mandag den 29. september 2008

Dag 85

Der er ikke blevet snøret nogen af mine løbesko i den sidste uge. De 12 uger er gået, men jeg har måtte udskyde det at nå i mål med en uge. Det skyldes at jeg den sidste uge har kæmpet for at følge med i mit liv. Jeg har den ene dag efter den anden ønsket at jeg lige kunne trykke på pauseknappen, og dermed få tid til at forholde mig til begivenhederne omkring mig. Jeg har den sidste uge haft brug for at stå af på en provins stationen, og se toget kører videre uden mig. Jeg har haft brug for at lade de karriere bevidste studerende omkring mig fortsætte ufortrødent ombord med deres ny opdaterede c.v'er, spidse albuer og caffé latte, for de skal ikke risikere at blive efterladt på perronen.

Men hvad gør det mig til, når jeg ikke vil/gider følge strømmen af studerende, der ved hvad de vil? En sinke? En udstødt? En taber!? -Er man fortabt og uden chance for en karriere, hvis man ikke er en af dem der tager på udveksling til USA, Canada, Kina, Indien, England? -Er man uden chance for at tjene mere end en butiks uddannet, hvis ikke man tager i praktik og får jord under neglene?




Nå, men har ikke tid til flere midt-gennem-studiet-kriser. Jeg skal nå toget kl. 11.36!

God dag.

Kærlig hilsen Theresa

Ingen kommentarer: