mad

I går aftes var jeg sammen med super charmerende veninde på den lokale cafè på Frederiksberg. Aftenen var en succes på flere punkter.

Først og fremmest var det en hyggelig aften.

Dernæst var det en personlig succes, fordi jeg ikke grov åd fra menukortet. Jeg har været lidt stille omkring min vægt i de sidste mange blog indlæg, men som den faste læser vil vide, så er delle fænomenet en fast del af min virkelighed.

Jeg har derfor besluttet at tage dellerne i den ene hånd og en diætist i den anden, og så håbe at den ene - forhåbentlig dellen - vil blive en del mindre.

Derfor er en hyggelig caféaften en (Indiana Jones-agtig) udfordring for en svag sjæl som mig. Første forhindring er når man skal bestille noget at drikke. Jeg kan godt lide at drikke caffelatte, men den er ofte med sødmælk. "undskyld, men vil du være sød at lave den med mini- eller skummemælk". -Det ville pigen i cafén gerne.

Næste forhindring var da super charmerende veninde købte muffin med blåbær. Mine tænder løb i vand. Mit øje fokuserede på den lille bløde smørbagte bolle med den let sprøde og fedtede overflade. I mit indre lød der en stemme, "kom så dit lille fedtbjerg, du kan sagtens tåle en muffin med flødeskum, kagecreme og nutella til.

Den sidste forhindring jeg mødte igår var da vi skulle genbestille. Vi havde snakket og hygget, så længe at vores første opfyldning med caffelatte og cola var opbrugt. Og nu var det så, at jeg skulle vise viljestyrke.

Jeg bestilte en cola-light! - og intet andet. Jeg drak den med fornøjelse. Selvtilliden er i top. Jeg bestod.

I morgen skal jeg hen og vejes, og jeg ved allerede at jeg har tabt 3 kilo på 14 dage. Succes!