torsdag den 29. maj 2008

facebook vol.4

Har netop brugt 1 time på at studere mine venners profiler inklusiv deres venners profiler, og jeg får en umiddelbar lyst til at blive total anonym og melde mig ud af facebook fællesskabet.

Uden at afsløre for meget kan jeg da godt sige, at jeg ikke ville synes om, at der lå billeder af mig på facebook, hvor jeg sad med en kæmpe stor dildo i hænderne. Tænk hvis man var "venner" med sin chef, eller kollegaer, eller man havde glemt at låse sin profil sådan at alle kunne se, hvordan man begejstret sad og stirrede på den blå lilla stivert i XXL.

Men hvad er egentlig forskellen på min blog, og billedet af en pige og en pik? Folk dømmer vel mig lige så meget efter at have læst min blog, som de ville dømme pigen med pikken. Eller hvad?

En veninde spurgte mig for nogle uger siden, om jeg ikke nogle gange følte, jeg udleverede mig selv lige lovlig meget på bloggen. "Nææ, det er jo et valg jeg har truffet", sagde jeg med selvsikkerhed i stemmen, og virkede måske en anelse mere kæk end normalt.

Men nogle gange bliver jeg i tvivl. Har jeg fundet grænsen for hvad jeg vil skrive om mig selv? Eller er hvert blog indlæg et lille fint billed af mig siddende i den virtuelle verden iført spandex, tilbehør og XXL?



.

Ingen kommentarer: