I sommers, da kærligheden for evigt blev erklæret død, havde jeg brug for at svælge mig i andres skilsmissesorger, og jeg fandt en blog, der gav mig modet til at stå op om morgenen, fordi jeg kunne mærke, at hun, som jeg, var helt knust. Helt sårbar og helt fucked-up. For det er, hvad man er, når man skal fortælle sine børn, at mor og far nu skal bo i hver sin ende af byen. Men jeg klarede mig igennem kærestesorg, skam og skyldfølelse for nu at have delebørn, alene-tid og en titel som singlemor.
tirsdag den 30. oktober 2007
det jeg ved med sikkerhed er....
At jeg stemmer på socialdemokratiet og at andelsbolighaverne i min ejendom er nogle fukcing kapitalister, der ikke kan få nok sedler ned i lommerne. Svin.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar