lørdag den 29. november 2008

er alene hjemme

-og hvad sker der for at tv har besluttet sig for at sende programmer der er så kedelige, at jeg hellere vil vaske op.

På DR synger de. På TV2 synger de. DR2 sender program om UFO'er. Kanal 5 sender spansk fodbold. Tv3 sender et eller quiz program, hvor man skal fortælle en eller anden pinlig ting om sig selv. Tv3+ sender noget der hedder The Border, men eftersom jeg ikke aner hvad det er så gider jeg ikke se det. Showtime viser Top Gun (har set den mange gange, så gider ikke se den i dag). TV2 Film sender en amerikansk film der hedder det Diggers fra 2003.

Nu vil jeg ikke kede dig med flere eksempler. I stedet vil jeg sætte noget mad over og lytte til P1.

Hvad sker der for min lørdag aften?

.

torsdag den 27. november 2008

man skal

nogle gange lige holde lidt øje med hvad ens bank går og laver, og jeg kan da konkludere at det snart er tid til at tage en snak med min bankrådgiver.

Jeg har en andelsbolig, som jeg købte for snart 5 år siden, dengang hvor man stadig kunne få en andelsbolig til ikke særlig mange penge.

Jeg var ung og havde ikke den store opsparing, og derfor måtte jeg låne i banken. Jeg optog et lån hvor renten var, hvis jeg husker rigtig, på omkring 4,xxx %. Det var i januar 2004.

I 2006 var renten på 4,750. I januar 2007 var renten på 6,350. I dag, under 2 år efter at renten var 6,350 (27. november 2008) er renten på 9,125, og jeg kan se at den er blevet sat op et par gange de sidste par måneder.

Kan det virkelig passe, at jeg i dag betaler 9,125 og 9,442 i årlig nominel rente på mit andelsboliglån? - JA!

Tror hvis nok lige der er nogen der griner hele vejen til banken (?) Eller... Tror hvis nok lige der er nogen der sidder og griner nede i banken...



.

Copenhagen by night

- eller det er jo nok mest et lille udsnit af Købehavn. Nærmere bestemt: udsigten hen mod Dronning Louises bro.

kender du

det med at man tænder fjernsynet, og så tænker "Uhmm, er det virkelig det mest spændende ved mit liv..." ?

Nå, men skulle også bare lige spørge...

.

er i gang med

at drive kæresten til vandvid efter, at jeg nu har hørt denne sang 2-300 gange.

...You got me saying Ayo..I'm tired of using technology... uhhh uhhhh


I like. I like it alot.


Hot.

.

onsdag den 26. november 2008

Er det bare mig

eller er Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti at finde med kommentarer, udtalelser mm i de fleste danske medier i disse dage. Jeg synes ikke jeg kan se nyheder eller læse en avis uden at han kommenterer en given sag.

Hvad sker der? Er han ved at blive kørt i stilling til at overtage Pia's post?

(Jeg skal nok komme med eksempler)

.

Skal man have

dårlig samvittighed over for alle dem der sulter, når man sidder der ved julebordet og kører store mængder mad ned i den i forvejen udspændte mavesæk?

Skal man tøjle sig selv, når man ved at verdens fattige sidder og sorterer i kolort for at finde de ufordøjede korn, alt imens man selv er ved at slikke skeen efter den 3 portion ris a'la mande?

Den er altså helt gal i verden - og ikke mindst med de mange visionsløse politikere den er befolket med.


.

tirsdag den 25. november 2008

hvad hedder

den der besked man får i sin indbakke på facebook?

Altså, det er vel ikke en mail? Men det er heller ikke en besked?

Er det en facemail? facebesked? facebook mail, men det er også så langt, så det er der ingen der gider sige...

hmmm....

.

Der er løbet

hele 9,3 kilometer.

Jeg holdt en pause efter 39 minutter, og hele turen tog 50 minutter og 2 sekunder.

Hurraaa for hvor sej jeg er!

.

Jeg vil bare så gerne have

at andre mennesker skal kunne lide mig, men det går bare ikke altid sådan.

På trods af at jeg har lært om konflikthåndtering, krisekommunikation og hvordan man arbejder med og uden om kulturkonflikter, så kan jeg stadig rode mig ud i situationer, som sætter alle rationelle, faglige og sproglige færdigheder over styr.

I går lå jeg i 2 timer og stirrede ud i luften efter at jeg havde tilbragt noget af min mandag aften med at navigere gennem et møde med resten af bestyrelsen. Umiddelbart så alting godt ud, men så kaster jeg mig ud i en konflikt, som i bund og grund handler om at jeg har meget svært ved at forstå og forholde mig til at andre mennesker ikke tænker som mig! Jeg er sikker på at den tanke er roden til mange konflikter, og det irriterer mig grænseløst at jeg ikke kunne hæve mig over min egen opfattelse af verden. Jeg troede jeg var bedre end det, men opdragelse ligger dybt.

Heldigvis har jeg lært at man skal kunne reflektere over sine egne handlinger, og det er så det jeg prøver nu. Men det er svært at forstå at andre ikke er nær så pligtopfyldende som mig. En egenskab jeg værtsætter, men som jeg godt kan se kan være med til at udstille andres mangel på samme, især når jeg står der med polerede sko, attachemappe, orden på dokumenterne og strøget skjorte og ny friseret hår. Jeg ligner jo faktisk en der burde få et par over nakken.


hmmm - det fik jeg så også...

.

.


.

Der arbejdes

i øjeblikket virkelig intenst på en opgave om miljøpolitik og den britiske regering.

Desværre vedrører det intense arbejde hverken skriveprocessen eller den empiriske søgning, men derimod det faktum at jeg mega intenst sidder og stirrer ind i et tomt word dokument.


Hvis du lige kan hive noget akademisk materiale frem fra hatten om Labours miljøpolitik på transportområdet gennem de sidste 10 år så skriv endelig.




PS. Besluttede i går at jeg fra nu af (24. november 2008) ville holde op med at drikke kaffe og te, for på den måde at undgå gule tænder, dårlig ånde og koffein, men jeg bryder hermed forbuddet, for jeg har bare total meget brug for en (10) kop(per) kaffe.... Og hvis jeg røg, så ville jeg snuppe mig en smøg right about now....

.

søndag den 23. november 2008

Det var koldt

-men jeg overlevede, da jeg fredag morgen løb 8,3 kilometer på 44 minutter.

Da jeg ikke løber sammen med andre, eller deler mine løbe tider med andre ved jeg ikke om det er godt eller dårligt. Jeg synes selv det er okay.

Min tur gik gennem mit lokale villakvarter, og som altid er det en fantastisk oplevelse at nyde de stille veje tidligt om morgenen. Da ruten var ganske lang kom jeg desuden forbi andre dele af Frederiksberg, hvor jeg ikke tidligere har løbet, og jeg kan blot konstatere at der virkelig bor mange mennesker på Frederiksberg, som har råd til en villa, og endda nogle store nogle af slagsens.

Jeg har nu løbet i 140 dage. Jeg er på vej mod mit andet delmål - 10 kilometer d. 21. december, og jeg er ikke i tvivl om at jeg når det.

.

who knew

Storbritannien har overtaget Danmarks førsteplads.

-Ja, Danmark var for ikke så længe siden det land i verden, som byggede flest vindparker, men nu har Storbritannien netop afsluttet et byggeprojekt, der gør dem til verdens førende indenfor offshore wind farms, siger de selv. Læs mere her.

.

Der studeres

...på livet løs.

Og nu hvor jeg sidder og roder med en opgave om miljø, transport og klimaaftaler, så kom jeg bare lige til at tænke på, hvor mange der egentlig har læst Kyoyo-aftalen. Nå, men hvis du vil være klogere end en gennemsnits politiker, så læs her.

Hvad er formålet med at læse den, spørger du måske. Tjohh - så er du blevet det klogere...

.

torsdag den 20. november 2008

Der spises

for første gang i år risengrød. Det er egentlig ikke fordi vi herhjemme er gået helt amok i julestemning, men mere fordi jeg i morgen skal til julefrokost, og jeg har meldt mig til at lave ris a'la mande.

Jum jum - det startede ganske uskyldigt. Jeg smagte en smule på risene, der var vendt i en smørklat, og varm mælk, som allerede var blevet cremet og fyldig. Så smagte jeg lidt mere, for jeg skulle jo lige tjekke om risene havde fået nok.
Jeg rørte rundt. Smagte igen. Jeg rørte mere rundt, skruede ned for varmen, og smagte så lige lidt igen inden jeg satte låget på. Gik ind i stuen, men vendte om og gik tilbage til køkkenet for at røre og smage og røre og smage... Uhmmmm... smagte lidt mere.. Begyndte at se min store portion svinde mere og mere ind. Fik nervøse trækninger over, om jeg nu skulle lave mere, for det der var lavet til ti lignede nu mere noget til fire. Hakkede mandler og spiste en del. Uhmmm... Mandler...

Nå, men jeg måtte holde op med konstant at dyppe skeen i gryden. Jeg hældte risengrøden op i to skåle og stillede dem ud på bagtrappen. De skulle jo køle lidt af. Men som belønning fik jeg lov at slikke skeen. Mens jeg stod der med risengrøden smurt ud på fingrene, fråde om munden og skeen halvt inde i gabet, så jeg for mig, hvordan min kæreste med foragt ville studere mig, hvis han tilfældigt kom ud i køkkenet. Han ville med slet skjult foragt forsøge at vriste skeen ud af hånden på mig og lægge mig i aflåst sideleje inde i sengen. Men heldigvis for mig var han for optaget af at spille WoW, og jeg for snedig til at blive opdaget (jeg gemte mig lidt bag en stolpe), så jeg fik lov at nyde mit risengrøds-øjeblik helt alene. Hurra.

Men - jeg må nok anerkende at jeg har lidt bange anelser... Jeg opfører mig som en galning ved synet af årets første risengrød, hvordan ser jeg så ikke ud til årets første julefrokost, og hvad med årets første julegave.

Åhhh - den søde juletid..

.

onsdag den 19. november 2008

En smule til fals

-men kun fordi reklamen er sååå go'.

Skuespilleren Nicolaj Coster-Waldau er super i den nye reklame fra SAS. Jeg ved, der er kredse hvor det at synes om reklamefilm er lidt ufint, og det at lade sig underholde af denne lidt populistiske og ikke louisanna- agtige udtryksform vidner om manglende indsigt i hvad underholdning virkelig er.

Men for pokker - I like it and I like it alot. Jeg er mega meget til fals, og derfor flyver jeg vist nok med SAS næste gang jeg skal udenlands.

.

trafikkaos

- var på vej til træning og skulle krydse Godthåbsvej her til morgen, men der var helt usædvanligt mange biler, som ingen vegne kørte. Den ene politimotorcykel efter den anden susede gennem det lyskryds (Fuglebakkevej og Godthåbsvej), hvor jeg stod og bandede over den tiltagende trafik på de københavnske veje.

Netop på den strækning hvor jeg stod går det lidt op af bakke, og jeg kunne derfor kun ane at politi og brandbiler holdt lidt længere henne - nemlig ved krydset Nordre Fasanvej/Godthåbsvej. Nu læser jeg så via online aviserne hvad der udløste trafikkaoset her til morgen. En kvinde er blevet skubbet ud af et vindue på tredje sal!

Uhyggeligt!!

.

Der løbes

på løbebånd i øjeblikket.

Jeg kan åbenbart ikke finde motivation i at løbe ude i det fri. Jeg har selvfølgelig spurgt mig selv, hvorfor jeg hellere vil mærke løbebåndet end asfalten under mine løbesko, og efter lange og mange overvejelser har jeg fundet ud af at det skyldes, at jeg ikke ved hvor jeg skal løbe hen.
Jeg skal finde en rute på ca. 8 til 10 kilometer og ser jeg på kortet så kan man altså komme rimelig langt væk i en radius fra hvor jeg bor. (Skræmmende) Desuden skal jeg tage forbehold for trafikerede veje, menneskefyldte fortorve, handlende mm. Det sætter nogle begrænsninger (mentalt). Det virker derfor mere tillokkende at løbe på et løbebånd, for der ved jeg jo hvor jeg skal hen.

Distancen i dag: 9,1 kilometer.

.

tirsdag den 18. november 2008

Der tænkes over

om jeg endelig har fattet hvad min kære veninde har prøvet at fortælle mig om virkelighenden. Nemlig, at den er en værdiladet subjektiv konstruktion.


.

Der tales om

Bogen Magt og Medier en introduktion af Henrik Merkelsen.

Bogen var grundbog til mit valgfag af samme navn på BA 5. semester. Efter mødet med bogen, teorierne, og underviserne kunne jeg ikke læse en avis, se nyheder mm. uden at blive opmærksom på alle dem der forsøger at sætte dagsordenen. Det er angiveligt en daglig kamp at bestemme og/eller beslutte hvordan begreber skal forstås og tales om. Der er en evig kamp om hvad sandheden er.

Lytter man til en politisk diskussion, så er omdrejningspunktet ofte hvordan et bestemt begreb eller en situation skal opfattes, forståes eller tolkes. Jeg hører ofte politikere sige: "Det er ikke rigtigt det du siger.. sandheden er...."
Og det er hele essensen. Hvad er sandheden? Er der nogen større endegyldig sandhed? Hvad der er sandt for mig er jo ikke nødvendigvis sandt for en anden. Og hvorfor prøver politikere at definere verden, som om der kun er en sandhed?

.

Høres

En sang der bliver spillet i et omfang der får min kæreste til at miste tålmodigheden er Poker Face med Lady Gaga.

Uhhhmmm - det er soundtracket til alt hvad jeg foretager mig i øjeblikket. Desværre er der ikke adgang til videoen pt, når man bor i Danmark, men læser du PerezHilton.com kan du via hans blog se videoen.

Ellers så lyt med her - det er mindblowing.

.

Høres

Der høres helt utrolig meget Rihanna her i huset, og endelig er hendes helt fantastiske single Rehab blevet udstyret med en video, som jeg i øvrigt råspiller via youtube.

I skal tjekke videoen ud. Justin Timberlake er med, og de to sammen - jep, det slår gnister... Hot!

Rehab - Youtube.com

.

Læses

Er man vild med mode og forsøger man som jeg at følge med uden nødvendigvis at købe det hele, så vil jeg anbefale I am Fashion.

De er super seriøse med deres blog. Den er både informativ og velskrevet. Hurra.

.

Læses

Man kan virkelig finde alt muligt på nettet...

-blandt andet denne blog, hvor forfatteren opdaterer sine læsere om hvilke kendte der er tynde, slanke eller har tabt sig. Tjek den ud.

The Skinny Website

.

tirsdag den 11. november 2008

Uge 19, Dag 128, tirsdag

18. oktober 2008 - 1 delmål - at løbe rundt om søerne 6.350 km. Tjek

21. december 2008 - 2 delmål - at løbe 10 kilometer.

Jeg er tæt på nu. Fredag, løb jeg 8 kilometer. Det er første gang at jeg har løbet så langt, og det resulterede da også i utroligt ømme baller, hofter og mavemuskler.

Løb er ikke længere en pligt, men en del af hvem jeg er.

.

torsdag den 6. november 2008

Skal du også have lavet lidt reklame for din nye bog?

Hold op hvor bliver der brugt mange lange linjer i pressen i øjeblikket, og man skulle tro det var om noget vigtigt - men nej.

Den sidste uge har 2 "forfattere" brugt medierne til at reklamere for deres nye bøger.

Først var der David Nielsen (tidligere fck fodboldspiller), der dag efter dag kom med nye afsløringer fra sin bog. Fusk med penge, vold mod kollega osv osv. Selv SKAT hoppede med på vognen og bedyrede at de nu ville kuglekrave sagen. (GAB!) Selvfølgelig var det de mest chokerende historier der prydede avisernes forside. Dagen hvor bogen skulle udgives rykkede jo nærmere. Sentations historier sælger bøger - synes mantraet at lyde.

Og ikke om Hans Engel har forstået budskabet. Han er nu på banen med en afslørende historie om, hvordan han kunne være sluppet for at blive politianmeldt den nat, hvor han torpederede en betonklods på Helsingør motorvejen. Sensations historier sælger bøger - synes mantraet at lyde.

Lur mig om ikke der kommer flere historier fra den bog de kommende dag....!!! Boring!!!


.

onsdag den 5. november 2008

Er det bare mig, men

... den her overskrift er da en smule.... -ja hvad skal jeg sige... Hvorfor er den hudfarve så vigtig?

"I Amerika er alt muligt" sammen med billedet af den nye (sorte) præsidentfamilie.



More to come.. I'm sure...

.

mandag den 3. november 2008

Dag 120 - mandag

30 minutters løb rundt i det jeg ville ønske var et bilfrit Frederiksberg.

Cyklede på arbejde i morges kl. 7.45. Ankom til arbejde kl 7.57 med benzin og diesel smag i munden. Hvordan kan det lade sig gøre at flere og flere biler får sneget sig ind på de allerede overfyldte veje? -Det skulle være så sundt at cykle, men jeg er begyndt at tvivle.

.

søndag den 2. november 2008

Intermezzo vol. 3

Det stinker at bliver sent til tælling, men engang imellem når man ligger der med hovedet i gulvet og blodet pumpende rundt i kroppen, kan man faktisk se tingene som de er.

Det er slet ikke så dårligt at tage sine dage til efterretning. Hvad fik man ud af dagen. Hvorfor sagde hun som hun gjorde, har jeg måske handlet forkert, burde jeg ændrer mit syn på denne sag?

Det er ikke så sjælendt at jeg sidder med fjernbetjeningen i den ene hånd og kaffen i den anden, og zapper utallige tv-kanaler i gennem blot for at ende på en serie jeg har set mindst tusind gange før. Hvad får jeg ud af det? Ingenting.

Og det ingenting vil spøge, når jeg sidder som 40 årige med to møgunger under den ene arm, kaffe, fjernbetjening, hund og realkreditlån under den anden, mens jeg zapper gennem minderne om et liv der for længst er gået.

For satan - hvor er jeg på vej hen?

Når fødderne rammer blankegulvet om morgenen bliver jeg til tider overrasket over, at jeg ikke står i en skov, for hver morgen føles som en kamp for at finde min sti tilbage til civilisationen. Hvor er de lede brødkrummer, som jeg kastede ud dengang for lang tid siden. Spist formoder jeg. Og hvad står jeg tilbage med?

For min egen skyld, så forhåbentlig viljen til at fortsætte.

.