I sommers, da kærligheden for evigt blev erklæret død, havde jeg brug for at svælge mig i andres skilsmissesorger, og jeg fandt en blog, der gav mig modet til at stå op om morgenen, fordi jeg kunne mærke, at hun, som jeg, var helt knust. Helt sårbar og helt fucked-up. For det er, hvad man er, når man skal fortælle sine børn, at mor og far nu skal bo i hver sin ende af byen. Men jeg klarede mig igennem kærestesorg, skam og skyldfølelse for nu at have delebørn, alene-tid og en titel som singlemor.
mandag den 26. maj 2008
nogle knokler
....mens andre holder fri.
Jeg var ret udkørt efter skriveriet af mit BA projekt, og jeg havde forsømt kæreste en del, derfor har jeg - på nær en enkelt aflevering - holdt fri med min kæreste. Vi har set film, danset på stuegulvet, haft tømmermænd og arbejdet. Men det er så slut fra og med i dag. Mine næste eksamener er netop blevet offentliggjort, og jeg har 3 eksamener indenfor de næste 8 dage.
Jeg synes selvfølgelig, at jeg er utrolig hårdt ramt. Jeg føler mig faktisk så hårdt ramt, at jeg har klaget til skolen. Det skyldes, at jeg har 2 mundtlige eksamener indenfor 24 timer, og det mener jeg ikke er rimeligt. Vores klasse er blevet forfordelt i forhold til andre klasser, som har en uge mere at forberede sig i. Jeg har under 12 timers forberedelse til en mundtlig eksamen, hvis altså jeg vil have noget søvn.
Jeg er ikke helt ubekendt med det at klage. Jeg har til stor morskab for min kæreste skrevet et klagebrev eller to til offentlige og private institutioner. Det har været alt fra udsolgt tøj i H&M til fældning af mælkebøtter i rabatten på Åboulevarden. Nogle gange har jeg fået medhold, andre gange har de syntes, at jeg var en klaphat.
Men det at ture klage, eller skal vi kalde det at turde forhandle sig til bedre fordele, er noget jeg ikke er bange for, derfor blev jeg også så glad, da jeg i Berlingske i lørdags kunne læse artiklen "Livet giver dig ikke, hvad du fortjener, men hvad du forhandler dig til..." (læs artiklen, den er god)
Måske synes skolen, jeg er en klaphat.
Måske synes de, jeg har ret.
Men i det mindste har jeg sagt hvad jeg synes!
.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar