Så valgaften på DR. Det var godt nok en pinlig affære.
Journalisterne var så overspillet. Politikerne var så underspillet. Og tallene og graferne var ikke til at forstå.
Jeg var især ret glad for den sekvens hvor Reimer Bo bliver børne-sur på sin medkommentator fordi denne har lavet uforståelige modeller, graffer mm. Reimer Bo skælder ud for åbenskærm, og kollega bliver pinlig. Priceless!
......
Jeg mener at sådan en valgaften på tv er en stor analyse. Alle analyserer alle.
Journalisterne analyserer politikerne, som analyserer tallene, som bliver analyseret af vælgerne, som bliver analyseret af politiske kommentatorer, som også analyserer politikerne, som analysere vælgerne, som analysere valgaften.
Og jeg analyserede hvor mange gange journalisterne spurgte: "Hvordan har du det i maven lige nu?" - Ja, der var virkelig dybdeborende journalistik i går...
1 kommentar:
Hehe - ja, selvsving er der nok af.
Min aften resulterede i en gang udslæt på brystet, som senere bredte sig til navlen... Og om det var spændingen (der dog aldrig for alvor tog til) eller irritationen over diverse mediestunts som "vi ved ikke, hvor Khader er lige nu" ved jeg ikke.
Må alt andet lige konstatere, at jeg er dødtræt af ord som dronningerunde og brede forlig.
Kan vi ikke snart snakke om noget andet? Blev der spurgt...
Rød front!
Louise
Send en kommentar