underligt nok forbedrede jeg min tid med 2 minutter. Jeg ved ikke om det var tømmermændene eller den nye sports bh der gjorde udfaldet.

Total succes!

.

fredag den 11. juli 2008

Dag 7

8,9 kilo til ønsket vægt!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
0 minutters løb
8 timer på job

torsdag den 10. juli 2008

Dag 6

Stadig oceaner af kilo fra ønsket vægt
14, 5 kilometer på motionscykel i det lokale motionscenter
0 minutters løb gennem sommer idyllisk villakvarter på semi-mondæne Frederiksberg

35 minutters indendørs cykeltur på motionscykel med meget stor saddel.
15 minutters peptalk hos positiv og forstående diætist.
6,5 times arbejde, hvoraf de 30 minutter forgik i kantine med en tallerken fyldt op til randen.
30 minutters cykeltur i massiv regnbyge fra alkoholiker nordvest til torv på Christianshavn fyldt med alkoholikere.
2 timer med veninde på hyggelig café.
2 timer på det der kunne have været en hyggelig café. Stadig med skøn veninde, men nu også med top ulideligt jazzband, der konsekvent spillede alle deres numre med lukkede øjne og total indlevelse.
10 minutters metrotur med cykel, smadrede øregange og våde sko.
5 minutters cykeltur uden lygter gennem små smalle stræder og gader i forsøget på at slippe for lovens lange arm.
1 fantastisk kæreste der ventede på mig derhjemme, iklædt super Mario t-shirt, og siddende foran fladskærm med bøvet blik og Donkey Kong på skærmen.


1 ting er dog sikker - i morgen truer en ny dag.


.

onsdag den 9. juli 2008

Dag 5

Oceaner fra ønsket vægt
21 minutters rask trav gennem villakvarter og sti system på Frederiksberg

Skal hen og vejes hos diætisten i morgen - kender resultatet. Ikke opløftende.
Har talt kalorier og skrevet dem i kostdagbog. Desværre med det resultat at jeg blev total besat og derfor kun fik ca. 1000 kalorier om dagen i stedet for de 1500 som jeg oprindelig skulle have.

Man kan være afhængig af mange ting såsom alkohol, piller, cigaretter, sko og tøj, men jeg derimod er afhængig af slankekure.


Hej mit navn er Theresa, og jeg er afhængig af slankekure.


.

tirsdag den 8. juli 2008

Dag 4

8,1 kilo fra ønsket vægt
0 minutters løb gennem det lokale kvarter

Hvis man kan sidde på en motionscykel i sit lokale motionscenter og samtidig læse en bog, så er det altså fordi man ikke cykler hårdt nok.

Dette scenario udspiller sig ofte nede i mit lokale gym. Der sidder jeg og tramper løs på cyklen, pruster, sveder, har det hårdt, hælder vand ud over mig selv for at blive afkølet alt imens at der sidder en lidt ældre kvinde (omkring de 40) og læser Da Vinci Mysteriet.

Det pisser mig af!

Hvorfor fanden har man behov for at læse mens man cykler? Det er jo ikke ligefrem nemt. For det første er det umuligt at sidde helt stille med hovedet når man skal træde pedalerne rundt. For det andet bliver ens fingre fedtede og man bliver forpustet. For det tredje så spilles der utrolig højt musik. For det fjedre så sidder jeg ved siden af og stirrer mistroisk på dig, bogen og dine slappe ben, der er spændt fast til pedalerne. For det femte så læser du side 270 langsommere end du ville gøre derhjemme. Du cykler langsommere end du ville gøre uden bogen, så det er altså overhovedet ingen win win situation.

Kvinden burde gøre som mig.

Jeg bruger alle dem der går forbi mig som underholdning. Det er jo et festfyrværkeri af mangfoldighed lige der foran cyklerne. Der er alle dem der nervøst drikker alt for meget vand fra deres vandflasker, fordi de ikke aner hvor de skal gøre af sig selv. Der er de få med de meget flotte kroppe. Der er blondinerne. Der er brunetterne. Der er store bryster placeret på både mænd og kvinder. Jeg kan se alle former og farver for træningstøj. Folk der falder på og derefter af løbebåndet, folk der stepper til musikken, og ikke mindst dem der synger til musikken.

Læg bogen derhjemme, hvis det er underholdning du har brug for, for der er masser af det i et motionscenter. Men den største fordel er nok, at du undgår at få et par over nakken, fordi du tramper så langsomt på cyklen.



.

mandag den 7. juli 2008

Dag 3

8,2 kilo fra ønsket vægt
12 minutters løb gennem villakvarter på Frederiksberg kl. 06.15

Lader stængerne falde slapt ud af sengen.
Smøger mig i stramt trikot, og undgår næsten spejlet.
Til sidst snøres de stramt om hver fod.
Et ben foran det andet.
I løb - skal det nok gå.


.

søndag den 6. juli 2008

Dag 2

8,3 kilo fra ønsket vægt
0 minutters løb

Mit træningsprogram bedyrer at jeg skal holde en hviledag i dag, hvilket jeg også har total brug for. Jeg er mørbanket. Jeg er træt i mine arme. Den opmærksomme læser vil jo nok undre sig over, at jeg ikke skriver at jeg har ondt i benene. Det har jeg skam også, men det er intet imod hvor ondt jeg har i overarmene, underarmene og rygmusklerne.

I mit forsøg på at forbrænde så mange kalorier som muligt kastede jeg mig i går ud i disciplinen 20 meter hækkeklip med elektrisk hække klipper.

Nu er jeg ikke den store havemand eller kvinde, så det var første gang i mit liv at jeg svingede en sådan elektrisk satan. Instrumentet vejer i sig selv 2 til 3 kilo, hvilket måske ikke lyder af meget, men når man skal løfte og klippe med den i 40 minutter, hvoraf de 20 minutter er henover en meter bred hæk, ja så føles 2- 3 kilo lige pludselig som et ton.

Der stod jeg i strutskørt og t-shirt, havde alskens insekter fra føromtale hæk kravlende på mine ben, samtidig med at jeg forsøgte at klippe hækken snor lige. Umuligt. Hækken kom til at lide under at jeg efter 25 minutter kun havde kræfter til at kaste maskinen ind mod hækken.

Kæreste stod på afstand og kunne tørt konstatere, at det var det sjoveste han længe havde set. Da jeg grædende og med sviende muskler spurgte om han ville hjælpe mig sagde han: " jamen det er jo dig der er vicevært her i ejendommen."


Efter gårsdagens massakre på hækken kan jeg blot konstatere, at jeg vil holde mig til mit løb i forsøget på at komme i form. Det er trods alt en sjovere måde at smide kiloerne på.


.

lørdag den 5. juli 2008

Dag 1

8,3 kilo fra ønsket vægt.
23 minutters løb gennem villakvarter på Frederiksberg.

Det er altid lidt mærkeligt den første dag man beslutter sig for at løbe. Man ved jo godt at man er i dårlig form, og derfor forestiller man sig hvordan folks blikke vil brænde sig ind i ens hud, når man i lunte tempo og højlydt stakåndet passerer dem.

I dag var første dag i mit forsøg på at blive i bedre form. Mit første delmål er at jeg lørdag d. 18 oktober løber Søerne i København. En distance på 6,35 kilometer. Mit mål er at jeg til næste forår (april) kan deltage i BT.'s halvmarathon. (!!!!!!!!)