mandag den 8. december 2008

kender du det

at du ligger i sengen og tænker at hvis du bare rykker på storetåen en enkelt gang, så vælter julefrokosten fra dagen før ud over det hele.

Lørdag havde jeg en smule ondt af mig selv. Der var blevet afholdt julefrokost for mit cand.ling.merc hold dagen før. Fantastisk aften. Skønt at møde en masse nye mennesker. Desværre havde jeg glemt det der med at drikker man alt for meget så for man det dårligt dagen efter. Efter at jeg havde bundet 4 russere (ren vodka shots), og festen stille og roligt døde ud måtte jeg sande at jeg ikke længere er i starten af tyverne, men snarer i slutningen. Jeg kan bare ikke holde til det.

Kæresten prøver forgæves at lære mig det, men jeg forstår det bare ikke. Sidste gang var til Justin Timberlake koncerten i parken (se tidligere indlæg her på bloggen). "SKKAaaaaattttterrrrr, jeg har det såååååååååå dårligttt. " savlede jeg ud på puden. "Ja, skat, det får man når man drikker så meget som du gør." sagde han, mens han prøvede at hælde cola på mig. "jaaamen, skaaatttteeeerrrrrrrrr, jeg tror der er nogen der har hældt noget i min drink, for ellers ville jeg ikke have det såååååå dårligt." Kæresten rullede med øjnene, "Ja, skat, det hedder sprut."


Åhhh, han havde ret. Der var ingen der havde hældt noget i min drink hverken til Justin eller til julefrokosten i fredags. Jeg kan ikke løbe fra mit ansvar. Det er jo trods alt mig der hælder det ned....


.

Ingen kommentarer: