I sommers, da kærligheden for evigt blev erklæret død, havde jeg brug for at svælge mig i andres skilsmissesorger, og jeg fandt en blog, der gav mig modet til at stå op om morgenen, fordi jeg kunne mærke, at hun, som jeg, var helt knust. Helt sårbar og helt fucked-up. For det er, hvad man er, når man skal fortælle sine børn, at mor og far nu skal bo i hver sin ende af byen. Men jeg klarede mig igennem kærestesorg, skam og skyldfølelse for nu at have delebørn, alene-tid og en titel som singlemor.
torsdag den 20. marts 2008
modig?
Dette er ikke et indlæg om for eller imod slør, men blot en observation.
Hvor finder en lille pige modet til at gå imod en hel kultur og dogmerne i hendes religion?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar