tirsdag den 11. november 2008

Uge 19, Dag 128, tirsdag

18. oktober 2008 - 1 delmål - at løbe rundt om søerne 6.350 km. Tjek

21. december 2008 - 2 delmål - at løbe 10 kilometer.

Jeg er tæt på nu. Fredag, løb jeg 8 kilometer. Det er første gang at jeg har løbet så langt, og det resulterede da også i utroligt ømme baller, hofter og mavemuskler.

Løb er ikke længere en pligt, men en del af hvem jeg er.

.

torsdag den 6. november 2008

Skal du også have lavet lidt reklame for din nye bog?

Hold op hvor bliver der brugt mange lange linjer i pressen i øjeblikket, og man skulle tro det var om noget vigtigt - men nej.

Den sidste uge har 2 "forfattere" brugt medierne til at reklamere for deres nye bøger.

Først var der David Nielsen (tidligere fck fodboldspiller), der dag efter dag kom med nye afsløringer fra sin bog. Fusk med penge, vold mod kollega osv osv. Selv SKAT hoppede med på vognen og bedyrede at de nu ville kuglekrave sagen. (GAB!) Selvfølgelig var det de mest chokerende historier der prydede avisernes forside. Dagen hvor bogen skulle udgives rykkede jo nærmere. Sentations historier sælger bøger - synes mantraet at lyde.

Og ikke om Hans Engel har forstået budskabet. Han er nu på banen med en afslørende historie om, hvordan han kunne være sluppet for at blive politianmeldt den nat, hvor han torpederede en betonklods på Helsingør motorvejen. Sensations historier sælger bøger - synes mantraet at lyde.

Lur mig om ikke der kommer flere historier fra den bog de kommende dag....!!! Boring!!!


.

onsdag den 5. november 2008

Er det bare mig, men

... den her overskrift er da en smule.... -ja hvad skal jeg sige... Hvorfor er den hudfarve så vigtig?

"I Amerika er alt muligt" sammen med billedet af den nye (sorte) præsidentfamilie.



More to come.. I'm sure...

.

mandag den 3. november 2008

Dag 120 - mandag

30 minutters løb rundt i det jeg ville ønske var et bilfrit Frederiksberg.

Cyklede på arbejde i morges kl. 7.45. Ankom til arbejde kl 7.57 med benzin og diesel smag i munden. Hvordan kan det lade sig gøre at flere og flere biler får sneget sig ind på de allerede overfyldte veje? -Det skulle være så sundt at cykle, men jeg er begyndt at tvivle.

.

søndag den 2. november 2008

Intermezzo vol. 3

Det stinker at bliver sent til tælling, men engang imellem når man ligger der med hovedet i gulvet og blodet pumpende rundt i kroppen, kan man faktisk se tingene som de er.

Det er slet ikke så dårligt at tage sine dage til efterretning. Hvad fik man ud af dagen. Hvorfor sagde hun som hun gjorde, har jeg måske handlet forkert, burde jeg ændrer mit syn på denne sag?

Det er ikke så sjælendt at jeg sidder med fjernbetjeningen i den ene hånd og kaffen i den anden, og zapper utallige tv-kanaler i gennem blot for at ende på en serie jeg har set mindst tusind gange før. Hvad får jeg ud af det? Ingenting.

Og det ingenting vil spøge, når jeg sidder som 40 årige med to møgunger under den ene arm, kaffe, fjernbetjening, hund og realkreditlån under den anden, mens jeg zapper gennem minderne om et liv der for længst er gået.

For satan - hvor er jeg på vej hen?

Når fødderne rammer blankegulvet om morgenen bliver jeg til tider overrasket over, at jeg ikke står i en skov, for hver morgen føles som en kamp for at finde min sti tilbage til civilisationen. Hvor er de lede brødkrummer, som jeg kastede ud dengang for lang tid siden. Spist formoder jeg. Og hvad står jeg tilbage med?

For min egen skyld, så forhåbentlig viljen til at fortsætte.

.