onsdag den 30. april 2008

GTA IV

Kæreste har siden i går, hvor han kl. 10 stod sammen med andre ivrige unge mænd foran Fona/Fredgaard, spillet GTA IV.

For jer der intet ved om dette voldsspil kan jeg sige, at det handler om at skyde, plyndre, dræbe og køre folk over i Liberty City. En GTA udgave af New York.

Kæreste er selvsagt i total koma over spillet. Han råber af spillet, kaster med puderne i sofaen, når det ikke lige gør som han vil have, og ikke mindst så er han helt vild. Han har ventet i 18 måneder på at spillet skulle udgives, og nu hvor det er her levet det total op til alle hans forventinger, siger han ovre fra sofaen.

Jeg, derimod, forstår det ikke, men jeg er også en anelse mere sart og skrøbelig. For at have et minimum af tid sammen med kæreste tænkte jeg, at det ville være en god ide at sidde ved siden af og se ham spille.

Men det skulle jeg aldrig have gjort.

I den første sekvens jeg ser løber figuren i spillet - Niko - hen mod en bil, som han vil have. Han trækker sin pistol, og uden nogen form for advarsel skyder han føreren i hovedet, slæber ham ud af bilen, og kører væk. Anden sekvens. Niko (men det er jo teknisk set min kæreste) kører igennem byen, og uden så meget som at blinke, kører han alle fodgængere over.

Jeg sidder total forskrækket og råber, at sådan kan man da ikke behandle andre mennesker. Heller ikke dem i x-box spillet. Og nu udspiller der sig en sekvens i fælles domicil, som fint beskriver, hvordan kæreste og jeg ser forskelligt på verden.


"Du kan da ikke bare skyde folk i hovedet for så at tag deres bil", messer jeg.
"Jo, det kan man da godt", svarer kæreste og er en anelse ligeglad.
"Men man giver da lige en advarsel først. Folk skal da have en chance for frivilligt at overgive sig", forklarer jeg med en smule gråd i stemmen.
"Næ", siger kæreste. Hans blik bliver fjernt, og han er ikke længere tilstede. Kæreste kører nu rundt et sted i Liberty City og pløkker tilfælde forbipasserende ned.

Er spændt på, hvornår han kommer hjem.



.

ny stil

Nu vil jeg ikke udråbe mig selv til model, fotomodel eller andet der starter på model, men i går tirsdag var jeg lidt model for Noa Noa på strøget.

Jeg var, igennem en af mine veninder, blevet spurgt om jeg ville "gå model" og vise deres sommerkollektion frem.

Men inden jeg skulle vise tøjet frem var jeg for et par uger siden inde i butikken og prøve de 4 sæt jeg skulle have på. Jeg kan kun anbefale, hvis man sidder fast i de samme farver, former og snit at man lader andre udvælge tøj til en.
Den faste læser af bloggen vil vide, at jeg er utrolig træt af meget kedeligt klædeskab, og derfor var det en god oplevelse for mig at prøve helt nye farver og snit.

Jeg besluttede mig samme dag for at jeg ville skifte stil, og jeg har derfor købt en af de kjoler jeg havde på til modeshowet. Total makeover here I come!

tirsdag den 29. april 2008

bemærkning

Det er mig total uforståeligt at vi bare accepterer overgreb på kvinder, unge piger og børn. Hver eneste dag sælges der kvinder med det eneste formål at tilfredstille nogle fucked up klamme mænd, der har brug for at stikke deres latterlige ... ind i en kvinde, der siger nej.


Hold da helt kæft, hvor burde vi skamme os! Hvad fanden er det for et samfund vi lever i.

mandag den 28. april 2008

ny vinkel

I dag har jeg set min lille verden med helt nye øjne.

Første punkt på dagen var mit ellers total kedelig klædeskab. Jeg sammensatte ny og lækker bluse/kjole fra Vero Moda med mørke cowboybukser, guldballerinaer, guldøreringe og glattet hår. Godt med makeup på øjnene og det hele blev krydret med nylig brunet hud, som jeg erhvervede mig i går ved hjælp af det lokale solcenter. (politisk ukorrekt, men hvem tæller.)

Ny vinkel fik jeg også, da jeg cyklede ud til studiet (iført ovenfor nævnte tøj og en selvtillid i top). Det var jo blevet forår over night. Mit kvarter havde fået en ansigtsløftning fra trist og grå Frederiksberg bebyggelse til livlig, grøn og sommerklar latinerkvarter ala Nansensgade, 1366 K.

Men den vigtigste erkendelse jeg har gjort i dag, er vedrørende mit BA projekt. I dag mødtes jeg med min vejleder, som udover at være kompetent og dygtig, også er en virkelig behagelig person. Hun hjalp mig med at afdække den problemstilling der lå lige foran mig, men som jeg havde svært ved at se. Hun skitserede en ny tankegang for mig, pudsede mine mentale briller, og hjalp mig på vej. Jeg fik simpelthen en ny vinkel på sagen.

I den forbindelse kom jeg til at tænke på, at man jo en gang imellem møder mennesker der åbner ens øjne, og som giver en lyst, og mod til at se verden fra en ny vinkel.


I dag, var fandeme en god dag!


.

søndag den 27. april 2008

hvornår er man kedelig?

Kom til at tænke på definition af ordet kedelig, da jeg lå i mine joggingbukser og så dårlig danske film på DR1 i går aftes. Er man så kedelig, når man vælger fjernsyn og lørdags-slikskålen frem for at stavrer byen rundt i håb om at blive overbegloet af frådende unge mænd.

Er man kedelig når man vælger at bruge søndag formiddag på at vaske tøj, i stedet for at sidde på byens smarte caféer og indtage overvurderet brunch og grotesk dyr caffelatte.

Er jeg kedelig når jeg vælger flade sko i forhold til højhælede sko? Eller når jeg vælger at bruge mine penge på 4 par billige ikke mærke sko i stedet for 1 par dyre mærke sko.

Når nu virkelig mange på facebook har over 200, 300, 400 venner, er de 125 venner jeg har på min profil så udtryk for, at jeg er kedelig og ikke kender særlig mange mennesker.

Når mine venner for sjov kalder mig mormor burde jeg så tage det alvorligt og gå i træning som über smart, in your face agtig bussiness kvinde med styr på mode, trend, livsstil og coaching.






hmmmm....måske jeg faktisk er ret kedelig.

lørdag den 26. april 2008

anti-ageing cream

Kæreste og jeg var i Matas i dag.

Jeg skulle egentlig ikke have noget, men så kom jeg i tanke om, at jeg de sidste par uger har lagt mærke til at mit ansigt ikke ser ud som det plejer.

Mit ansigt er blevet mere slapt. Mit ansigt har mistet den spændstighed, som ellers kendetegnede min brune hud. Desuden er smile folderne blevet en del dybere, og huden bærer bræg af at have været udsat for lidt af hvert. Jeg nævner i flæng ; druk, solbadning, røg, usund mad, grine anfald, urenhud, sod og alder.

Kort sagt. Tiden har sat sine spor i min hud.

Derfor foreslog jeg kæresten, at jeg købte en ansigtscreme. Det syntes han var en god ide, altså en som fugter huden. Men da jeg begyndte at lede efter forskellige typer af anti-ageing creme mistede han tålmodigheden med mig, og sagde at det kunne jeg godt droppe.

"du er altså ikke gammel, og du har ikke brug for cremer til dine rynker", lød kommentaren.

Kæreste er selvfølgelig en dejlig mand og alt det der, men han forstår ikke min frygt. Faktisk så er det først nu jeg forstår de kvinder der bruger mange mange penge på deres dyre cremer.

Jeg kan lige pludselig godt forstå den følelse eller uro der kommer i kroppen, når man opdager at man ikke ser ud som da man var 20. Jeg er ikke gammel, det ved jeg godt. Men jeg kan mærke at min krop og hud ikke er som tidligere. Der sker altså noget.

Misforstå mig ikke. Jeg har absolut ikke lyst til at være 20 år igen, men jeg har heller ikke lyst til at se brugt og trist (=gammel) ud før tid.


En god ven sagde engang at kvinder er som æbler. De skal plukkes når de stadig er grønne og sprøde, og det var ifølge ham inden de blev 23 - han mente nemlig at kvinder derefter blev melede og kedelige.

Og netop derfor sniger jeg mig ned i Matas på mandag og køber anti-aldrings creme.

.

It's Britney B!tch

-og Break the Ice positionerer hende igen som popprinsessen over dem alle.

Se video her.

fredag den 25. april 2008

BA

Jeg er så småt ved at nå til vejs ende med mit studie. Jeg mangler nogle eksamener og mit Bachelor projekt også kaldet BA.

