Der er tre forskellige typer gæster i et selskab. Den flinke, den stille og den som bare ikke fatter at de skal lukke røven.
I dag var tante Inger hende der ikke fattede, at hun skulle lukke røven. Hun kedede den ene gæst efter den anden med historier om sine racekatte, som havde hvide poter og en pels så blød.
Og ingen af gæsterne sagde stop for hendes evindelige historier:"så sagde den ene; ved du hvad -kvittevittevit bumbum- sku' vi ikke hoppe ned igen -kvittevittevit bumbum- og så hoppede de ned igen...."
kvittevittevit-bumbum.
Hvorfor finder folk sig I at blive frarøvet minutter, måske endda timer, af deres liv ved at være fanget i ligegyldige samtaler om ting som de i bund og grund er fcuking ligeglade med?
Jeg undres. Hvorfor er man høflig? -Ville det ikke gå hurtigere med en ordentlig omgang ærlighed?
"Kære Inger, det lyder dejligt med dine katte, men faktisk er jeg pisse ligeglad. Lad os hellere tale om noget vi begge har en interesse i."
Se det er ærlighed....kvittevittevit bumbum...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar