onsdag den 27. juni 2007

afhængighed

Jeg er afhængig.

Min dag er minutiøst planlagt efter et utal af serier. Jeg ridser lige op hvilke serier jeg pt. er afhængige af. Det er uvilkårlig rækkefølge.

Gruppe a = dem jeg ser ret tit
Venner, 2 fyre 1 pige og et pizzaria, Forsvundet sporløst, Las Vegas, Will & Grace, Cracker, Murheys lov, two and a half men, Gilmore girls, Less than perfect, Hun så et mord, Miss Marple og Simpsons.

Gruppe b = dem jeg ser on and off
Mordmysterier, Mcleods døtre, Glamour, Krimissæren, Hercules, Xena, I den syvende himmel, Criminal minds, Cold case, Skadestuen, Sams bar, Fraiser, Smallville og Cosby & co.,

Lad mig forklare en helt almindelig dag hjemme hos Theresa

Morgenmad omkring kl. 9-10 stykker
Hører P1 til omkring kl. 12 og spiser frokost mens der er 12 nyheder og p1 debat. Lægger mig på sofa tager remoten i hånden og slupre lidt kaffe i bedste mormor stil.

13.20 Alias på zulu
14.35 Dengang i 70'erne på zulu
15.00 Mine glade 60'ere på zulu
16.00 til 17.00 Cosby & Co på zulu, men skifter over på tv2 kl.
17.00 Venner på tv2 og skifter tilbage på zulu kl.
18.00 2 fyre og 1 pige og et pizzaria på zulu indtil kl. 19.00

Her efter bliver det svært og der foregår en del zapperi...

Kl. 19.00 er der nemlig både

Las Vegas, Simpsons, AFV, Kongen af Queens, Miss Marples

Så indtager jeg noget aftensmad og omkring kl. 20.00 starter der gerne en serie, men den er ofte valgt efter hvilken uge dag det er.

Har jeg den pågældende dag valgt ikke at se Las Vegas kl. 19.00 slutter jeg min dag med at se genudsendelsen omkring kl. 24.00

Det var så den aften.... Priceless.

1 kommentar:

Louise Dalskov sagde ...

Tja, hvad kan man sige: Det er SÅ let at blive slave... Som jeg skrev sidst, så vil jeg meget gerne udbrede mine laster i din blog, så here goes:

Jeg ser mange serier. Alt for mange. Og mine aftner ligner desværre dine. Og indrømmer blankt, at jeg i går var meget trist over, at jeg nu har set alle afsnit af OC. Hvad skal jeg så se onsdag kl. 20?

Man kunne selvfølgelig overveje at få sig et liv. Men hvem orker det?