Derfor sidder jeg nu og skal være en smule genial. Jeg skal skrive noget som ingen har skrevet før. Jeg skal brillere så jeg kan få 12 for mit projekt. Desværre står min selvtillid ikke mål med ord som genial, ener eller brillant.

Jeg er faktisk ikke særlig god til det med at skrive en opgave. For det første bruger jeg helt utrolig meget tid på overspringshandlinger. Det betyder for eksempel, at jeg i dag havde lovet mig selv at sidde foran computer omkring kl. 9.00 for derefter at skrive indledning til BA. Nu sidder jeg og skriver blog.

For det andet så er jeg helt utrolig dårlig til at stave. Det har den konsekvens, at jeg bruger helt utrolig meget tid på at slå ord op i min elektroniske ordbog. For slet ikke at nævne, hvor meget tid jeg bruger på at tjekke grammatikken.

Den tredje ting der trykker min genialtiet og selvtillid i bund er min usikkerhed - er jeg nu også virkelig god nok. Kan jeg virkelig præstere. Jeg gik ud af gymnasiet med 8,0 i gennemsnit. Og jeg har altid tolket det, som at jeg bare er en blandt mange. Gennemsnitlig. Der er ikke noget jeg er virkelig god til. Jeg kan bare lidt af det hele.

8.0 for den middelgode præstation..

Men den x-factor der virkelig spiller ind her seks timer før jeg skal til vejledning er frygt. Jeg er bange. Jeg er bange for at fejle. Jeg er bange for at min BA bliver en fiasko, og at jeg ikke kan leve op til mine egne forventninger om at være genial.

Jeg er virkelig bange for at finde ud af, at jeg bare er en middelgod præstation.

.

torsdag den 24. april 2008

divergent

Nogle gange så synes jeg, at jeg er genial og andre gange så synes jeg, at jeg er en ener. Men for det meste så finder jeg ud af, at jeg bare er, som så mange andre.

Gennemsnitlig.

Der er intet genialt ved mig. Alt hvad jeg gør har andre gjort bedre. Alt hvad jeg skriver har andre skrevet bedre. Alt hvad jeg vil gøre, er der allerede nogen der er i gang med at gøre.

Et par eksempeler.

-jeg vil skrive syrlig blog. Er gjort!
-jeg vil skrive blog om tøj. Er gjort!
-jeg vil skrive kritisk blog. Er gjort!
-jeg vil skrive humoristisk blog. Er gjort!
-jeg vil have en blog. Er gjort!


Kæreste siger det er svært at gøre noget, som ingen har gjort før, altså medmindre man er genial (?).



.

tirsdag den 22. april 2008

magisk

Der er nogle dage man bare ved vil blive magiske, og så er der andre dage man bare ved vil lugte ligeså slemt som en skraldespand en varm sommerdag.

Og dagen i dag vil absolut ikke blive magisk.

Jeg har allerede smidt alt hvad jeg har i utrolig kedeligt klædeskab ud på gulvet. Et par af bluserne er blevet aflivet, og de bukser, hvor jeg ikke kunne få røven i, ligger nu total smadret ovre i hjørnet.

Jeg ved allerede nu, at jeg kommer til at hvæse af samtlige cykelister på min vej til arbejde. Jeg sidder allerede nu og er skide irriteret over samtlige cykelister, der kører over for rødt, drejer til højre, når det ikke er deres tur, overhaler mig for blot at bliver overhalet af mig 2 sekunder senere.
(-jeg vil blive endnu mere vrissen, når jeg skal køre om kap med samtlige cykelister hele vejen, for samtlige cykelister tror jo, at de kan overhale mig!)

Kæreste nævnte lidt henkastet i morges at jeg måske havde et mindre PMS anfald af.

Kæreste befinder sig nu ikke længere i fælles domicil, men er taget hen på sit studie -et par timer tidligere.

-Og jeg sidder nu med total smadret klædeskab, uren og fedtet hud, og ingen magisk fornemmelse i maven samt minus af lækre sko i entreen.

Det bliver virkelig en god dag.

mandag den 21. april 2008

indehaver

Status er noget man normalt gør en, måske to gange om året. Men jeg synes at status er sådan en fin lille handling, der lige får en op på dupperne - skulle man være blevet lidt for magelig i sofaen.

Efter 3 måneder og 21 dage er jeg nu den utrolig lykkelige indehaver af:

9-10 grå hår af forskellig længde placeret forskellige steder på hovedet
Mere appelsinhud end tidligere år, og på helt nye steder
Flækkede negle også på tæerne
1 stk ikke skrevet bachelor projekt
5 deller af forskellig størrelse fordelt på mave og ryg
2 sløje knæ
Nul nye job muligheder, herunder intet aktivt netværk
Større antal utilregnelig familiemedlemmer
Kedeligt og upersonligt IKEA-hjem (på trods af mange besøg hos utallige boligbutikker, og timers læsning af boligmagasiner. Jeg dur bare ikke til indretning.)
Mere eller mindre kroniks dårlig ånde
Mere eller mindre kronisk gule tænder
Utrolig tørt og kruset hår, samt konstant kedeligt og ikke feminin frisure

Derudover er jeg også den utrolig heldige ejer af et styk top kedeligt klædeskab med en masse tøj, som jeg har købt med håbet om en dag at komme i det.


Det er satanedeme trist.


.

lørdag den 19. april 2008

bemærkning

Så tv-program i dag om danmarks første Elite Gymnasium.

Fint program Tv2 har skruet sammen. En slags doku soap, en genre som i øjeblikket gør sig godt på tv.

Jeg faldt over en bemærkning, som en af de unge kom med, da han tog sin mobiltelefon.

Rejsning, sagde han, når han til vennen i den anden ende af røret, skulle bekræfte at noget var sejt, fedt, cool eller okay.

Kreativ sprogbrug? Det tror jeg nok det er....


Klik her for at se endnu et tilfælde af kreativ sprogbrug!!!!


.

top 3 over værste og bedste ting ved foråret

Det værste:

1) Motorcykler! -Jeg hader de motorcykelister der fræser ned igennem min gade. Jeg bor i byen. Jeg kan godt lide at have vinduet åbent. Men jeg hader når en eller anden ubetænksom -gerne mand- er så glad for sin 2 hjulet at han skal give maksimal gas ned at den smalle gade. Og det bedste er, at han kan nå at gasse op 4-5 gange på grund af de mange lyskryds.
Det er bare sååå dejligt!

2) Smarte mennesker og deres endnu smartere medmennesker. De findes selvfølgelig hele året, men om foråret springer de ud med nye dyre solbriller og shorts selvom det stadig er for koldt. De har åbenbart også allesammen en fast udflugts dag - lørdag. Der sidder de, café smarte med for lidt tøj på i Nyhavn, på Kgs. Nytorv eller anden lokalitet, hvor de mener andre kan se dem. De drikker øl, selvom det er for koldt, de spiser salater, for det skal man jo og de ryger, for de er jo udenfor. Sååå gå dog hjem.

3) Hår på benene. Stod i Noa Noa og prøvede super lækkert forårstøj. Desværre skæmmede de 4 cm lange hår på benene den ellers gode oplevelse. Tror også ekspedient fik et glimt af børsterne. Hader foråret når det bliver kombineret med hår på benene.

Det bedste:

1) En lørdag, som i dag! Solen skinner fra en skyfri himmel. Kæresten smiler. Det er varmt og fuglende synger. Og man kan mærke, smage, dufte og føle at det snart er sommer.

2) Nyforelskede par på gaden. Det er sødt! Bliver selv forårsforelsket i kæreste. Det er dejligt!

3) At man lægger vintertøjet væk, og tager sommertøjet frem. Men det allerbedste er nu at købe ny sommer garderobe - jubi!



.

kære .... vol. 2

FCK logo på toast.

Kære Ståle.

Vi er nogle der hverken forstår det du siger på tv eller når du frustreret sparker til en spand.

-måske gælder det også dine spillere. Kan vi ikke gøre det lidt bedre?

Kærlig hilsen

T

torsdag den 17. april 2008

fede folk

-ja, det er vel sådan man taler om den gruppe af mennesker der spiser mere og motionerer mindre end os andre.

I dag så jeg en video med Adele. Hun er en virkelig dygtig soul- og jazzsangerinde fra England, men hun er også en ret kraftig pige. Adele har en ny video klar fra sit senest album, og den viste MTV i dag. Mens jeg så videoen, som i øvrigt er rigtig god (se link), kom jeg til at tænke på at der efterhånden ikke er nogen kraftige/tykke/fede rollemodeller tilbage.

Efter års hetz mod "de fede", og overdreven negativ sprogbrug/diskurs/, så er de fede rollemodeller ligeså stille forsvundet.

I dag er der sat lighedstegn imellem det at være fed og alle tænkelige dårligdomme. Vi får ikke nogen positive associationer når vi ser en fed. Vi får derimod en masse negative - lad, dvask, indolent, syg, sygdomme, grådig, umættelig, beskidt, for højt blodtryk, uhelbredelig, et ringere menneske, ude af stand til at kontrollere sig selv, forfald, hjertekarsygdomme, belastning for samfundet, grim, ulækker, klam, fed, godt det ikke er mig osv.

Vi griner bag deres ryg, og vi laver øjne til hinanden, hvis vi ser den fede spise en is, burger, slik eller andet med mange kalorier.

Min påstand er, at jo mere negativ sprogbrug vi bruger om de fede jo færre kraftige rollemodeller vil der være, hvilket er en usund udvikling. (Vi er altså ikke alle Victoria B. tynde.)
-Og verden er altså også befolket af mennesker, der ikke ligner modeller og skuespillere.



Hvorfor skulle der ikke kunne være tykke rollemodeller? -Er vi bange for at de "smitter" de tynde?

En tyk rollemodel kan, som Adele, være god til at synge, danse eller hvad som helst. En tyk rollemodel er jo ikke bare god til at være tyk. Og derudover er det vel ikke rollemodellens størrelse, der afgører hvor god han/hun er til at inspirer andre.

Eller er det?

onsdag den 16. april 2008

mad

I går aftes var jeg sammen med super charmerende veninde på den lokale cafè på Frederiksberg. Aftenen var en succes på flere punkter.

Først og fremmest var det en hyggelig aften.

Dernæst var det en personlig succes, fordi jeg ikke grov åd fra menukortet. Jeg har været lidt stille omkring min vægt i de sidste mange blog indlæg, men som den faste læser vil vide, så er delle fænomenet en fast del af min virkelighed.

Jeg har derfor besluttet at tage dellerne i den ene hånd og en diætist i den anden, og så håbe at den ene - forhåbentlig dellen - vil blive en del mindre.

Derfor er en hyggelig caféaften en (Indiana Jones-agtig) udfordring for en svag sjæl som mig. Første forhindring er når man skal bestille noget at drikke. Jeg kan godt lide at drikke caffelatte, men den er ofte med sødmælk. "undskyld, men vil du være sød at lave den med mini- eller skummemælk". -Det ville pigen i cafén gerne.

Næste forhindring var da super charmerende veninde købte muffin med blåbær. Mine tænder løb i vand. Mit øje fokuserede på den lille bløde smørbagte bolle med den let sprøde og fedtede overflade. I mit indre lød der en stemme, "kom så dit lille fedtbjerg, du kan sagtens tåle en muffin med flødeskum, kagecreme og nutella til.

Den sidste forhindring jeg mødte igår var da vi skulle genbestille. Vi havde snakket og hygget, så længe at vores første opfyldning med caffelatte og cola var opbrugt. Og nu var det så, at jeg skulle vise viljestyrke.

Jeg bestilte en cola-light! - og intet andet. Jeg drak den med fornøjelse. Selvtilliden er i top. Jeg bestod.

I morgen skal jeg hen og vejes, og jeg ved allerede at jeg har tabt 3 kilo på 14 dage. Succes!

mandag den 14. april 2008

søndag



Tog jeg et smut til en by i Vestsjælland, hvor jeg har boet nogle år, da jeg var lille.

Og det her er det første der møder en når man stiger ud af den lille gris (det er navnet på det lokale tog).

Byen, hvor jeg huserede som tweenie ( betegnelse for dem lige før teenageårene), var genstand for alt fra ungdomsdiskotek og ungdomsvold til massiv indtagen af martini med cola og pisangambon.

Det var tider.

Musikken i den lokale ungdomsklub var Rednex, 2Unlimited og Corona.

Jeg husker specielt, når jeg på min cykel mødte de andre nede ved gadekæret.
Der sad vi så og legede voksne. Vi røg. Vi kyssede, og dannede kliker.
Det var sommer, det var varmt og vi fik lov til at være ude til kl. 21.30.
Alle kendte alle. Vi gik i sten vaskede cowboybukser, ternede skovmandsskjorter og militærstøvler.

Vi aspirerede til voksenlivet med en sådan iver at nogle af de voksne måtte tage en alvorlig snak med os.

Men så flyttede jeg til en anden by på Vestsjælland. Fik nye venner og blev rigtig teenager.

Derfor er det med blandede følelser at jeg tager tilbage til byen.

Jeg husker den som sprudlende, stor, i udvikling og med mange butikker og en enestående hovedgade. Det er desværre ikke længere den virkelighed, som byen signalerer i dag.

Byen er trist, forladt og øde (og jeg kan gå fra den ene ende af byen til den anden uden at møde nogen mennesker). Der er så få butikker tilbage, at det kan tælles på 2 hænder (Brugsen, Bageren, rødekors genbrugsbutik, 3 frisører, 1 tanksation, antikvar og en jagtforretning. Der er selvfølgelig også den kinesiske restaurant).

Billedet foroven illustrer ret godt den dagsorden flere landsby politikere har prøvet at få sat i medierne. Landsbyerne forfalder, og det er med en uhyggelig hastighed.

lørdag

Vandt jeg et nummer af et erotisk kvindeblad.

Jeg kan ligeså godt afsløre at det ikke er det blad jeg normalt læser. Jeg har faktisk ikke læst i den slags blade de sidste 5 år. Men lad nu det ligge. Jeg havde som sagt vundet bladet, og så skulle det jo læses.

Jeg satte mig til rette i sofaen med bladet og en kop kaffe (instant med mælk).

Allerede her må jeg komme med min første kommentar. Jeg er ret sikker på at bladets forfattere ikke havde tænkt på sofaen, som det sted bladet skulle læses. Men lad nu det ligge.

Jeg bladrer ret hurtigt igennem de første mange sider, og her finder jeg overskrifter som "Drop den politiske korrekthed", "Brug kondomet som sexlegetøj" og Sluk for selvkritikken og giv los". -Havde egentlig ikke brug for at læse artiklerne, da de var akkompagneret af ret illustrative billeder. Derudover var der en masse tips og tricks til hvordan man krydrer sit sexliv. Ganske nyttigt og underholdende.

Men det der virkelig fik mig til at nærlæse bladet var 3 små noveller. Bladet selv, kalder dem for lystlæsning, hvilket faktisk også er et ret godt udtryk.

Grunden til at novellerne vakte min interesse var deres sprogbrug. Ordene skal selvfølgelig være frække og pirrende, men mest af alt lød novellerne som om de var skrevet af en gammel pebermø ude af trit med hvordan man taler i soveværelset, på bagsædet eller på toilettet i en overfyldt natklub. Lad mig komme med et par eksempler:

"hun knælede foran ham" -ja okay, men lyder det ikke som om hun går til alters.
"..De snakkede om løst og fast, og sad med hinanden i hånden og nød nærværet og nuet" -ja, okay, men først og fremmest lyder det som om de på skift har siddet med hinanden i hånden. (nej, nu vil jeg være dværg, nej nu vil jeg.) Dernæst så sidder de og nyder nærværet. Come on - det er sgu noget man gør når man besøger farmor på plejehjemmet.
"...og med et sæt blev hun nærværende" -igen
"Da hun kom tilbage var hun iført helt hvidt lingeri" -ja, med bittesmå snehvide duer i håret, et par hjorte i baggrunden og et kors om halsen. Jeg håber det var det her forfatteren havde tankerne, og ikke de associationer jeg fik. Der var selvfølgelig andre eksempler, men det var trods alt de værste.

Derudover er det uhyggeligt så få synonymer de kan. Det er de samme verber de bruger i alle novellerne (glinsede, duftede, smagte, pressede, drejede, hævede, sænkede mm. ) Novellerne bruger også et utal af de samme adverbier så som pludselig og nu.

Og så er der de mange mange korte sætninger. Novellerne slutter med sætninger så korte at man næsten gisper efter vejret. Jeg er selvfølgelig forstående overfor konceptet og er enig i, at de frembringer åndenød (mentalt). Men 3 novelletekster med: "Hun kom. Han kom. De smagte. De duftede. De slikkede." -Ja, så har man altså fået nok.

Nu skal jeg ikke bare være høj i hatten, og kritisere uden at bidrage med noget. Derfor vil det unavngivne erotiske blad modtage et styk novelle skrevet med vittig og synonym eksplosiv pen indenfor kort tid.

KH





fredag

Var jeg inviteret til koncert med JaConfetti i lille Vega på Vesterbro.

For den ikke vante koncertgænger, som jeg så absolut tilhører, er det at gå til koncert et rent helvede. Jeg er ikke specielt vild med konceptet. Det skyldes kun de mange andre mennesker, der befinder sig til sådan et arrangement.

