Jeg så den 11. time i dag, hvor en forfatter, Andrew Keen, talte om internettet. Andrew Keens tese var/er, at internettet er med til at gøre folk dummere, og at internettet består af amatører. Han forklarede at web 2,0 bliver brugt til at iscenesætte individets identitet. Tanken er, at eliten (lærde, videnskaben, forlag, filminstituter mm.) er med til at undertrykke individet, fordi eliten er med til at begrænse individet. Men i web 2,0 kan den enkelte/individet udfolde sig uden begrænsning. Grundtanken er at der ingen forskel er på, om du er amatør eller professor. Alle har ret til at ytre sig.
Mange uploader på en eller anden måde dele eller hele deres privatliv til youtube, facebook, flickr og andre brugergenererede internetsider. Mange vil være kendte. Andre vil bare være noget.
Det var en virkelig interessant påstand, og man kan jo besøge den 11. times hjemmeside, og se mere.
Men programmet fik mig til at indse, at jeg, gennem min blog, gør præcis det han taler om. Jeg uploader mit privatliv til internettet. Jeg udleverer mig selv. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg havde min blog for min egen skyld. Jeg har min blog, fordi jeg synes det er sjovt, at dele ud af mig selv.
Det er godt nok narcissisme på et helt nyt niveau.
Hvad berettiger, at mine amatør skriblerier skal "udgives". Intet. Jeg ville jo aldrig få udgivet en bog. Jeg er amatør, og det er netop Andrew Keens pointe: Internettet 2,0 er et sted, hvor alle dem der ikke kan noget, retfærdiggøre at de er noget.
Betyder det at mine observationer af verden er banale?
Muligvis.
Men heldigvis er jeg total ligeglad, for jeg er nemlig "kendt"!
.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar