Vægt ???
17 minutters løbetur rundt i det lokale villakvarter.
Langt oppe over de få skyer, der fra flyveren ligner små totter vat, kan jeg se de kolossale klipper buldre op af det mørkeblå vand. Jeg er ganske imponeret og vender mig begejstret om for at indvige kæresten i det utrolige der sker neden under os. Men desværre har kæreste fået flysædet placeret ved midtergangen - og vi ved jo alle, at fra den stol kan man ingenting se.
Der hersker ingen kaos eller uorden da folk i ro og mag forlader flyet for at træde ud på den eneste og noget korte landingsbane på Færøerne. Jeg forlader flyet i samme tempo som mine med passagerer, men når ikke længere end til flyets døråbning før jeg rammes af hvad jeg først tror er ren fantasi.
Den færøske luft er så ren, skarp, kold og klar at den første indånding faktisk gør en åndeløs. Til min kærestes store fortrydelse kunne jeg ikke få nok af den færøske luft, og jeg brugte derfor vejen ind til baggage claim på at tage nogle meget store og højlydte indåndinger - omtrent som når lægen sætter stetoskopet på ryggen og siger "...og så tager du en ordenlig indåndning".
Jeg er så begejstret at jeg først holder op med at tale om luft, da jeg ser den barske natur i alt sin pragt - større, vildere og farligere end jeg havde ventet.
Vi pakker Land Roveren og sætter kurs mod Thorshavn. Inden vi kører fra lufthavnen, når jeg lige at se et lille skilt med teksten - Velkommen til Færøerne.
Ja, tak - det tør siges.
.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar