Men kæmper som en besat for at holde modet oppe.
Erkendelsen af at kun krig, terror eller tortur kan afholde mig fra at skrive magtens udredning er begyndt at gå op for mig. Mine ører bløder da den sorte nat forstummer, og den sidste morgen inden afgørelsenstime tropper op foran min dør. "At last", skriver fingrene, da de sidste tegn sættes uden undren over den tørre hud, der så småt er begyndt at falde af spidserne. Hånden summer efter den akutte blodmangel der opstod, da forfatteren skar pulsen åben. Endelig. Langt om længe. Frihed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar