Nu er jeg så mor til to. Sidst jeg skrev på bloggen, var jeg kun mor til én.
Hverdagen er blevet lidt mere kaotisk. Lidt mere presset, men mere fyldt med kærlighed. Der er lidt mindre tid og lidt mere prioritering over hverdagen. Men skidt pyt med det.
Jeg har længe haft lyst til at starte bloggen op igen - og nu gør jeg det. Det er en benhård prioritering af min tid, at jeg vælger at bruge lidt af dagen på at skrive linjerne her. En prioritering, der er vigtig for mig at tage.
At gå hjemme med en lille dreng på lidt over 3 uger, og at stå for det praktiske i hjemmet, er simpelthen ikke mentalt stimulerende nok. Kun at være husmoder er simpelthen for kedeligt til mig.
Ja, du læste rigtigt.
Selvom det er fantastisk at være blevet mor igen. Ja, det er faktisk meget bedre end første gang, så er det drønkedeligt at bruge de bedste timer af dagen på kun at købe ind, vaske tøj, folde tøj, stryge, amme, se Netflix, aflevere samt hente vores store pige i børnehaven for derefter at gå på legeplads.
Misforstå mig ikke. Der er rigeligt at tage sig til og kun alt for få timer at nå det på.
Men bare fordi jeg er på barsel, har jeg ikke mistet min hjerne eller min passion for kommunikation, og derfor har jeg lyst til at skabe et lille frirum, hvor de (syrlige) tanker og glæderne ved at være mor, kvinde, kæreste og veninde kan få frit løb.
syrlige drops
I sommers, da kærligheden for evigt blev erklæret død, havde jeg brug for at svælge mig i andres skilsmissesorger, og jeg fandt en blog, der gav mig modet til at stå op om morgenen, fordi jeg kunne mærke, at hun, som jeg, var helt knust. Helt sårbar og helt fucked-up. For det er, hvad man er, når man skal fortælle sine børn, at mor og far nu skal bo i hver sin ende af byen. Men jeg klarede mig igennem kærestesorg, skam og skyldfølelse for nu at have delebørn, alene-tid og en titel som singlemor.
mandag den 7. juli 2014
fredag den 28. januar 2011
Er det allerede 2011
Bloggen har ligget stille i næsten 2 år, men livet er heldigvis fortsat der ud af.
Hjemmet er nu fyldt med legetøj, små stykker tøj og en lille pige med stor appetit på livet.
Studierne er ved at være ved vejs ende, og der skrives nu på kandidatafhandlingen.
Det bliver dejligt at få et job efter så mange år på skolebænken. Jeg kan næsten ikke vendte.
onsdag den 15. april 2009
Hvor har du været?
At Blogge om livet har været sat på standby de sidste mange måneder. Det skyldes at livet har været for intenst at leve, og derfor ikke muligt at dissekere og nedskrive.
Men hvor starter man efter så mange måneder, hvad skal bloggen handle om nu hvor jeg er blevet klogere på hvordan man også kan leve livet og ikke mindst har jeg stadig noget at undres over.
Som svar på mine spørgsmål kan jeg blot sige - min kæreste og jeg skal have et barn! -Hvilket giver en masser af skrive om, brokke sig over, fortælle om, undres over og ikke mindst smile og grine af.
Nedtællingen er startet.....
Men hvor starter man efter så mange måneder, hvad skal bloggen handle om nu hvor jeg er blevet klogere på hvordan man også kan leve livet og ikke mindst har jeg stadig noget at undres over.
Som svar på mine spørgsmål kan jeg blot sige - min kæreste og jeg skal have et barn! -Hvilket giver en masser af skrive om, brokke sig over, fortælle om, undres over og ikke mindst smile og grine af.
Nedtællingen er startet.....
torsdag den 1. januar 2009
tirsdag den 30. december 2008
Dagen før dagen
hvor året er slut har jeg nået mit mål. Jeg har nu løbet 10 kilometer. (10 km og 140 m)
Det var ikke kønt, men det er gjort, og jeg fejrer at jeg havde styrken og viljen til at gennemføre mit mål. Det tog mig 1 time og 3 minutter. Tre minutter længere end jeg havde håbet, men skidt pyt.
Jeg ser frem til næste år, hvor løbeturene skal fortsætte....
.
Det var ikke kønt, men det er gjort, og jeg fejrer at jeg havde styrken og viljen til at gennemføre mit mål. Det tog mig 1 time og 3 minutter. Tre minutter længere end jeg havde håbet, men skidt pyt.
Jeg ser frem til næste år, hvor løbeturene skal fortsætte....
.
Abonner på:
Opslag (Atom)