mandag den 27. oktober 2008

Dag 113 - Mandag og så lige lidt til kaffen

Der er intet som at stå på en Vestsjællandsk station i blæsevejr en kold mandag eftermiddag og bede til at toget kommer inden for de næste 10 minutter alt i mens det trækker op til en ordenlig omgang hagl og regn. Den lede fornemmelse man for indeni, når højtalerne på stationen går i gang og en skinger kvindelig stemme annoncerer at toget desværre er endnu 20 minutter forsinket, kan kun sammenlignes med smagen af metallet fra en gammel 25 øre efter at man har slikket på den. Føj, hvor havde jeg lyst til at bande af DSB, da jeg efter 40 minutters konstant trippen for at holde varmen på denne råkolde mandag endelig sad i det opvarmede tog på vej mod København.

Der er en helt bestemt atmosfære der ude på landet. En stemning, som ikke findes på eller i mit fine Frederiksbergkvarter, hvor villaerne og lejlighederne ligger tæt op af hinanden, som skulle de vælte hvis bare én forsvandt. Næ, der ude på landet hvor kragerne rent faktisk bor, og hvor man hilser på hinanden når man trasker ned af hovedgaden, kan man til min overraskelse stadig høre sætningen -fra en kvinde med den helt rigtige Vestsjællandske accent i den lokale Dagli'Brugsen omkring klokken 14.- "Skal jeg lige tage lidt blødt med til kaffen".

-Og jeg kom til at tænke på min kære farmor og farfar, hvor vi altid fik lidt til kaffen omkring kl. 14 og hvor farfar altid så eftermiddags træt ud, når det sidste stykke dyppet i kaffen gled ned i det gamle svælg. Jeg sad altid for bordenden, når jeg var på besøg. Jeg fulgte altid med, når farfar lavede kryds og tværs, og jeg hjalp altid farmor med at dække bord. Jeg var farmors lille Theresa. Et udtryk som jeg hadede dengang hvor jeg allerhelst ville stor. Men nu hvor jeg endelig er blevet stor og det ikke længere er muligt at sidde ved bordenden hjemme hos farmor og farfar, så jeg savner den helt specielle, ja, næsten magiske stund som barnebarn lige der hvor kaffen er skænket, og hvor farmor siger: "Skal vi lige have lidt blødt til kaffen".

.

torsdag den 23. oktober 2008

Dag 109 - en smule ondt i ballerne

Har netop løbet 6,14 kilometer...


Jubi.


Er dog blevet klar over at jeg bliver nød til at gøre noget ved de ekstra kilo, der primært sidder på lår og numse. De er ved at være for tunge at løbe rundt med, og hvis jeg gerne vil bliver bedre og hurtigere så skal de altså af.

Nå, men nu vil jeg suse på arbejde - og på min vej bande af det stigende antal cykelister og bilister der fuldstændig ignorere færdselsloven. Hvor er politiet når man har brug for dem?

.

lørdag den 18. oktober 2008

Dag 104 - YES!!!!!

Sidder stadig i mit svedige løbetøj, og taler så højt at min kæreste er ved at miste ørene.

Ja - jeg er lige kommet hjem fra min tur rundt om Søerne i København.

Mit delmål.

For snart 15 uger siden skrev jeg her på bloggen at mit første mål skulle være at løbe søerne (6,350 km) d. 18 oktober. Det er nu gjort, og jeg er så stolt af mig selv.

I nat, da jeg lagde mig i seng, var jeg ret nervøs for dagen i dag. Jeg var bange for at fejle. Jeg var bange for ikke at gennemføre, nu hvor jeg havde sagt til så mange at jeg ville gøre det. Jeg var bange for ikke at få det gjort, og dermed miste troen på at jeg nogensinde ville gøre det. Det skulle være nu, for ellers ville det aldrig ske, tænkte jeg.

Da jeg vågnede i morges var jeg ikke mindre nervøs, men heldigvis var jeg fast besluttet på at det skulle gøres. Jeg klædte mig på. Spiste en lille smule havregryn med rosiner og mælk. Gjorde min mp3 klar med lækre numre fra 90'erne - Haddaway, 2 Unlimited, Rocky theme song mm. - kyssede min sovende kæreste farvel, og cyklede afsted.

Det der overraskede mig mest, da jeg begyndte løbeturen ved Søpavillionen (Peblinge sø), var det store opbud af løbere der også havde trodset den kolde morgenluft for at spurte, løbe eller gå rundt om de fem bassiner. Så på trods af den massive forurening der er ved søerne fra de tusindvis af biler der fræser rundt i København, vil jeg være villig til at gøre det igen. Det var ekstremt fedt!

Da jeg havde løbet turen og stod fuldstændig forpustet med røde kinder foran min cykel, var min første tanke, at det virkelig er vær at stile højere end man tror man evner.

De sidste 2 uger har jeg løbet omkring 4,5 kilometer, og troede ikke på at jeg kunne løbe 6,3 uden at skulle kaste mig i græsset af bare smerter. I følge mit træningsprogram, som jeg selv har lavet, skulle jeg kunne løbe 40 minutter den 15. december (ca. 6,7 kilometer), men i dag løb jeg 6,3 på 37,5 minutter. Jeg kan derfor regne ud at jeg allerede er mange uger foran i mit program. Derfor smider jeg mit træningsprogram i skralderen og laver et nyt, hvor jeg fra næste uge løber 6 kilometer i stedet for sølle 4 (ca 40 minutter i stedet for de ca 26 minutter). Det betyder også at jeg kan sætte mit næste mål - at løbe 10 kilometer inden jul. YES!!!

.

onsdag den 15. oktober 2008

Dag 101

Jeg læser - En verden med fire poler. Artikel fra Weekendenavisen d. 18.07.08

Jeg lytter - til p1 (programmet handler om abort og abortgrænsen)

Jeg ønsker mig - Sex and the City på dvd

Jeg har planer om - at tage hen og træne, men det regner....

.

tirsdag den 14. oktober 2008

Dag 100 !!!!

....Og jeg tror, jeg snupper 100 dage mere.

.

mandag den 13. oktober 2008

Dag 99 - TV

Var det mon tømmermændene der gjorde det?! Var det mon selve søndagen der fik mig til det?!

I går, søndag, nød jeg en tv-dag iført min rød og hvid stribet natkjole. Der lå jeg med en anelse tømmermænd fra lørdagens fest med pigerne, og så det jeg normalt ville kalde dårligt tv. En fin potpourri af både dansk og udenlandsk tv. For bedre at give et indblik i min observation må jeg hellere lave en top 5 over søndagens programmer.

MTV - havde et program om døve teenagere, der kæmpede for at få hørelsen igen og bryde rammerne for hvad en "normal" døv kan.

TV2 - Genudsendelse af Bubber og B S i trøjen.

Travel and Living (discovery) - program om en amerikansk familie, hvor mor og far er dværge (little people), et tvillingpar, hvor den ene er dværg og den anden ikke er, samt deres 2 andre børn, som har en gennemsnitshøjde som "normale" børn.

TV3 - program om transseksuelle, hvor man fulgte en 22 årige der var født som pige, men senere blev dreng.

Tv3 - Gordon Ramsyes Hell's Kitchen, men det kommer jeg til senere...

hmm - jeg kan måske se en fællesnævner for udsendelserne. Men jeg hyggede mig. Det var underholdene at se Bubber i så uvant en situation, som livet i militæret er, og det var herligt at følge den lidt faderlige B S i sin tro på at Bubber nok skal lære militærets mange kodekser.

Det gennemgående tema for de andre udsendelse var nok mere en reality/doku om hvordan det er at være unormal og anderledes, men det gør heller ikke noget at programmerne har denne lethed over sig. Det er faktisk en fordel. Det bedste tv kan gøre er at oplyse om, hvordan verden også er. Drengen, der i mange år havde følt sig fanget i en forkert krop, sagde: "Det værste var at føle sig alene." Fantastisk at tv kan oplyse og give håb til andre der skulle side med den samme følelse.

På trods af denne varme og positive tiltro til tv apparatet, så må jeg indrømme, at det i går gik op for mig, hvorfor jeg også til tider synes programmerne er tidspilde og åndsvage. Gordon Ramsey, som umiddelbart fremstår som en yderst kompetent kok, har et program, hvor andre kokke kan kæmpe om en plads i hans køkken. En slags Robinson, hvor man bliver stemt ud. Programmet er, som så mange andre programmer (top model, robinson, big brother mm) skåret over en bestemt skabelon. Det handler om at maksimere konflikterne i mellem deltagerne. Det vil sige at den mindste anledning til et skænderi gør at kameraholdet står klar til at opfange, analysere og få kommentarer om hvad, hvordan og hvorfor konflikten opstod. Det er konflikten der er kød på. Det er den, der bliver kogt suppe på. Igen og igen. Især inden der klippes til reklamer. Vi skal jo lige se hvilken konflikt der kommer efter reklameblokken.

Nu er jeg ikke sociolog eller samfundsforsker eller har en titel der kan give mit ethos troværdighed, men derfor kan jeg alligevel ikke lade være med at tænke, at det da må få en konsekvens eller effekt i "den virkelige verden", når TV'et, ikke kun om søndagen, viser konflikfyldte programmer, der opfordrer individet til at træde på sine medmennesker blot for at man selv kan komme et skridt længere op af stigen (?).



-hmm.. måske jeg overfortolker TV'ets magt, men sådan er det vel med søndage... Man har for meget tid til ingenting og før man ved af det, så er man også total solgt til stanglakrids over DR's familie serie "Sommer"...





Update - jeg kan simpelthen ikke slippe det program fra MTV med de 2 døve teenagere. Jeg har fundet en lille bid på youtube. Prøv at se her.

Dag 99 - Yes!

Mine ben er ømme, mine knæ gør lidt ondt, men min samvittighed har det fantastisk.

Søndag - 24 minutters løb gennem det fantastisk og hjemmevante Frederiksberg på villaveje pakket ind i efterårets farver og store huse med flotte frugttræer i fuld flor. En fryd for øjet.

Jeg har opmålt min rute, og jeg løb 4,5 kilometer uden pause. Det blev fejret med Rocky arme og melodi så snart jeg var færdig med løb. Jeg følte mig ikke bare som Rocky efter at han havde løbet op af de mange trapper i sit grå træningstøj og det røde pandebånd, men også da jeg, som ham, løb gennem mit kvarter og sugede alle indtrykkende til mig.

Skulle jeg komme med en enkelt kommentar, så kan jeg jo så konstatere at der stadig er lidt langt fra 4,5 kilometer op til 6,1, som jeg skal løbe på lørdag. Nå.. men skidt pyt. Det går nok alt sammen om ikke andet så er der dømt højt humør, gråt træningstøj, rødt pandebånd og Rocky theme på mp3'ern på lørdag.

.

.

fredag den 10. oktober 2008

Dag 96 - Fredag

Coachingtips fra bogen Pæne piger når ikke til tops! s. 250 "Kiks nr. 101. At græde - ...De fleste kvinder ved, at de ikke bør gøre det på arbejdet, men det er ikke altid noget, vi selv er herre over. Jeg behøver ikke at give dig eksempler - du har enten oplevet det, eller det er sket for dig selv. Lad os i stedet gå direkte videre til, hvordan du i det mindste kan begrænse det eller komme dig over det rent professionelt. "

Hmm - er min professionelle karriere mon ovre eftersom jeg i går torsdag brød fuldstændig ud i mega grim gråd midt på kontoret?

"Hvis du alligevel græder på arbejdet, så bed med det samme de andre om at have dig undskyldt. Du skal ikke sidde der og være Tudemarie. Det får kun andre mennesker til at føle sig utilpasse..."

