I sommers, da kærligheden for evigt blev erklæret død, havde jeg brug for at svælge mig i andres skilsmissesorger, og jeg fandt en blog, der gav mig modet til at stå op om morgenen, fordi jeg kunne mærke, at hun, som jeg, var helt knust. Helt sårbar og helt fucked-up. For det er, hvad man er, når man skal fortælle sine børn, at mor og far nu skal bo i hver sin ende af byen. Men jeg klarede mig igennem kærestesorg, skam og skyldfølelse for nu at have delebørn, alene-tid og en titel som singlemor.
torsdag den 15. maj 2008
Så er det slut!
Onsdag aften kl. 21.00 - det var på dette tidspunkt, at jeg ifølge planen skulle have været færdig. Som mængden af papir måske afslører, så var der langt igen.
Kl. er 02.26, og jeg manglede stadig vigtige dele af projektet. Jeg var så småt ved at miste troen, og gad ikke mere. Jeg var faktisk begyndt at få ondt i maven - Tænk hvis jeg ikke kunne nå det.
Omkring klokken 5 var jeg helt i knæ, og jeg var sur på mig selv! Jeg ville sove, men i stedet sad jeg med frisklavet kaffe, og spiste et knækbrød.
Lyst udenfor. De første er så småt på vej på arbejde, og jeg er ved at være ved vejs ende. Men inden jeg kom så langt måtte jeg lige powernappe på sofa i 15 minutter.
Her ligger 3 kopier af måske vellykket, velskrevet og veldokumenteret Bachelorprojekt. Kl. 08.44 var jeg færdig. Tog et langt bad. Kørte over på skolen. Mødtes med veninder. Afleverede opgave. Spiste lækker og velfortjent brunch. Kørte hjem og sov!!!!!!!
Jeg skal forsvare projektet d. 26. juni.
-men for nu er det slut med snak om BA projekt. Jeg orker ikke mere.
.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Hehehe - nej, du har intet lært. Og hvad så?
Er sikker på, at det er blevet et godt projekt. Glæder mig til at høre mere. Snart.
Kys fra Louise
Send en kommentar