I år kan jeg bare mærke at julen bliver rigtig god. Jeg glæder mig bare så meget til at pynte op og bage julesmåkager. Hjemme hos mig og kæresten bliver der pyntet op 1. december. Vi (jeg) laver juledekoration til hoveddøren. Der bliver hentet lyskæde fra loftet, og vores julepynt, der er samlet i de år vi har været kærester, bliver hængt op med små stykker tape og klister. Her er guld, glimmer og julestjerner i den helt store stil.
Derudover er der tradition for at vi skal i tivoli til julemarked og spise spanskerør med chokoladesovs. Vi går lange ture om aftenen og ser på butiksvinduer med juleudsmykning. Men det allerbedste er når skøjtebanen på frederiksberg bliver åbnet. Der er lyskæder, juletræer, børn og barnlige sjæle, der griner og hygger i den søde juletid. Der er varm kakao og der dufter af brændte mandler og æbleskiver. Kæresten og jeg giver hinanden adventsgaver. Og vi hygger med julefilm og hjemmebag når mørket falder på.
I min opvækst har julen ikke altid været hverken særlig hyggelig eller særlig god. Og i mange år var der slet ingen jul, og jeg hadede det mere end noget andet. For mig var julen lig med skyldfølelse, skilsmisse og sure miner fra familien.
Derfor er det så dejligt endelig at være voksen. Ingen sure miner, ingen dårlig julekarma. Kun masser af julemusik, julekys, julemænd og julehjerter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar