tirsdag den 30. december 2008

Dagen før dagen

hvor året er slut har jeg nået mit mål. Jeg har nu løbet 10 kilometer. (10 km og 140 m)

Det var ikke kønt, men det er gjort, og jeg fejrer at jeg havde styrken og viljen til at gennemføre mit mål. Det tog mig 1 time og 3 minutter. Tre minutter længere end jeg havde håbet, men skidt pyt.

Jeg ser frem til næste år, hvor løbeturene skal fortsætte....


.

mandag den 22. december 2008

snydt

Det er lige hvad jeg er.

Jeg nåede ikke at løbe de 10 kilometer d. 21 december, og derfor tog jeg de grå løbebukser, den gråhættetrøje og min nye i-pod i ørene her til aften, for nu skulle det udestående løbes. Jeg var parat. Jeg var klar. Løb.

Jeg drejde ned af den ene vej efter den anden. Jeg lod tankerne få frit spil. Jeg mærkede den kolde luft mod mine varme kinder. Jeg mærkede mine fødder ramme jorden. Jeg så mine hænder bevæge sig rytmisk ind foran kroppen. Bilerne blev til lyskilder der enten var røde eller hvide. Cykelstien blev mit fortorv, og musikken i mine øre min kilde til energi.

Efter 59 minutter og 47 sekunder stod jeg igen udenfor min hoveddør. Mine lunger var kolde, jeg gispede efter vejret, jeg havde sejret. Jeg var tilfreds. Jeg havde klaret turen. Dem der passerede mig forstod det ikke, de forstod ikke mit triumferende smil eller mine knyttede næver da jeg strakte dem over hovedet og nynnede Rocky melodien.


Jeg følte mig en smule som en af de uovervindelig.



Kæresten sad ved computeren da jeg kom ind af døren "Skatter, vil du være sød at taste min rute på i-form.dk", sagde jeg mens jeg viklede mig ud af det svedige tøj. Jeg var spændt. Nu skulle jeg dele min triumf med kæresten. Han tastede og tastede, og jeg pegede og gav ordre.

Men hov. Hvad var nu det. Da ruten var tastet ind stod der........ 9 kilometer og 590 meter. !!!!!


A HVA!!!! Jeg føler mig så snydt. Jeg troede jeg havde løbet 10 kilometer, og så mangler jeg skallede 410 meter! ! ! ! Jeg gentager jeg mangler 410 meter!

Jeg har det som om at juleaften er blevet streget i kalenderen. Jeg føler det som om jeg har vundet 12 millioner, og mens jeg sidder drømmer om alle de ting jeg skal købe finder jeg ud af at det er sidste uges kupon, jeg sidder og krammer. Jeg har det præcis som den dag hvor ALLE andre end mig havde oplevet jordskælvet. Mega snydt!




....arghhhh... men der er ikke andet for. De 10 kilometer skal løbes og det er inden vi skriver 2009!

.

Januar udsalg

i December....!!! I'm loving it!

Har i dag modtaget en masse mails om udsalg og tilbud fra d. 29 december i bl.a H&M og Vero Moda. Desuden har Føtex, El-Giganten mfl. også udsalg.


Talk about desperate....


.

onsdag den 17. december 2008

10 kilometer

er mit næste delmål, men jeg er noget nervøs ved at skulle genneføre det.

Jeg har de sidste 14 dage kun løbet 4 gange (og taget 4 kilo på), og det er ikke optimalt, men jeg vil alligevel forsøge at gennemføre, og så må jeg ligge i sengen de efterfølgende dage skulle jeg få det dårligt.

Kryds fingre den 21 december.

.

hvad går jeg ellers

og døjer med....

Tjoh, traditionen tro, så har jeg udviklet en smule runde kinder. De til tider dejlige æblekinder er nu så velpolstret af julegås og and, at jeg kan se dem når jeg kigger lige frem. En mærkelig oplevelse, som jeg gerne havde været foruden.


Jeg er sikker på at et par af mine nytårsforsæt traditionen tro skal omhandle et par af de kilo jeg slæber rundt på.


.

sikke mange

gode emner der har været fremme i pressen den seneste uge! Men desværre har jeg siddet fast et sted mellem min opgave og en utrolig rodet lejlighed. Skulle jordskælvet have ramt mit kvarter, så havde det faktisk ikke været muligt at identificere før og efter, for her ligner en mindre katastrofe.

