lørdag den 6. oktober 2007

ungdomshus og andre bemærkninger

Jeg havde i dag besluttet mig for at skrive videre på demografi problematikken, som jeg startede i sidste indlæg ved at opremse x-antal kendte og ukendte kvinder der er gravide. Men så i dag ved 15 tiden blev mit og kærestens tv kiggeri forstyrret af kamphelikoptere og hollændervogne.

De unge, en ikke defineret større gruppe af piger og drenge iført sort hullet tøj og en del ansigtudsmykning, har åbenbart fundet ud af at de vil have et ungdomshus i yderkanten af den konservative højborg Frederiksberg.

Og så er det at vi har balladen.

Utroligt konservative vælgere contra utroligt socialistiske vælgere de har aldrig haft et fælles idegrundlag, og jeg fristes da til at sige, at i dag heller ikke er dagen hvor de forener de blå-røde faner.

Kæresten mener ikke at det er specielt interessant emne, men jeg kan ikke lade være med at hænge ud af vinduet på Nordre fasanvej. Jeg må erkende at jeg flere gange har haft lyst til at iføre mig kondisko og uldtrøje for under dække af at få lidt friskt luft at gå ned til kryset Borups alle og Nordre Fasanvej. Det er nemlig her alt det spændende sker. Tåregas. Politihunde. Salatfade. Hollændervogne. Ja, jeg har endda kameraet klar i vinduskarmen, sådan at jeg kan tage billeder af vilde unge der kaster cykler på brændende bål.

I skrivende stund sidder jeg og stirrer ud af vinduet og det vil derfor være på sin plads at give en stemningsrapport.

Nu sker der noget...rød bil. Og nu kommer der en sort bil. Et par med pizzaæsker og en 2 L colaflaske. En mor med sit barn, hvor barn er udstyrret med grøn hue og machende hansker. En cyklist, der ikke overholder vigepligten, men som har enormt lækre ankelstøvler på...

bum bum.... hmmmm...

Har på fornemmelsen at det ikke er i dag jeg skal bruge hverken kondisko, uldtrøje eller kamera... hmmm.... Der er forbavsende stille her i orkanens øje. Mon medieverden alligevel ikke kommer til at centrere om mit kvarter i dag.




Tænder fjernsyn. Zapper.... DR1... DR2.... TV2.... Tv3 viser Viborg- Brøndby. Hvis Brøndby igen taber på udebane, ja så er den eftermiddags underholdning alligevel sikret.

Fjernsyn, det er så meget bedre end virkeligheden....

Ingen kommentarer: