onsdag den 29. august 2007

FCK

Indtil for 2 minutter siden troede jeg, at jeg var en af de mere afslappede FCK-fans.

SKYD FOR HELVEDE - SKYD

torsdag den 16. august 2007

hey..vil du høre en vittighed?

Det er en sætning man ikke hører så tit. Det skyldes uden tvivl at vittigheder er 90'er agtige og slet ikke på mode længere. I 90'erne var det sjovt med vittigheder. Der var den om alle børnene og den med uret som går og går, men ikke kommer nogen vegne.

Se det var tider.
Nu om dage, der griner man åbenbart når nogle bliver brændt, voldtaget, røvet, slået eller overfaldet i videoer på YOUTUBE. Sørgeligt.
90'erne, det var et fantastisk-neon-agtigt årti. Hvorimod det nye årtusinde har vist sig at være et voldens årti.

Men nu straks til noget mere opmuntrende.

Man skal jo glæde sig over sin egen lykke og ikke dvæle for meget i andres sorg.

Kæreste og jeg flyver til Rom på mandag og kommer først hjem ugen efter, så der bliver lidt stille på bloggen. Men jeg lover at vende tilbage med billeder, tekst og andet.

Så indtil da.... Ciao bella....

søndag den 12. august 2007

en våd tur

Var hvad Kæreste og jeg havde i dag. Vi har lånt svigermors bil og skulle netop til at køre derudaf, da et 30 minutters skybrud sendte os ind i nødsporet. Det var så vådt at vejbanen var livsfarlig at køre på. ALLE kørte med haveriblink.

En våd tur var hvad jeg havde da jeg i går var med pigerne i byen . Vi varmede op med øl og champagne og kørte derefter mod et næsten nyt diskotek henne omkring rådhuspladsen. Normalt ikke den slags diskotek jeg ville gå på, men det var ok. Cruisede rundt blandt gæsterne. Mange kedelige provins typer med lyse cowboybukser og aqua-søren hår. Endnu flere ligegyldige piger med russisk accent og for meget makeup. Rammerne for byturen var på nippet til det deprimerende. Men især på grund af 3 danse glade veninder, der trykkede den for vildt af på dansegulvet, vendte byturen fra at være en fortstående nedtur til at blive en virkelig optur.

torsdag den 9. august 2007

perfekt!

I min sommerferie har jeg fået læst en del. Altså, en del dameblade. Og det har været så hyggeligt. Jeg har siddet med mit blad og en kop kaffe. Dejligt. Afslappende.

Men det er dog gået op for mig, at dameblade har en uheldig effekt på mig. Jeg er begyndt, at fokusere meget på "det perfekte", altså det glitrende, stilede damebladsperfekt... Jeg har nærlæst siderne og er nu i gang med at nærlæse siderne i mit liv. Og jeg har fundet ud af, at jeg ikke er perfekt.
Jeg er ikke engang tæt på at være det. Jeg er faktisk den mest u-perfekte damebladslæser jeg kender....

Jeg er ikke god i skolen. Jeg har grimme tæer. Jeg har masser af fedt på kroppen. Jeg har mega mormor arme. Jeg har grimt hår. Jeg bruger ikke tandtråd hver dag. Jeg spiser ikke sundt. Jeg barbere ikke ben. Jeg bruger nærmest aldrig makeup. Jeg har ikke noget smart tøj. Jeg har ingen smarte sko. Jeg har ingen penge. Jeg betaler mine regninger forsent. Jeg har ingen opsparing. Jeg læser for få bøger, og ser for meget fjernsyn. Jeg har ikke et smart hjem. Jeg er ikke kreativ-gør-det-selv-agtig. Jeg bager ikke hjemmebagte boller. Jeg laver næsten aldrig mad. Jeg er ikke videre interessant og jeg er ikke specielt sød....

-og det værste er: Mine veninder, de er bare perfekte...

onsdag den 8. august 2007

kan skraldemænd få fine fornemmelser

Jeg er så træt af skraldemænd....

" NEJ, vi kan ikke tage det ekstra pap med, som står oven på papcontaineren og som i øvrigt er pænt pakket og lagt i en stor papkasse."

Jeg er så træt af sure kunder i telefonen

"NEJ, du må ikke få at vide hvem jeg skal tale med. Du skal gætte dig frem til det. Og i øvrigt så gider jeg da slet ikke at give dig de oplysninger"


Jeg er så træt af folk med barnevogne

"Nej, jeg gider slet ikke at flytte mig fra fortorvet, når jeg kommer kørende med min designer silvercross barnevogn. Og jeg gider da slet ikke bede mit barn om at lukke røven når den hyler op om slik og kager i køen i fakta."


Jeg er bare så træt af åndsvage mennesker....

Og nej jeg gider faktisk ikke rigtig høre din mening