Jeg har problemer nok i forvejen med at tage en bus eller andre offentlige transportmidler, hvor der er mange mennesker. Jeg har de seneste år udviklet en fobi for håndtag, som andre har rørt ved. Jeg bryder mig ikke om at sidde et sted, hvor andre mennesker udbreder deres lugte (bøvser, prutter eller hosten i hænder, for derefter at røre ved transportmidlets interiør, som jeg så skal røre).

Derfor er det ret svært for mig at tage til koncert, for der står folk meget tæt.

I gamle dage, altså før rygeforbudet, kunne man ikke lugte de andre mennesker for der var en overhængende cigaret lugt, som fjernede dunsten. Men nu, hvor der ingen cigaret lugt er til at fjerne andre menneskers prutter, armsved mm, så er det en sand ammunition af lugte der fyres mod en som aftenen skrider frem.

Her stod jeg til en koncert med et band, der virkelig forstod at underholde. Et band med 2 meget karismatiske forsangere, som havde fantastisk vokal, en finurlig humor og skæve tekster. Og det eneste jeg kunne fokusere på var de to fyre der stod lige foran mig, og henholdsvis bøvsede kebab bøvser og slog varme prutter.

-Så vil jeg jeg altså hellere indhalere andre folks cigaretrøg.

fredag den 11. april 2008

Laudrup og Getafe

Mest nervepirrende kamp jeg længe har set.

Jeg måtte til sidst forlade stuen. Jeg ikke kunne holde ud at se deres ansigter da Bayern scorede til 3-2. Laudrup havde lige siddet ude på trænerbænken med det største smil. Han var sikker i sin sag. Men da han smadrer flasken ned i græsset efter at kampen bliver 3-3, så må jeg gå.

Jeg måtte ligge i min seng og tænke på at det bare var en forboldkamp. Jeg måtte tænke på at i morgen så er det en ny dag.

Det var forfærdeligt.

Viva Getafe

torsdag den 10. april 2008

min nye obsession

Det her er fantastisk.

Det er absolut noget af det bedste popmusik der er lavet.

I'm loving it....

onsdag den 9. april 2008

dårlig samvittighed

Jeg har en dårlig samvittighed, så stor som en elefant. Jeg har forsømt min skole, mine lektier og mit bachelorprojekt til fordel for ting der slet ikke udfordrer eller udvikler min intellekt.

Der har været lidt for mange overspringshandlinger i den seneste tid. I 2007 var jeg mester i overspringshandlinger, men jeg lovede mig selv at 2008 skulle været året, hvor jeg tog mig sammen.

Indtil videre er det ikke sket.

Hvorfor kan jeg ikke overholde en aftale, som jeg har lavet med mig selv? Det er da for plat. Udueligt. Taber-agtigt og slet ikke spor tjekket.

Dagene går, og ingenting sker.

Uret tikker, og ingenting sker.

-og jeg bliver bare mere og mere stresset. Nu tager jeg mig altså bare sammen!

tirsdag den 8. april 2008

flammen og citronen

I går inviterede kæresten mig ud.

Vi var i biffen og se Flammen og Citronen. Og netop de to ting kan jeg anbefale. Filmen og biografen.

Har du endnu ikke besøgt Empirebio på Nørrebro kan jeg varmt anbefale et besøg. Biografen har et klassisk udvalg af slik og sodavand, men udmærker sig ved at have lækre hjemmelavede sandwich med friske salater. Derudover råder biografen over et større antal kysserækker. Kysserækken er den bagerste række i salen. Den giver god plads til, at man kan kramme og putte sig ind til hinanden, da det er et stort sæde i stedet for de klassiske 2 små.

Anbefaling nr. 2, er filmen Flammen og Citronen. Det var fedt endelig at se en dansk film, som for det første ikke var dogme, og for det andet ikke var lavet af Lasse Spang Olsen.
Både Mads Mikkelsen og Thure Lindhardt (samt alle andre skuespillere) var overbevisende og gode i rollerne som modstandsfolk, stikkere og nazister. Scenerne i filmen var gennemarbejdet med gode detaljer - kostumer, stemning og musik -, samt klip fra faktiske hændelser, der underbyggede fornemmelsen af at være baseret på virkelige hændelser.

Tag din kæreste under armen og få en hyggelig aften i Empire Bio.

God fornøjelse.

søndag den 6. april 2008

Søndag

Glimt fra en lørdag nat og efterfølgende søndag.

Står i baren på Gilt i Rantzausgade - drikker syrlig drink, som bartender har sagt kan overgå min favoritdrink - gin og lime. Det lykkes.

Taler, nej råber til veninde, der også har drukket rimelig tæt de sidste 4 timer.

Veninder samt x antal ukendte unge fyre synger fødselsdagssang for mig, mens jeg står med hovedet begravet i skiftevis væggen og min drink.

Drikker herefter ukendt antal syrlige drinks og fornærmer -sammen med 5 andre veninder - de fyre, der tidligere på aften sang fødselsdagssang. Vi er nu ikke længere populære tøser ala sex and the city, men snarer udskældte fordrukne kvinder i slutningen af 20'erne.

Cykler hjem i massiv regnbyge.

Vågner 7.30. Kæmper mig ud til vandhanen for at hente vand til min fuldstændige udtørrede mund. Finder ud af at jeg ikke kan stå oprejst. Kravler ind i sofa med sovepose og fjernbetjening.

9.30 - ryster

10.00 -har nu også mavekramper. Forsøger at tvinge 1 bid af en bolle i maven. Det lykkes ikke.

11.00 Får 2 hovedpinepiller.

11.05 Erkender jeg, at jeg er ude af stand til at stå oprejst.

Kæreste henter spand. Slaget er tabt. Utrolig voksen og værdig måde at komme ind i sine 27 år.

fredag den 4. april 2008

hjemmet


the picture was borrowed from here

Mit hjem er nu top tunet til i morgen kl. 18.00. Jeg er klar.

Champagnen står på køl, alt bestikket er blevet poleret og alle overflader har fået med desinficerende midler.

Jeg har hakket, skåret og renset de fleste af råvarerne så det skulle gerne blive så nemt som muligt at lave maden.

Jeg har købt rødvin, Baileys og vodka. Der skal ikke mangle noget.

Alt i alt så glæder jeg mig rigtig meget.

På trods af mine høje forventninger til mig selv, mine overdrevende forsøg på at fremstå perfekt samt et alter ego som Mrs. Hyacinth , så er jeg sikker på at det nok skal gå.


Billedet er venligst lånt fra www.ospreydesign.com

torsdag den 3. april 2008

perfekt vol.2

Jeg har inviteret veninderne til middag på lørdag, i anledning af at jeg fylder 27 år på mandag. Desværre har det resulteret i, at jeg siden i mandags, har været total besat af min lejlighed.

Den skal fremstå bedst muligt. Så perfekt som mulig. Derfor har jeg de to sidste dage besøgt alverdens indretningsbutikker og købt for mere end mit dankort kunne klare af nips, tilbehør og "rigtige" ting til mit hjem. (Har et styk kæreste der er ved at gå amok.)

Jeg er besat af det perfekte. Det er som om jeg har sat lighedstegn imellem hvem jeg er, og hvordan min lejlighed ser ud. (Et styk kæreste mener, at jeg bare skal slappe af). Og fremstår lejligheden ikke elegant, ren og glitrene, så kan mine veninder måske ane hvem jeg i virkeligheden er.

-Og hvem er så det, spørger den vakse læser måske.

Ja, det er en snart 27 årige studerende med Bridget Jones-agtige tendenser og en masse rod under sengen.

Jeg er nu så træt af butikker med stil, og har så ondt i fødderne efter at jeg har travet København rundt, at jeg endelig er parat til at tage i mod min kærestes råd - så slap dog af, kvinde - og har derfor besluttet mig for at mit hjem er som det er.

Jeg er også ret sikker på at mine veninder hellere vil have lækker mad og vin end Bo Bedre-agtig indretning. De er heldigvis ikke overfladiske.

tirsdag den 1. april 2008

Hej mit navn er Theresa, og jeg er sukkerjunkie

Sidder med resterne af en Bounty på mine fingre, og prøver at glemme at jeg også har en Mars liggende i tasken klar parat til at blive spist.

Men jeg kan ikke glemme den. Den ligger dernede i dybet og kalder. Og jeg glæder mig til at skulle mærke sukker underskudet, for så ved jeg, at jeg kan gå amok.

Jeg vil bukke mig ned og rode febrilsk efter den lille chokoladebar. Jeg vil med mine lidt fedtede fingre kunne mærke igennem papiret, hvordan chokoladen bugter sig oven på den spinkle bar med de mange kalorier.

Jeg vil forsigtigt, men ivrigt, flå det sorte papir af. Jeg vil sætte tænderne i den bløde nougat, hvor himmelsk chokolade er svøbt kærligt omkring. Og jeg vil smage intenst på hver en bid.

Hej - jeg hedder Theresa, og jeg er sukkerjunkie.