onsdag den 30. april 2008

ny stil

Nu vil jeg ikke udråbe mig selv til model, fotomodel eller andet der starter på model, men i går tirsdag var jeg lidt model for Noa Noa på strøget.

Jeg var, igennem en af mine veninder, blevet spurgt om jeg ville "gå model" og vise deres sommerkollektion frem.

Men inden jeg skulle vise tøjet frem var jeg for et par uger siden inde i butikken og prøve de 4 sæt jeg skulle have på. Jeg kan kun anbefale, hvis man sidder fast i de samme farver, former og snit at man lader andre udvælge tøj til en.
Den faste læser af bloggen vil vide, at jeg er utrolig træt af meget kedeligt klædeskab, og derfor var det en god oplevelse for mig at prøve helt nye farver og snit.

Jeg besluttede mig samme dag for at jeg ville skifte stil, og jeg har derfor købt en af de kjoler jeg havde på til modeshowet. Total makeover here I come!

Ingen kommentarer: