At Blogge om livet har været sat på standby de sidste mange måneder. Det skyldes at livet har været for intenst at leve, og derfor ikke muligt at dissekere og nedskrive.
Men hvor starter man efter så mange måneder, hvad skal bloggen handle om nu hvor jeg er blevet klogere på hvordan man også kan leve livet og ikke mindst har jeg stadig noget at undres over.
Som svar på mine spørgsmål kan jeg blot sige - min kæreste og jeg skal have et barn! -Hvilket giver en masser af skrive om, brokke sig over, fortælle om, undres over og ikke mindst smile og grine af.
Nedtællingen er startet.....
I sommers, da kærligheden for evigt blev erklæret død, havde jeg brug for at svælge mig i andres skilsmissesorger, og jeg fandt en blog, der gav mig modet til at stå op om morgenen, fordi jeg kunne mærke, at hun, som jeg, var helt knust. Helt sårbar og helt fucked-up. For det er, hvad man er, når man skal fortælle sine børn, at mor og far nu skal bo i hver sin ende af byen. Men jeg klarede mig igennem kærestesorg, skam og skyldfølelse for nu at have delebørn, alene-tid og en titel som singlemor.
onsdag den 15. april 2009
torsdag den 1. januar 2009
Abonner på:
Opslag (Atom)