.

fredag den 12. december 2008

skriver

opgave, og er derfor ret optaget af Labours transport politik i perioden 1997 til 2008.

Jeg vender snart tilbage...


.

onsdag den 10. december 2008

En ny dag

og en ny låge i Hvor er Stein og de mange millioner.


Til enhver jul hører der gaver, og når man er barn så vil man have det man ser i tv og reklamer, men hvor finder man inspiration til sine ønsker, når man er voksen. Selvfølgelig også på tv.

Derfor kommer her et forslag til hvad man kan give manden eller kvinden der har alt?

En Stein Bagger dukke komplet med håndjern, en trolley, falske papirer med dertilhørende kuglepen, og ikke mindst en (i medierne udråbt) personlighedsspaltning. Til den komplette Stein Bagger dukke hører selvfølgelig en række af andre dukker, så man rigtig kan lege forretningsmand med mange millioner. Barbie har Skipper, og Stein har Asger. Uadskillelige.

Barbie har sin lyserøde villa, men til Stein dukken kan du købe en endnu vildere ting. Et statsfængsel udstyret med vagter og kameraer. Her kan du lege med Stein og statsadvokaten, og spille akter fra forhørslokalet. Det skulle nok være underholdning til en hel juleaften.

.

tirsdag den 9. december 2008

kan du huske

de mange mange dage, hvor jeg gjorde status over min vægt og mit løb?

Ja, det var ikke så interessant, men hvis du alligevel vil have en update på hvordan det går med vægten og løbet, så er du velkommen til at fortsætte læsningen.

Jeg har taget på. Jeg har taget rigtig meget på. Jeg har faktisk taget så meget på, at jeg nu skal tabe mig 13 kilo, hvis jeg skal nå min ideal vægt.

????

Hvad der er sket, spørger du! - Jo, julen ramte mig. Julen er den måned på året, hvor jeg tager allermest på, og det værste er at jeg ikke kan gøre for det. Eller det kan jeg jo godt, for jeg kan jo bare lade være med at grovæde så meget hvidt brød med tandsmør, julekager, julemad, julefrokoster, jødekager, mandler, marcipan, stollen, nougat, chokolade, fløde i maden og meget meget mere. Men jeg kan ikke styre det (mig), når jeg først går i gang, og så tager jeg snildt 2 til 3 kilo på på en uge.


Mit løb er gået rigtigt godt, ja altså lige indtil sidste lørdag (29. november), hvor jeg havde den anden værste løbetur nogensinde. Jeg havde ingen energi (på trods at der ikke sidder andet på sidebenene), og jeg syntes overhovedet ikke det var sjovt. Jeg tog derfor en pause, og jeg kom først i gang igen i går. Da kunne jeg "kun" løbe 30 minutter. FIASKO - stod der i panden, da jeg kom hjem. Jeg har jo et mål. Jeg har faktisk tre. Det ene har jeg opfyldt. Det andet og tredje mangler jeg stadig. Den 21. december skal jeg kunne løbe 10 kilometer og til foråret skal jeg løbe en halvmaraton .


Hvor er min motivation henne?


.

hvorfor...?

Nu har jeg læst en del artikler om Stein (skulle egentlig skrive opgave, men...) og jeg undrer mig over hvorfor han kørte tværs gennem USA? Hvorfor rejste han til New York, når han kunne være fløjet til Los Angeles. Det kan umuligt være fordi han ville så langt væk som muligt, for så kunne han jo bare være fløjet til Sydamerika eller hvad med Australien. Hvad skulle han i de dage han kørte fra punkt A til punkt B? Det virker også som om at han fik afklaret et eller andet, som så gjorde at han ville lade sig anholde. Og hvorfor lod han sig anholde? Hvorfor rejste han ikke bare hjem og lod sig anholde? Hvorfor skulle det netop være i L.A? Er der et eller andet i den by der er vigtigt for ham? Eller måske en eller anden?


.


ps. er total opslugt at den her sag... kan næsten ikke vente på hvad der sker i morgen....



.

Neverending rotation

Øregangene er ved at forbløde, men jeg bliver ved med at høre den.



ohhh... yes.... Der bliver danset hjemme på matriklen.


I'm like the ringleader, I call the shots - Call the shots
I'm like a firecracker, I make it hot
When I put on a show...

I feel the adrenaline moving through my veins
Spotlight on me and I'm ready to break
I'm like a performer, the dancefloor is my stage
Better be ready, hope that you feel the same

All eyes on me, in the center of the ring
(Just like a Circus) (Uh. Uh.Uh-huh)
When I crack that whip, everybody gonna trip
(Just like a Circus) (Uh. Uh. Uh-huh)
Don't stand there watching me, follow me, show me what you can do
Everybody let go, we can make a dancefloor
(Just like a Circus) (Uh. Uh. Uh-huh)

.

yes!

En ny låge er åbnet i voksen julekalenderen - Hvor er Stein og de mange millioner?



.

mandag den 8. december 2008

kender du det

at du ligger i sengen og tænker at hvis du bare rykker på storetåen en enkelt gang, så vælter julefrokosten fra dagen før ud over det hele.

Lørdag havde jeg en smule ondt af mig selv. Der var blevet afholdt julefrokost for mit cand.ling.merc hold dagen før. Fantastisk aften. Skønt at møde en masse nye mennesker. Desværre havde jeg glemt det der med at drikker man alt for meget så for man det dårligt dagen efter. Efter at jeg havde bundet 4 russere (ren vodka shots), og festen stille og roligt døde ud måtte jeg sande at jeg ikke længere er i starten af tyverne, men snarer i slutningen. Jeg kan bare ikke holde til det.

Kæresten prøver forgæves at lære mig det, men jeg forstår det bare ikke. Sidste gang var til Justin Timberlake koncerten i parken (se tidligere indlæg her på bloggen). "SKKAaaaaattttterrrrr, jeg har det såååååååååå dårligttt. " savlede jeg ud på puden. "Ja, skat, det får man når man drikker så meget som du gør." sagde han, mens han prøvede at hælde cola på mig. "jaaamen, skaaatttteeeerrrrrrrrr, jeg tror der er nogen der har hældt noget i min drink, for ellers ville jeg ikke have det såååååå dårligt." Kæresten rullede med øjnene, "Ja, skat, det hedder sprut."


Åhhh, han havde ret. Der var ingen der havde hældt noget i min drink hverken til Justin eller til julefrokosten i fredags. Jeg kan ikke løbe fra mit ansvar. Det er jo trods alt mig der hælder det ned....


.

tiden flyver

jo, når man har det sjovt. Men så er det godt, vi har årets voksen julekalender til at holde styr på dagene.

Nej, det er ikke "The Julekalender" på TV2 jeg taler om, men derimod - Hvor er Stein og de mange millioner. Julekalenderen startede godt nok lidt tidligt i år (den 28. november), men med alle de scener, statister og replikker så kan man godt forstå det. Havde denne fantastiske serie skulle udspille sig på bare 24 dage, ja, så havde vi måske allerede fået nok.

Nå, men hvad mon der sker i afsnittet i morgen. Can't wait!

.

torsdag den 4. december 2008

Der er så meget kedeligt

i aviserne, men i dag hvor Pernille Rosenkrantz-Theil har meldt sig ind i Socialdemokratiet, så er der gang i den.

At hun i dag har meldt sig ind er åbenbart en nyhed, der kan få selv Stein Bagger af forsiden. Nu er jeg sikker på at socialdemokratiet har en presseafdeling, som ganske fint har sørget for at Pernille har været gennem mediemaskinen i dag, og hun har virkelig fået solgt sit budskab. De har virkelig fået solgt deres budskab. Det er jo et lille guldæg de sidder på. Pernille er jo kendt for at kunne hente stemmer, mange stemmer. Det er jo perfekt for socialdemokratiet.

Men se nu - Pia's presseafdeling har følt sig udenfor i dag. Endda så meget at de bliver nødt til at finde ud af hvordan de kan erobre dagsordenen tilbage. Det går jo ikke at socialdemokratiet får lov til at plabre afsted om deres egen politik, og så endda uden at blive modsagt.

Nå, men hvad gør man hvis man gerne vil i avisen. Man skal finde et emne der virkelig vækker opsigt, så får man sin medielobbyist (tidligere journalist på en avis) til at skrive en artikel med en fængende overskrift. Derefter faxer man den ind til en af sine gamle venner på avisen, og før man kan tælle til 10 så har man plantet sin dagsorden, og derved fået fjernet noget af opmærksomheden fra den potentielle succeshistorie det kunne have været.

Jo jo - man skal være så snedig, så snedig i dansk politik, og der er jo intet bedre end en ordenlig omgang mudderkastning. Forresten, tænk at de politikere vi har sat til at varetage den danske stat hellere vil bruge deres tid på spin, medie pleje og klamme historier om hinanden. Jeg er så træt af visionsløse politikere.


.

onsdag den 3. december 2008

julegave

Her på matriklen tror vi ikke på julemanden, så da der lå en pakke på mit bord (pakket ind i sølvpapir) var jeg klar over, at det var fra min egen lille nissefar.

"Vil du åbne gaven nu?" spurgte han, mens han prøvede at se ud som om, at han var ligeglad.
"Ja, det vil jeg da gerne, men hvis jeg åbner min julegave nu, hvad får jeg så juleaften?", sagde jeg i et forsøg på at forhandle mig i position til endnu (?) en julegave.
"Du bliver bare så glad for din gave, men du er selvfølgelig velkommen til at vente helt til den 24'ende", forsøgte han uden den mindste antydning af at jeg faktisk ville få noget mere juleaften.

Sølvpapiret var allerede på vej af. Vi havde begge øjnene fæstnet på gaven, der langsomt, men sikkert blev pakket op. Uden ord. Inde i hovedet forsøgte jeg at forestille mig den grimasse, jeg skulle tage på i en fart, havde kæresten forsøgt sig med uldtrusser eller måske en BH i XXL, for slet ikke at tænke på et hjemmelavet klippekort med 10 gange massage.

Åh gud, jeg kunne ikke bære at jeg skulle stå der med mit falske smil og høje toneleje, "eeejjjjjjiiiii, skat, det skulle du da ikke have gjort", samtidig med at jeg lidt henkastet ville forsøge at snige en bemærkning ind om, at de der uldtrusser måske nok ville kradse lidt på røven og derfor nok skulle byttes, men at jeg da var utrolig glad for, at han havde tænkt på mig, da han gik forbi mormorpakken i Føtex.

Sølvpapirets knitren førte mig væk fra tankerne om min underkrop indhyldet i 2 cm tyk uld, og jeg stod nu med en lille hvid pakke i hånden. Inde i pakken lå en lille lyserød blank og aflang ting. En Ipod nano. "En.... en.... ej, eeejjjjjiiiiii, skat... har du virkelig købt den til mig" råbte jeg fuldstændig vild over at kæresten virkelig havde købt en Ipod. Til mig! Kæreste var selvfølgelig pavestolt, da han så hvordan jeg både tabte besindelsen og mælet i et forsøg på at forstå hvad jeg havde i hånden. Han var ret stolt over sin egen præstation. Han havde ramt rigtig. Siden i sommers har jeg talt om den lille nano. Jeg ønskede mig den til mit løb, og nu havde han købt den.

Tak!


Har besluttet mig


for at jeg er for gammel til at læse Costume og Eurowoman. Er jeg nu også det? Nææ, ikke sådan rigtig, men jeg vil ikke ligge under for en forherligelse af et krops ideal jeg ALDRIG kommer til at opnå. Derfor har jeg smidt alle mine gamle blade ud. Der var 60 blade (fra 2005-2008).

jeg kan ikke

lade være med at tænke på, at de mest spændende nyheder sjældent står i aviserne.

Det er den begivenhed der ligger uden for nyheds sfæren, som jeg gerne vil høre. Den lidt skæve historie. Den upolitiske. Den kedelige. Den historie som ikke passer ind i nyhedstrekanten. Den marginaliserede nyhed. Det er den historie som ingen gider høre jeg synes er interessant.

.

Really?

...



.

tirsdag den 2. december 2008

....

Hvis man kan gradbøje det værste, så er det allerværste, når man ikke kan finde det bedste...



.

det værste er

når jeg konstant føler at jeg skal noget. At lige meget hvor meget jeg laver, så er der altid lige lidt mere jeg skal.

.