onsdag den 7. maj 2008

Planen!

Okay - jeg har en plan.

Jeg er færdig med indledningen, så den skal jeg ikke bekymrer mig om før til allersidst, hvor den nok lige skal rettes ind. Det er 2 sider.

I dag er jeg i gang med det absolut sværeste, at redegøre for min teori (diskursanalyse). Jeg har udtænkt det således, at det objekt der skal analyseres kun er interessant ud fra Foucault magt/videns begreb. Det har desværre taget mig en dag at nå frem til den erkendelse, men jeg håber at det er det rigtige valg. Jeg skal være færdig med afsnittet i dag. Det er ca. 5 sider. Bonus info. Jeg har aftalt med mig selv at jeg skal sende det til min vejleder. Det burde også presse mig til at blive færdig.

I morgen skal jeg lave en redegørelse for mit valg af empiri, og det håber jeg kan blive overstået lidt hurtigt. Det kan dog vise sig at være en fordel kun at skrive stikord, for så senere at vende tilbage til det. Jeg regner med ca. 3 sider, men da jeg ikke har arbejdet med videnskabteori før ved jeg ikke hvor meget der kræves.

I morgen og torsdag skal jeg i gang med tekstanalysen. Jeg har lavet en del af forarbejdet, men det skal stadig formuleres og ned på papir. Det er klart en af mine svaghed. Jeg har det hele i munden og ikke på papiret. Den første analyse er den nemmeste, men jeg regner alligevel med at den kommer til at tage det meste af torsdag og fredag med. Jeg regner med at det fylder ca. 6 sider.

Hvis alt går godt, hvilket jeg lige nu tror det gør, så er jeg i gang med den anden tekstanalyse fredag aften. Jeg ved allerede hvad jeg leder efter, men som dem der har arbejdet med Foucault ved, så skal man jo selv opfinde sin analysemetode. Det tror jeg kommer til at tage noget tid, og jeg regner ikke med at være færdig med det afsnit før mandag. Det er ca. 7 sider.

Så har jeg tirsdag til at gennemgå opgaven, og lave en konklusion ca. 2 sider. Skrive til, slette, rette mm. Onsdag regner jeg med også at bruge på førnævnte ting. Onsdag aften kl. 21.00 er jeg færdig og klar til at printe. (læg lige mærke til, at jeg ikke bruger modalverber eller adverbier, for jeg ER færdig på onsdag.)

Jeg har allerede købt indbinding til opgaven, så det ordner jeg også onsdag.

Torsdag den 15 maj kl. 09.50 afleverer jeg sammen med mine dejlige medstuderende.

Kl. 10.15 står jeg med øl i hånd og siger WOOT WOOOT!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Skidegod plan!

Jeg sender alle mine bedste vibes ud i verden og håber, at de rammer dig. Sender samtidig lidt disciplin og struktur (da jeg ved, at det til tider er det, du mangler...)

Held og lykke med det hele. Glæder mig til at høre om resultatet.

Kys fra Louise

Anonym sagde ...

Glæder mig til at sige WOOOT WOOOOT sammen med dig og klinge glasset så skummet sprøjter - bund eller resten i håret :)

Kram Marina