fredag den 25. april 2008

BA

Jeg er så småt ved at nå til vejs ende med mit studie. Jeg mangler nogle eksamener og mit Bachelor projekt også kaldet BA.

Derfor sidder jeg nu og skal være en smule genial. Jeg skal skrive noget som ingen har skrevet før. Jeg skal brillere så jeg kan få 12 for mit projekt. Desværre står min selvtillid ikke mål med ord som genial, ener eller brillant.

Jeg er faktisk ikke særlig god til det med at skrive en opgave. For det første bruger jeg helt utrolig meget tid på overspringshandlinger. Det betyder for eksempel, at jeg i dag havde lovet mig selv at sidde foran computer omkring kl. 9.00 for derefter at skrive indledning til BA. Nu sidder jeg og skriver blog.

For det andet så er jeg helt utrolig dårlig til at stave. Det har den konsekvens, at jeg bruger helt utrolig meget tid på at slå ord op i min elektroniske ordbog. For slet ikke at nævne, hvor meget tid jeg bruger på at tjekke grammatikken.

Den tredje ting der trykker min genialtiet og selvtillid i bund er min usikkerhed - er jeg nu også virkelig god nok. Kan jeg virkelig præstere. Jeg gik ud af gymnasiet med 8,0 i gennemsnit. Og jeg har altid tolket det, som at jeg bare er en blandt mange. Gennemsnitlig. Der er ikke noget jeg er virkelig god til. Jeg kan bare lidt af det hele.

8.0 for den middelgode præstation..

Men den x-factor der virkelig spiller ind her seks timer før jeg skal til vejledning er frygt. Jeg er bange. Jeg er bange for at fejle. Jeg er bange for at min BA bliver en fiasko, og at jeg ikke kan leve op til mine egne forventninger om at være genial.

Jeg er virkelig bange for at finde ud af, at jeg bare er en middelgod præstation.

.

Ingen kommentarer: