tirsdag den 1. april 2008

Hej mit navn er Theresa, og jeg er sukkerjunkie

Sidder med resterne af en Bounty på mine fingre, og prøver at glemme at jeg også har en Mars liggende i tasken klar parat til at blive spist.

Men jeg kan ikke glemme den. Den ligger dernede i dybet og kalder. Og jeg glæder mig til at skulle mærke sukker underskudet, for så ved jeg, at jeg kan gå amok.

Jeg vil bukke mig ned og rode febrilsk efter den lille chokoladebar. Jeg vil med mine lidt fedtede fingre kunne mærke igennem papiret, hvordan chokoladen bugter sig oven på den spinkle bar med de mange kalorier.

Jeg vil forsigtigt, men ivrigt, flå det sorte papir af. Jeg vil sætte tænderne i den bløde nougat, hvor himmelsk chokolade er svøbt kærligt omkring. Og jeg vil smage intenst på hver en bid.

Hej - jeg hedder Theresa, og jeg er sukkerjunkie.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej - jeg hedder Louise, og jeg er blogjunkie.

Har dog ikke været herinde længe, men er nu tilbage.

Hvad angår sukkertrang, er jeg sikker på, at jeg til hver en tid slår dig, Theresa. Har kun én gang i mit liv været på kur - og der endte jeg med at tage på, da min hjerne kun tænkte på chokolade i to stive og triste uger.

Har på nuværende tidspunkt tillagt mig det, som min mand kalder HK-lår. Dvs. lår, der vokser i omfang pga. kontorjob og dertilhørende franskbrødsmadder i lange baner.

Er ikke glad for udviklingen, men kan overhovedet ikke få mig selv til at afbryde det fantastiske bekendtskab med hvidt brød dækket med tandsmør.

Har rygrad som en regnorm...

T sagde ...

Er bare så glad for at du er tilbage!

Hurra for tandsmør! Diætist har dog frarådet mig den strategi i et par måneder. Trist.