torsdag den 17. april 2008

fede folk

-ja, det er vel sådan man taler om den gruppe af mennesker der spiser mere og motionerer mindre end os andre.

I dag så jeg en video med Adele. Hun er en virkelig dygtig soul- og jazzsangerinde fra England, men hun er også en ret kraftig pige. Adele har en ny video klar fra sit senest album, og den viste MTV i dag. Mens jeg så videoen, som i øvrigt er rigtig god (se link), kom jeg til at tænke på at der efterhånden ikke er nogen kraftige/tykke/fede rollemodeller tilbage.

Efter års hetz mod "de fede", og overdreven negativ sprogbrug/diskurs/, så er de fede rollemodeller ligeså stille forsvundet.

I dag er der sat lighedstegn imellem det at være fed og alle tænkelige dårligdomme. Vi får ikke nogen positive associationer når vi ser en fed. Vi får derimod en masse negative - lad, dvask, indolent, syg, sygdomme, grådig, umættelig, beskidt, for højt blodtryk, uhelbredelig, et ringere menneske, ude af stand til at kontrollere sig selv, forfald, hjertekarsygdomme, belastning for samfundet, grim, ulækker, klam, fed, godt det ikke er mig osv.

Vi griner bag deres ryg, og vi laver øjne til hinanden, hvis vi ser den fede spise en is, burger, slik eller andet med mange kalorier.

Min påstand er, at jo mere negativ sprogbrug vi bruger om de fede jo færre kraftige rollemodeller vil der være, hvilket er en usund udvikling. (Vi er altså ikke alle Victoria B. tynde.)
-Og verden er altså også befolket af mennesker, der ikke ligner modeller og skuespillere.



Hvorfor skulle der ikke kunne være tykke rollemodeller? -Er vi bange for at de "smitter" de tynde?

En tyk rollemodel kan, som Adele, være god til at synge, danse eller hvad som helst. En tyk rollemodel er jo ikke bare god til at være tyk. Og derudover er det vel ikke rollemodellens størrelse, der afgører hvor god han/hun er til at inspirer andre.

Eller er det?

Ingen kommentarer: