søndag den 15. juli 2007

medejer

Jeg er i kraft af forholdet til fantastisk kæreste nu lykkelig medejer af 1 xbox360, 1 nintendo, 1 nintendo64, 1 ps1, 1 ps2, 1 wii, 1 sega megadrive, 1 gameboy, 1 supernintendo, 1 gamecube og et utal af spil.

(Kæreste oplyser mig netop om, at der er 1 commodore64 og 1 amiga500 på vej med pakkepost indenfor de næste par dage)

Jeg er selvfølgelig glad for denne miniudgave af en spilarcade, men problemet er at jeg ikke kan finde ud af at spille computerspil. Kæreste har spillet computer og arcadespil siden han var 4 år, det vil sige 22 år. Jeg har derimod aldrig rigtig fattet det der med arcade og computerspil. Det betyder, at jeg er utrolig dårlig til at forstå denne verden. Men nu har jeg sat mig for, at jeg vil være super sej spillarcade kæreste og sætter mig derfor pronto ind i kærestes hobby.

Min beslutsomhed har kastet mig i armene på spilllet gears of war til xbox 360. Jeg er nået til bane 5, og det har taget mig ca. 6 timer. (ifølge kæreste ikke det dårligste han har set, men tæt på)

Spillet går ud på, at jeg aka soldier Marcus Fenix skal igennem en efterladt og spøgelsesagtig by. Her er der en del monstre som både vil spise, dræbe og lemlæste mig aka Fenix. Derfor skal vi sammen med resten af holdet af toptrænede marineinfantarister mestre en del våben for at nå vores mål.

Men vi har haft en del begynder vanskeligheder. Herunder at sigte med skydevåben og at gå i dækning, når vi bliver angrebet af monstre, som vil flå hovedet af os.

Vanskelighederne udspiller sig ofte således: Vi skal sondere terrænet. Vi skal snige os igennem landskabet for at nå til næste tjekpoint, men istedet for at krybe og snige os langs husmure går vi med oprejst pande. Vi ender med at blive skudt.

Vi skal snige os ind på monstre. Fordele os og angribe monstre fra forskellige vinkler, men det ender med at vi (fenix og jeg) står midt i krydsilden og ikke kan finde ud af at gå i dækning. Det er også sket en del gange, at vi er blevet stresset (fordi kæreste råber:" skyd! skyd for helvede... nej, op... nej op... skyd nu.. nej du skal ikke sigte ned i jorden... for helvede altså), og derfor har skudt os selv i hovedet.

Fenix og jeg skal også bekæmpe nogle meget store monstre, og vi har derfor haft behov for at kaste en hångranat eller to. Det har vi haft ret svært ved, og vi er faktisk op til flere gange endt med at springe os selv eller en makker i luften.

Vi er også blevet dræbt en del gange ved, at vi er gået til højre i stedet for venstre og omvendt. At vi har sigtet ned i jorden istedet for op i luften.

Indtil videre tvivler kæreste stadig på mit potentiale som super sej spillarcade kæreste, men jeg ved Fenix har min ryg. Og vi skal nok komme igennem gears of war sammen....

Ingen kommentarer: