onsdag den 16. juli 2008

Dag 12

9,5 kilo fra ønsket vægt
19 minutters løb gennem villakvarter sammen med total forpustet kæreste kl.5.40. Jeg, total kæk med løbebukser, sports-bh og digitalur. Kæreste - minus smart løbetøj, sports-bh og sportsur, men derimod en masse gå på mod.




søndag den 13. juli 2008

Dag 9

Ønsket vægt - ?????
0 minutters løbetur, da det er hviledag i trænings skema

Vi har nu endelig fået besked. Kæreste skal 4 måneder i forsvaret. Han skal møde op 4. august på Slagelse station, derfor har jeg nu fået en løbepartner. Jeg er dog spændt på om han i morgen tidlig kl. 6.15 kan få benene ud af sengen og ned i et par løbesko. Jeg derimod er total besat. Jeg vil bare den halv marathon i april 2009.

For første gang i lang tid har jeg et mål. Jeg har et ønske om at nå mit mål.

Jeg vil det her. Jeg kan det her. Jeg har viljen. Jeg har styrken. Gid jeg kunne sige det samme om min vægt. Der mangler jeg total viljen, styrken og lysten.

.

Dag 8

Årtier fra ønsket vægt
19 minutter og 36 sekunders løbetur gennem solbeskinnet villakvarter

Kan ikke anbefale af løbe, når man har tømmermænd, men underligt nok forbedrede jeg min tid med 2 minutter. Jeg ved ikke om det var tømmermændene eller den nye sports bh der gjorde udfaldet.

Total succes!

.

fredag den 11. juli 2008

Dag 7

8,9 kilo til ønsket vægt!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
0 minutters løb
8 timer på job

torsdag den 10. juli 2008

Dag 6

Stadig oceaner af kilo fra ønsket vægt
14, 5 kilometer på motionscykel i det lokale motionscenter
0 minutters løb gennem sommer idyllisk villakvarter på semi-mondæne Frederiksberg

35 minutters indendørs cykeltur på motionscykel med meget stor saddel.
15 minutters peptalk hos positiv og forstående diætist.
6,5 times arbejde, hvoraf de 30 minutter forgik i kantine med en tallerken fyldt op til randen.
30 minutters cykeltur i massiv regnbyge fra alkoholiker nordvest til torv på Christianshavn fyldt med alkoholikere.
2 timer med veninde på hyggelig café.
2 timer på det der kunne have været en hyggelig café. Stadig med skøn veninde, men nu også med top ulideligt jazzband, der konsekvent spillede alle deres numre med lukkede øjne og total indlevelse.
10 minutters metrotur med cykel, smadrede øregange og våde sko.
5 minutters cykeltur uden lygter gennem små smalle stræder og gader i forsøget på at slippe for lovens lange arm.
1 fantastisk kæreste der ventede på mig derhjemme, iklædt super Mario t-shirt, og siddende foran fladskærm med bøvet blik og Donkey Kong på skærmen.


1 ting er dog sikker - i morgen truer en ny dag.


.