I sommers, da kærligheden for evigt blev erklæret død, havde jeg brug for at svælge mig i andres skilsmissesorger, og jeg fandt en blog, der gav mig modet til at stå op om morgenen, fordi jeg kunne mærke, at hun, som jeg, var helt knust. Helt sårbar og helt fucked-up. For det er, hvad man er, når man skal fortælle sine børn, at mor og far nu skal bo i hver sin ende af byen. Men jeg klarede mig igennem kærestesorg, skam og skyldfølelse for nu at have delebørn, alene-tid og en titel som singlemor.
tirsdag den 18. november 2008
Der tænkes over
om jeg endelig har fattet hvad min kære veninde har prøvet at fortælle mig om virkelighenden. Nemlig, at den er en værdiladet subjektiv konstruktion.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar