Jeg er nok en af de få der slukkede fjernsynet, da det blev x-factor tid fredag aften.
Jeg ved, jeg bevæger mig hen hvor meget få danskere kan forstå mig, men jeg syntes faktisk at x-factor var kedeligt. Jeg forstår behovet for at følge med i et spændende program på TV, men jeg forstår ikke at man kan gå så meget op i en sangkonkurrence. Det er jo ikke som om DR har opfundet den dybe tallerken. Dansk tv har før vist Popstars mv., og i øjeblikket flyder det med reality-tv, hvor man, som i x-factor, kan følge med og stemme deltagerne ud af programmet.
X-factor for mig var et fattigt, tomt, trættende og ulideligt kedeligt samt en smule tomhjernet program.
Jeg kan mærke at jeg bliver lidt bange nu hvor jeg har sagt disse ord. Jeg har virkelig kunne mærke, at var man ikke fan af X-factor Laura eller Martin, så var man bare ikke rigtig med på noderne. Jeg var udenfor. Det var tabu ikke at se programmet.
Jeg har set den massive mediedækning, de mange interviews og den unødige optagethed for Thomas Blachmans person. DR har i den grad pustet til ilden, og det har været vel kalkuleret lige fra starten.
De har lavet programmer om programmet, interviews med og om deres egne medarbejdere, foran og bag kameraet i x-factor og hvad laver sangerne privat, på toilettet, på arbejdet og har de fået nogle kærester.
Basim blev repræsentant for den velintegrerede indvandrer, ja, han blev vel nærmest et produkt, han blev et forbillede.
Og hvad med noget samfunds relevant. DR tager et af deres mere seriøse debat programmer på DR2. De laver det om til en aften med emner som hvad betyder x-factor for Danmark og er janteloven død nu hvor vi har en Martin fra Ørum.
De får opinionsdannere til at tale om den nye x-factor mentalitet og om pre- og post x-factormodernisme.
Nu må det simpelthen stoppe med den selvforherligelse, den opslugende, alt omfavnende selvfedhed DR gyder ud over os alle.
-Og heldigvis for mig, det gjorde det fredag aften.
X-factor er død! Hurra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar