søndag den 4. maj 2008

anbefales

Skrivekrampe, blodnæse, tudetur, nedslidning, tasteskader, musearm, kramper; karakteriserer fint de sidste 24 timer af min tilværelse. Jeg har nu læst helt utrolig mange dokumenter, analyseret, streget over med neonfarver, vredet hjernen. Alle mine anstrengelser har resulteret i 2 sider velskrevet, veldokumenteret og vellykket BA. Succes!

Men jeg har også brugt mit hemmelige våben. Britney Spears album - Blackout.

Og det kan varmt anbefales.

Blackout indeholder de to indelysende hits Gimme More og Piece Of Me, men derudover byder det på virkelig god pop tilsat en smule elektro. Jeg har brugt energien på albumet, når jeg blev lidt træt, lidt sløv eller bare havde brug for at føle mig sexet.

Jeg har med stor succes spillet -mit for tiden absolutte yndlingsnummer- Break The Ice ca. 100 gange. Min kæreste siger, at jeg har det med at ødelægge en sang, fordi jeg voldspiller det, men jeg er ligeglad. Jeg skruer helt op for anlægget, smider tøj og hæmninger i en stor bunke, og danser, danser, danser. Det samme kan jeg varmt anbefale, at man gør til numre som Ooh Ooh Baby og det Timberland producerede nummer Perfect Lover.

Et andet nummer der igennem det sidste døgn er blevet spillet maks på anlæg, windows media player og mp3 er Radar. Nummeret, der lægger sig op af de to første hits, udmærker sig ved at have en anelse mere 90'er lyd en nogen vil mene godt er. Men har man først én gang stået på dansegulvet til halbal, sodavandsdiskotek og danset til de glade toner fra 90'erne, vil jeg garantere, at Radar opfylder eventuelle latente behov man måtte have til endnu engang at udfolde sig fysisk.

Jeg ved, at jeg tidligere har været efter Britney, men hun er i den grad tilgivet. Hendes mentale tilstand er jeg ligeglad med nu, og jeg kan derfor varmt anbefale Britneys Blackout.


Hvis du har lyst til at se hvordan undertegnede (prøver) at give den på stuegulv kan du se med her.

Ingen kommentarer: