torsdag den 10. januar 2008

et liv i synonym

2007

Tungsindig, trist, nedslået, vemodig

Udelade, overspringe, forbigå, lade uomtalt

Uciviliseret, vild, barbarisk

Overtræt, udaset, medtaget, udmattet

Overernæret, voluminøs, korpulent, kraftig

2008

Sanselig, varmblodig, erotisk, sensuel

Energisk, virksom, aktiv, driftig

Sindsro, ligevægtig, ro, fornemhed

Munter, rask, kæk, sund, ufordærvet

Slank, smal, spinkel, spædlemmet, smækker

tirsdag den 8. januar 2008

kommission

-Jeg udtaler mig ikke om noget før kommissionen om dit og dat udtaler sig. Den skal sige det jeg ikke selv tør sige. Derefter så vil jeg gerne udtale mig og siger så det komissionen sagde, men bare på en anden måde...


Er det bare mig, men er regeringens ministre gået hen og blevet nogle vatnisser uden egne holdninger, der kun tør sige noget når der står en kommission klar til at tage skraldet....


plat

fredag den 4. januar 2008

toiletpapir

Jeg bryder mig ikke specielt meget om at stå der i køen med 8 ruller toiletpapir. Men jeg hader endnu mere at gå med de 8 ruller hånd i hånd, fordi de ikke kan være i min indkøbspose.

Når andre går rundt med deres toiletpapir tænker jeg: " nååå, der er godt nok en der skal hjem og tørre sig i røven."

Når jeg går rundt med mit toiletpapir tænker andre: "nååå, der er godt nok en der skal hjem og.... tørre sig i...."

Hader toiletpapir. Man burde kunne købe en rulle af gangen.




PS. toiletpapir hænges på krogen så papiret vender ud af. Basta!

torsdag den 3. januar 2008

hader

Jeg er ikke tilfreds med min indsats. Jeg er luddoven. Jeg formår ikke at overholde de mindste aftaler med mig selv. Jeg gider ikke noget. Jeg springer over hvor gæret er lavest. Jeg mangler disciplin og mådehold. Jeg er .... på vej mod afgrunden.

Happy New Year - y'all

onsdag den 2. januar 2008

er i live

Men kæmper som en besat for at holde modet oppe.
Erkendelsen af at kun krig, terror eller tortur kan afholde mig fra at skrive magtens udredning er begyndt at gå op for mig. Mine ører bløder da den sorte nat forstummer, og den sidste morgen inden afgørelsenstime tropper op foran min dør. "At last", skriver fingrene, da de sidste tegn sættes uden undren over den tørre hud, der så småt er begyndt at falde af spidserne. Hånden summer efter den akutte blodmangel der opstod, da forfatteren skar pulsen åben. Endelig. Langt om længe. Frihed.