Hmm - blev siddende på min plads og byggede langsom min gråd op for til sidst at bryde helt sammen...

Det der benhårde business med total check på livet er vist noget jeg lige skal øve mig på inden jeg sætter stilletterne på den fremtidige arbejdsplads... Jeg er total blød indeni. Godt jeg aldrig blev optaget på politiskolen...

.

tirsdag den 7. oktober 2008

Dag 93

Har som så mange gange før prioriteret forkert, og sidder nu med krampe i fingrene og hamrer ned i tastaturet for at nå en deadline kl. 18.45, hvor jeg samtidig skal nå at handle ind og lave aftensmad til mig og prins gemalen.

Jeg har som så mange uger før ikke proriteret mit løb, hvilket vil sige at jeg de næste 4 dage skal løbe hvad jeg skulle have nået på 7.

I aften skal jeg ud til veninde og sludre om verdens tilstand og andre fænomener. I morgen er det selvfølgelig i skole det meste af dagen, men om aftenen er det i lækkert tøj i skuespilhuset - skal se en omgang teater (altid en mærkelig oplevelse).

Torsdag skal jeg lige nå på arbejde inden jeg om aftenen i egenskab af bestyrelseformand skal godkende årsregnskab samt skrive formandens beretningen og lave indkaldelse til generalforsamling for lige bagefter at læse til fag jeg har om fredagen. Løb fredag - og håbe på at jeg bare når en dag med weekend for så at lave mad og arrangere fest med super veninde lørdag.

Hold fest - eventuelt i byen. Check!

Stå tidlig op søndag morgen. Pak taske. Tag tog til Sverige. Hold (stresset) efterårsferie, for så at komme hjem onsdag aften blot for at stå op torsdag morgen og tage på arbejde. Gentage det hele om fredagen for derefter at tage til super lækker kulturel og overdådig cocktailfest på akademiet om aftenen, for derefter at løbe delmål lørdag morgen inden hele København skal gå rundt om søerne, for til slut at tage til hygge med veninde søndag!

Startskuddet er gået til 12 dages spurt rundt på atletikbanen også kaldet mit liv - og som sædvanligt er jeg for sent på den....


.

mandag den 6. oktober 2008

Dag 92 - Mandag

Jeg læser - Catholicism and Democratic Consolidation in Spain and Poland

Jeg lytter - til kl. 12.00 radio avisen på P1

Jeg ønsker - mig en uge med 8 dage

Mit seneste køb - en dobbelt cheese burger fra Pizza 2000 søndag aften

Jeg bliver vred - når jeg oplever at veluddannede, unge mennesker ikke kan finde ud af at spare på strømmen og dermed er med til at svine planeten til med deres overdrevne og svinske forbrug af Co2.

.

torsdag den 2. oktober 2008

Dag 88 - torsdag

Jeg læser - Rune Lykkeberg - Kampen om sandhederne, Gyldendal

Jeg lytter til - P1 formiddag fra kl. 9.00 til 10.00 (handler om den økonomiske krise)

Jeg ønsker mig en ipod og at min dejlige kæreste får en god dag

Mit seneste købt - Kampen om sandhederne, Rune Lykkeberg, Gyldendal 299,-

.

Dag 88 - torsdag

Når vi de sidste 7 til 8 år har haft det som om vi kunne købe hele verden og vi identificerede os med økonomisk succes og friværdi, hvad sker der så med vores identitet når det går dårligt?

Jeg er virkelig træt af økonomer og såkaldte eksperter i øjeblikket. Den medie omtale den finansielle nedtur har svarer jo til da Paris Hilton kom ud af fængslet. Finanskrisen er blevet superstjerne over night. Om den såkaldte krise kun får sine 15 minutters berømmelse er måske for optimistisk, men heldigvis så ER der andre ting i verden en økonomi.

Finanskrise eller ej. Så er finanser kun en del af alle de ting der gør et liv så rigt at leve.



.