mandag den 22. september 2008

Dag 80

Da jeg klippede alt mit hår af var det en meget stor forandring for både min kæreste og jeg, men jeg er så glad for mit korte hår at kæresten ikke kan andet end at elske det. Men min begejstring bliver til tider slået ned at modbydelig mennesker, der mener at det er okay at kommentere mit udseende uden hensyntagen til mine følelser. Folk jeg kender samt mennesker jeg aldrig har mødt før føler åbenbart en voldsom trang til at fortælle mig hvordan jeg ser ud eller hvad de synes om mit hår. Det er som om det provokere dem eller er så usædvanligt at de bare ikke kan holde deres kæft. Ordene vil bare ud af deres mund.

"Hvis min kæreste gjorde som du dig, så var det skilsmisse grund", "du så meget meget bedre ud før", "fortryder du ikke", "du lader det vokse ud snart, ik?", "Gud, det er jo helt forfærdelig grimt" er nogen af kommentarerne som er fløjet min vej. Hvad er det for et behov folk har for at kommentere mit udseende uden hensyntagen til mine følelser. Hvorfor er det lige pludselig okay, at fornærme mig?

Hmm - jeg forstår det ikke, men jeg har i hvert fald besluttet mig for, at nu er det slut med bare at stå og se passivt til mens folk lader munden løbe frit. Næste gang - så er der eder på vej i deres retning, og jeg har heller ikke tænkt mig at holde tilbage.

.

Ingen kommentarer: