Dag 20

Udflugt og sejltur til Vestmanna bjergene ( se mere her)

Der er intet som at få det dårligt om bord på fiskekutter og da slet ikke når man er iført gul beskyttelseshjelm.



ps. Er begyndt at kunne ane ekstra fold under hagen og den skyldes uden tvivl mormors hjemmelavede måltider og søde småkager.

pps. Men kæreste og jeg fik løbet 18 minutter.

.

Dag 19

Vægt - no idea
0 minutters løb gennem det færøske landskab, men brugte dog 1 time og 40 minutter sammen med lækker kæreste hånd i hånd op og ned af Thorshavns gader.

Når man rejser med svigerfamilien er det altid en god ide at have pakket en rigtig god bog og et stort stykke overskud ned i håndbaggagen, for man ved aldrig hvornår man har brug for enten at skjule sin "begejstring" eller tælle til 100.

Heldigvis har jeg endnu ikke haft brug for hverken bog eller tabeller.

Kæreste og jeg har det dejligt sammen. Jeg kan mærke på ham, at han synes det er fedt vi er af sted sammen. Da besøget/rejsen foregår med svigermor, svigerfar og vi bor hos kærestes mormor (kæreste er halvt fra Færøerne) er det ikke nogen kærlighedsferie vi er på, men nogle gange har man jo lyst til at være ekstra glade for hinanden.

Men i et hus hvor en hver lyd ganges med 4 er det altså svært at lave andet end at sove med hænderne over dynen.


.

Dag 18

Vægt - ligger hen i det uvisse.
1 times gåtur rundt i Thorshavn. Ned af bakke, op af bakke, så lidt mere op af bakke, så ned af bakke, så op af bakke, så ned af bakke, op, ned, ned, ned, op, op og sådan forsatte det i en time.
20 minutters løbetur iført det sædvandelige løbetøj, men fandt det nødvendigt at påføre mig yderligere et par lange bukser og lang trøje.

Varme underbukser - tjek.
Varm undertrøje - tjek.
En lang trøje - tjek.
Fornuftige bukser i camouflage farve - tjek.
Varmt halstørklæde - tjek.
Frakke - tjek.
Tykke strømper - tjek.
Nye vandtætte vandrestøvler - tjek.
Har pakket overlevelses udstyr (madpakke, drikkedunk, tørre strømper mm) i fornuftig og vandtæt rygsæk - tjek.

Sætter mig forventningsfuld ind i Land Roveren, spænder sikkerhedselen og 5 minutter efter er vi på vej - ned til en mini mini udgave af Vestsjællandscentret.

Slukøret går jeg ind i centret.

Der står jeg i bedste BS Christiansen style og ser på mens shoppe-lystne færinge med sedler i hånd er i gang med at foretage dagens indkøb. Jeg kan med skam i stemmen sige at jeg fik mange blikke den dag.

.

Dag 17

Vægt ???
12 minutters løb i total kuperet terræn. (Sceneriet 1000 gange bedre end det lokale her-er-højt-til-loftet-og-øko-rigtig-stempelkaffe-villakvarter på Frederiksberg, hvor jeg ellers plejer at sætte det ene ben foran det andet)

Har her til morgen undersøgt huset for at lokalisere badevægten. Desværre fandt jeg ingen og jeg leger nu med ideen om slet ikke at veje mig mens jeg er på ferie. Jeg har i den sidste tid været mere eller mindre besat af tallet på badevægten. Jeg har med vilje undgået den de sidste par dage. Den opmærksomme læser vil nok have lagt mærke til at min vægt er gået op, og jeg er derfor (endnu engang) længere fra mit mål på trods af tanker om det modsatte.

Heldigvis kan enhver tanke om snarlig vægttab forsvinde, når kærestes mormor disker op med hjemmebagte småkager og kaffe serveret i det fine stel.


.

Dag 16

Vægt ???
17 minutters løbetur rundt i det lokale villakvarter.

Langt oppe over de få skyer, der fra flyveren ligner små totter vat, kan jeg se de kolossale klipper buldre op af det mørkeblå vand. Jeg er ganske imponeret og vender mig begejstret om for at indvige kæresten i det utrolige der sker neden under os. Men desværre har kæreste fået flysædet placeret ved midtergangen - og vi ved jo alle, at fra den stol kan man ingenting se.

Der hersker ingen kaos eller uorden da folk i ro og mag forlader flyet for at træde ud på den eneste og noget korte landingsbane på Færøerne. Jeg forlader flyet i samme tempo som mine med passagerer, men når ikke længere end til flyets døråbning før jeg rammes af hvad jeg først tror er ren fantasi.

Den færøske luft er så ren, skarp, kold og klar at den første indånding faktisk gør en åndeløs. Til min kærestes store fortrydelse kunne jeg ikke få nok af den færøske luft, og jeg brugte derfor vejen ind til baggage claim på at tage nogle meget store og højlydte indåndinger - omtrent som når lægen sætter stetoskopet på ryggen og siger "...og så tager du en ordenlig indåndning".

Jeg er så begejstret at jeg først holder op med at tale om luft, da jeg ser den barske natur i alt sin pragt - større, vildere og farligere end jeg havde ventet.

Vi pakker Land Roveren og sætter kurs mod Thorshavn. Inden vi kører fra lufthavnen, når jeg lige at se et lille skilt med teksten - Velkommen til Færøerne.

Ja, tak - det tør siges.

.