I sommers, da kærligheden for evigt blev erklæret død, havde jeg brug for at svælge mig i andres skilsmissesorger, og jeg fandt en blog, der gav mig modet til at stå op om morgenen, fordi jeg kunne mærke, at hun, som jeg, var helt knust. Helt sårbar og helt fucked-up. For det er, hvad man er, når man skal fortælle sine børn, at mor og far nu skal bo i hver sin ende af byen. Men jeg klarede mig igennem kærestesorg, skam og skyldfølelse for nu at have delebørn, alene-tid og en titel som singlemor.
torsdag den 12. juni 2008
frederikssund
Er stedet hvor jeg befinder mig i dag. Kæreste skal tatoverers, og jeg har valgt at tage med for at give opbakning i de 4 til 5 timer han skal prikkes i huden med en nål.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar