I aften skal jeg til rødvinsaften med 3 kreative, nyuddannede og helt fantastiske piger. Den ene er jurist taler flydende fransk, og er netop blevet ansat i Bruxelles. Den anden er nyuddannet fra statskundskab, og arbejder i finansministeriet. Den tredje er studerende, og i gang med uddannelse og karriere, ligesom mig.
Det er lidt spændende, for jeg kender dem ikke så godt, men i dag blev jeg inviteret, og tænkte først, at jeg hellere ville ligge hjemme på sofa. Men nej! En chance til at møde nye piger (netværk) er ikke noget jeg vil afslå.
I den forbindelse er jeg så småt begyndt at tænke på, hvad jeg egentlig gerne vil med mit liv. Jeg vil gerne have børn (på et tidspunkt), og jeg vil gerne have et job, hvor jeg underviser. Men jeg vil også gerne have job i erhvervslivet, men jeg stiller ikke så store krav til mit drømmejob. Det behøver ikke at være en chefstilling, eller en lederstilling, eller et job i en af de store firmaer, som laver et eller andet smart og innovativ, hvor børn er et fyr ord og de forventer du arbejder 50 timer om ugen.
Det fortalte jeg til en pige jeg kender forleden dag, hun svarede: "Nå, sådan et lidt jævnt og almindeligt liv."
.
.
1 kommentar:
Hmmmm. Synes altså lige, at det kræver en lille kommentar. Fordi det netop er en meget interessant kommentar at få smidt i hovedet...
Kunne ikke være mere uenig. Jeg går ind for hele mennesker - dem, der formår at kombinere arbejdsliv med familieliv. Dem, der har fantasi nok til at have fritid og selvopfundne interesser. Dem, der kan overskue at slappe af og leve i (nogenlunde) harmoni med sig selv. Kort sagt dem, der mærker efter...
For sjovt nok er det lige præcis den type liv, der er svært at leve. Det er nemt nok at knokle røven ud af bukserne, men det er pissesvært at mærke efter og finde ud af, hvad man vil satse på i sit liv!
Kys fra Louise
Send en kommentar