onsdag den 17. september 2008

Intermezzo vol. 2

Hvordan går det med navlepilleriet?

Jo - tak det går strålende!

Helt ærligt. Hvor tyndt er det at skrive blog om hvor meget eller lidt man vejer, hvor meget eller hvor lidt man løber og hvor meget eller hvor lidt man spiser?

Det er fandme tarveligt. Det er godt nok trist (også for mig) at følge med i denne opremsning af endeløse dage, der mere og mere ligner en grå masse af ligegyldig galle. Hvor utrolig kedelige og uambitiøse har emnerne snart lov at være (gå i svømmehalen, nu vejer jeg 8 kilo for meget - hov stop - nej, nu vejer jeg 8,1 kilo for meget. BORING!).

Jeg er forfaldet til det vi i den vestlige verden bedst kan lide - nemlig at tale om os selv, og det er sgu for kedeligt i det lange løb. Derfor er det nu besluttet at dette løbe tema slutter den 18 oktober. Dagen hvor jeg skal gennemføre mit del mål, nemlig 6,35 km rundt om søerne i København.

For at give mig selv en ekstra udfordring den næste måned må ingen af mine blog indlæg handle om mad, kilo, centimetermål, kost, mode, skønhed, personlig pleje, bolig og livstilsændringer. Jeg skal derimod stadig tælle mine dage, gøre status over mit løb og forsøge at udfordre mig selv (og måske dig kære læser) på andre ting i liv.

Hvor er det dog dejligt at indse at det kedeligste man kan tale om er en selv.

.

Ingen kommentarer: