mandag den 31. marts 2008

fashion-moment

Beate Bille 31 år, skuespiller

Hvordan vil du beskrive din stil? "Enkel, feminin, klassisk og lidt rå."
Hvad er dine yndlingsmærker og hvorfor? "Day Birger et Mikkelsen for deres små, feminine, velsiddende jakker. Deres nyeste kollektion er blevet cool og rå i det. Og Acne jeans - der skal rigtig meget til for at få mig ud af dem. Af de dyre mærker synes jeg, at Chloé-tøj er enormt smukt. Og Balenciaga - men det må blive i mit næste liv."
Har du et stil-kendetegn? "Enkelthed. Til hverdag typisk sorte jeans med en top og en cool jakke til. Jeg elsker også min mors 70'er-silkeskjorter, som jeg bruger med et bælte i livet tilsat stramme jeans og stilletter. Generelt kan jeg bedst lide tøj, der ikke ser besværligt ud at have på."
Yndlingsejendel i garderoben? "Lige nu er det min store læderjakke fra Day Birger et Mikkelsen. Den går godt til alt, både jeans og aftenkjole, og den bliver kun lækrere af at blive slidt."
Dit bedste fashion-moment? "Jeg venter stadigvæk på det...Ej, mit bedste fashion-moment til dato må være til filmfestivalen i Berlin, hvor jeg var udnævnt til shooting star og havde en supersmuk Britt Sisseck kjole på."
Hvad har du på? "Læderjakke fra Day Birger et Mikkelsen, top fra Yves saint Laurent fra 70'erne, bukser fra Day Birger et Mikkelsen, lak-stiletter fra Lesilla og fletbælte fra Camilla Stærk." Kilde: Eurowoman Nr.120, s. 83


Theresa 26 år, studerende

Hvordan vil du beskrive din stil?
"Sammensat, farvestrålende, praktisk og lidt damet."
Hvad er dine yndlingsmærker og hvorfor? "Vero Moda for deres måde at tage high street fashion og gøre det brugbart til hverdag. I H&M henter jeg mine basisting og accessories til fest og farver. Derudover kombinerer jeg med fine ting, som halstørklæder og arvesmykker, fra min farmors klædeskab. Jeg har svært ved at finde jeans, der virkelig sidder stramt samtidig med at de løfter, men Only jeans fungerer perfekt til mig."
Har du et stil-kendetegn? "Mange lag. Jeg kan godt lide at have flere lag tøj på gerne med farver, striber, mønstre og forskellige materialer. Jeg tilstræber i stedet at min makeup er så enkel som mulig, derfor har jeg har aldrig farvestrålende makeup på til hverdag. Til fest kan jeg godt lide at det er så enkelt som muligt, helst sort og gerne en kjole eller nederdel krydret med stilletter i farver. Til fest er makeuppen en rød læbestift fra Christian Dior og masser af sort rundt om øjnene."
Yndlingsejendel i garderoben? "Lige nu er det en grøn cardigan fra Miss Selfridge i London. Den er perfekt til mine nederdele, og dem har jeg mange af."
Dit bedste fashion-moment? "Det var da min veninde stylede mig. Hun er snart færdiguddannet fra Danmarks Design skole, og jeg ville til en hver tid lade hende klæde mig på. Hun fandt tøj i former og farver som fik de smukkeste dele af min krop til at træde frem. Jeg følte mig så smuk!"
Hvad har du på? "Jeg har mine ballerinaer på. Jeg købte dem Rom i sommers fordi jeg havde så ondt i fødderne. De er et hyggeligt minde fra en dejlig tur med min kæreste. Grå strømpebukser fra H&M, kort brun nederdel også fra H&M, sort bluse med v-hals fra H&M og grøn cardigan fra Miss Selfridge. Min farmors guldring og et rødt halstørklæde."

Ingen kommentarer: