tirsdag den 19. august 2008

Dag 46

8,7 kilo fra ønsket vægt
0 minutters løbetur her til morgen på trods af at jeg skulle, men for første gang gad jeg ikke.

Jeg har en mindre krise over mit løb. Jeg har en mindre krise over mit mål. Jeg har måske bare en mindre krise over mig selv.

Jeg er nået til uge 7 i mit træningsprogram og jeg kan derfor løbe 6 minutter af 2 omgange med 3 minutters pause. Det er faktisk rigtig godt, men så vågnede jeg i morges og havde mistet lysten til at løbe mod målet.

På trods af vind og vejr, ferie og tømmermænd har jeg holdt mit skema i nu 46 dage. Jeg har været vedholdende, og nu har jeg ramt en mur. Min største frygt er at jeg ikke gennemfører. At fejle.

Jeg tror det er tid til at se mine indre dæmoner i øjnene.



Update - Jeg kom ud på min løbetur. Det gik helt fint, og jeg klapper mig selv på skuldren.

.

Ingen kommentarer: