Dag 85 vol.2

Hurra Hurra Huuurraaa!

Jeg er i mål.

Jeg har gennemført mit træningsprogram! Jeg kunne ikke bare lade endnu en uge gå før jeg kunne løbe over målstregen, derfor besluttede jeg mig for at gennemføre den sidste løbetur skrevet på mit skema her til eftermiddag. Og jeg gjorde det!

Jeg løb 10 minutter - gik 1 minut - og løb 12 min og 25 sekunder!!! Og det var på trods af at der på mit program stod at jeg kun skulle løbe 12 minutter løb - gå 2 min - og løbe 6 minutter.

Dag 85

Der er ikke blevet snøret nogen af mine løbesko i den sidste uge. De 12 uger er gået, men jeg har måtte udskyde det at nå i mål med en uge. Det skyldes at jeg den sidste uge har kæmpet for at følge med i mit liv. Jeg har den ene dag efter den anden ønsket at jeg lige kunne trykke på pauseknappen, og dermed få tid til at forholde mig til begivenhederne omkring mig. Jeg har den sidste uge haft brug for at stå af på en provins stationen, og se toget kører videre uden mig. Jeg har haft brug for at lade de karriere bevidste studerende omkring mig fortsætte ufortrødent ombord med deres ny opdaterede c.v'er, spidse albuer og caffé latte, for de skal ikke risikere at blive efterladt på perronen.

Men hvad gør det mig til, når jeg ikke vil/gider følge strømmen af studerende, der ved hvad de vil? En sinke? En udstødt? En taber!? -Er man fortabt og uden chance for en karriere, hvis man ikke er en af dem der tager på udveksling til USA, Canada, Kina, Indien, England? -Er man uden chance for at tjene mere end en butiks uddannet, hvis ikke man tager i praktik og får jord under neglene?




Nå, men har ikke tid til flere midt-gennem-studiet-kriser. Jeg skal nå toget kl. 11.36!

God dag.

Kærlig hilsen Theresa

Dag 81

"Jeg blev opmærksom på musikere som David Bowie og Brian Ferry og opdagede, hvor meget håret betyder for menneskers selvopfattelse og identitet. Alles hår var klippet, farvet eller stylet på den ene eller anden måde. David Bowie var en stor inspirationskilde. Og jeg mener stadig, at han inspirerer mange drenge og piger, når det gælder hår. Kort hår til en pige signalerer mod. Det kræver nemlig en vis selvtillid. Piger med langt hår kan køre forførelsesspillet og kaste med lokkerne, mens der med kort hår ikke er meget at gemme sig bag. (...) Modeller som Agynes Deyn og Freja Beha Erichsen er førende skikkelser i modeverdenen og rollemodeller for en ny generation, hvis stil, fra hår til make-up og tøj, er et miks af en million forskellige subkulturer. De er stærke, markante piger, og deres frisurer afspejler det. Og det gælder for alle piger, som overvejer at klippe håret - du skal have en personlighed, der passer til det korte hår."

Guido Palau - verdensberømt hårstylist og manden bag Kate Moss' og Scarlett Johanssons hår.
Uddrag fra tekst i H&M Magazine efterår 2008 - Eurowoman


Jeg jubler en lille smule! Hvor er det dejligt at læse noget positivt om kort hår i stedet for gang på gang at skulle kæmpe med en rigid forestilling om hvordan en kvinde skal se ud.

Dag 80

Har bare for ondt i ballerne. Har de sidste 2 dage løbet hvad jeg normalt skal nå på 4 dage, men på grund af at jeg i sidste uge ikke kunne tage mig sammen (gad bare ikke løbe) så måtte jeg snøre løbeskoene ekstra hårdt lørdag og søndag.

Jeg kan med stolthed i pennen skrive at jeg nu er i gang med den sidste uge af mit 12 ugers træningsprogram. Et træningsprogram som skulle forvandle en dvask og flæsket studerende til en lidt mere trimmet og mindre flæsket motionist.

Jeg er usikker på om målet er nået i forhold til dellerne, men jeg kan da i hvert fald sige at jeg i morgen skal løbe - for første gang siden min knæskade i 2001 - 2 x 9 minutter ca. 4 kilometer.

OHhhhhhh Yeahhhhh people - jeg er næsten i mål. Nu mangler der bare søerne d. 18 oktober og halv marahton til foråret.

Kan forresten virkelig godt anbefale det at sætte sig et mål. Hold kæft en fed fornemmelse man får.

Ja - jeg tror sgu næsten jeg er uovervindelig.
.

Dag 80

Da jeg klippede alt mit hår af var det en meget stor forandring for både min kæreste og jeg, men jeg er så glad for mit korte hår at kæresten ikke kan andet end at elske det. Men min begejstring bliver til tider slået ned at modbydelig mennesker, der mener at det er okay at kommentere mit udseende uden hensyntagen til mine følelser. Folk jeg kender samt mennesker jeg aldrig har mødt før føler åbenbart en voldsom trang til at fortælle mig hvordan jeg ser ud eller hvad de synes om mit hår. Det er som om det provokere dem eller er så usædvanligt at de bare ikke kan holde deres kæft. Ordene vil bare ud af deres mund.

"Hvis min kæreste gjorde som du dig, så var det skilsmisse grund", "du så meget meget bedre ud før", "fortryder du ikke", "du lader det vokse ud snart, ik?", "Gud, det er jo helt forfærdelig grimt" er nogen af kommentarerne som er fløjet min vej. Hvad er det for et behov folk har for at kommentere mit udseende uden hensyntagen til mine følelser. Hvorfor er det lige pludselig okay, at fornærme mig?

Hmm - jeg forstår det ikke, men jeg har i hvert fald besluttet mig for, at nu er det slut med bare at stå og se passivt til mens folk lader munden løbe frit. Næste gang - så er der eder på vej i deres retning, og jeg har heller ikke tænkt mig at holde tilbage.

.

Intermezzo vol. 2

Hvordan går det med navlepilleriet?

Jo - tak det går strålende!

Helt ærligt. Hvor tyndt er det at skrive blog om hvor meget eller lidt man vejer, hvor meget eller hvor lidt man løber og hvor meget eller hvor lidt man spiser?

Det er fandme tarveligt. Det er godt nok trist (også for mig) at følge med i denne opremsning af endeløse dage, der mere og mere ligner en grå masse af ligegyldig galle. Hvor utrolig kedelige og uambitiøse har emnerne snart lov at være (gå i svømmehalen, nu vejer jeg 8 kilo for meget - hov stop - nej, nu vejer jeg 8,1 kilo for meget. BORING!).

Jeg er forfaldet til det vi i den vestlige verden bedst kan lide - nemlig at tale om os selv, og det er sgu for kedeligt i det lange løb. Derfor er det nu besluttet at dette løbe tema slutter den 18 oktober. Dagen hvor jeg skal gennemføre mit del mål, nemlig 6,35 km rundt om søerne i København.

For at give mig selv en ekstra udfordring den næste måned må ingen af mine blog indlæg handle om mad, kilo, centimetermål, kost, mode, skønhed, personlig pleje, bolig og livstilsændringer. Jeg skal derimod stadig tælle mine dage, gøre status over mit løb og forsøge at udfordre mig selv (og måske dig kære læser) på andre ting i liv.

Hvor er det dog dejligt at indse at det kedeligste man kan tale om er en selv.

.

Dag 75

Jeg tror jeg vil tage i svømmehalen. Det er lang tid siden at jeg har været der, og et besøg i svømmehalen tror jeg vil kaste en anden positiv oplevelse af sig. Jeg har brug for at se om jeg er den eneste der ikke lever op til modebladenes krav om tynde lår, flad mave, tynde arme og bryster i a-skål.

.

Dag 72

Ultra tynde piger pryder de glitrende magasiner. En efter en står de der i forskellige farverige dragter med gyldent og fyldigt hår. Deres læber har den rigtige farve gloss og pigerne strutter lidt med munden, for at få den til at se mere indbydende ud. Den ene tynde og brystløse krop efter den anden bliver iscenesat som værende billedet på hvordan kvinden skal se ud i hendes unge år. De står der høje, succesfulde, lækre, slanke og med dyrt tøj tilpasset deres kroppe og kun muligt at gå i hvis man har denne androgyne krop uden bryster, hofter og røv.

Det er resultatet af 2 timers systematisk gennemgang af forsiderne på de modeblade jeg i de sidste 2 år har henholdsvis abonneret på og købt.

I følge bladene så er det normale at være tynd. Det unormale er altså at være tyk. Ergo er jeg unormal.

hmmmm

Dag 68

8,8 kilo til ønsket vægt.
0 minutters løbetur på grund af tiltrængt hviledag efter at jeg i går deltog i mit første semi seriøse løb.

jojo - jeg er skam med på billedet. 3 kilometer stafet. Kig godt efter... Det er mig med det korte hår i sorte bukser til ned over knæet og ude til højre.

Nu har jeg snart løbet i 11 uger. 3 gange om ugen og uden hensyn til om jeg gad eller hellere ville ligge på sofaen derhjemme.

Jeg er så glad for at jeg i sommers satte mig et mål. Det har været en ny og positiv oplevelse at se ugerne gå og resultaterne blive mere og mere synlige. Dog har jeg tænkt meget på hvorfor det netop med løb lykkedes mig at være vedholden, når jeg modsat har brugt det meste af 10 år på at tabe mig igen og igen, men uden heldet til at være vedholden og holde flæsket på afstand.

Er det bare mit lod i livet at jeg skal gå rundt og være småfed? Hvorfor kan jeg ikke mobilisere den fornødne styrke til at sige farvel til dellerne en gang for alle? Hvorfor kan jeg godt finde ud af at tage løbeskoene på uge efter uge? Men ikke sige nej til chokoladen og ja til grønsagerne.

Jeg bliver simpelthen nød til at finde ud af hvorfor jeg accepterer at jeg ligner en velbesøgt sandstrand en varm sommerdag? -Bulet og grim!


.

Dag 67

Jeg er træt af at bo i byen!

Nej, jeg mener jeg er træt af at bo i byen på grund af trafiklarm.

Jeg bor på en af de store veje på Frederiksberg, hvor tusindvis af biler drøner forbi hver eneste dag, og hvor motorcykler, lastbiler fræser af sted så snart de har mulighed for at give den lidt ekstra gas.

Jeg kan ikke have vinduet åbent, og samtidig se fjernsyn. Jeg kan ikke have mit vindue åbent om morgen eller midt på dagen eller om eftermiddagen uden at være generet af larm, bremser der hviner og en endeløs strøm af bybus linje 4'er.

Jeg er bare så træt af den uudholdelige larm.

.

Dag 65

Når der stadig er 8 kilo til ønsket vægt, og nålen på badevægten hverken går den ene eller den anden vej, så kunne det være at jeg skulle overveje om jeg nu også arbejder hårdt nok på at nå mit mål.

0 minutters løbetur rundt i semi efterårs-agtig villakvarter, hvor drømmehus netop er sat til salg for en mindre sum på 5.999.999 kr. Når drømmehus koster mere end hvad drømmemand og jeg nogensinde får råd til, så kunne det være at jeg/vi skulle omprioritere vores drømme, og i stedet se på om vi skulle spare vores småøre sammen, og jette afsted til New York i efteråret?

Derudover er der i den sidste uge brugt hvad der svarer til en arbejdsuge på tanker om hvor jeg er henne i mit liv. Når livet ligger lige foran mig, men alligevel virker så langt væk, så kunne det være at jeg skulle droppe selvmedlidenheden og præcisere hvad jeg forventer af livet lige nu og her.

Når indholdet i mit klædeskab dag ud og dag ind ligner en blanding af Brendas neonfarvede cykelshorts fra de ældste afsnit af 90210 og ligegyldige stykker tøj fra diverse kædeforhandlere, så kunne det være at jeg skulle overveje at tænde et bål i haven og bidrage til co2 udslippet i Danmark.


.

dag 59

Er blevet rigtig rigtig syg så holder ufrivillig hviledag.

.

Dag 58

Uge 9 i løbe program. Løber nu 2 gange 7½ minut med 2 minutters pause i mellem.

Første skole dag i dag. Sommerferien er slut. Jeg starter på min kandidat uddannelse på CBS i dag kl. 11.40.

Jeg har jo sat en del krav til mig selv. Efter mit bachelorprojekt blev jeg jo klar over at jeg havde taget alt for let på min uddannelse. Jeg havde hygget mig lidt for meget de 3 år uddannelsen tog, og det gik først for sent op for mig, hvor vigtigt det er ikke at have dårlige undskyldninger for ens sløve tilgang til tingene.

Jeg har tidligere haft svært ved at sætte mig et mål og holde ved til enden. Men det er lykkes indtil videre at holde ved med mit løb. Jeg kan se at jeg for hver uge bliver bedre og bedre og at min kondition er forbedret.
Den positive tilgang jeg har til mit løb vil jeg tage med mig, når jeg sidder og kæmper med lektierne og heller vil lave overspringshandlinger. I skolen har jeg haft tendens til at give op og erfarede desværre at jeg ikke skulle kæmpe særlig hårdt for at få okay karakterer. Men det er slut nu. Jeg vil være god, jeg vil lave mine lektier og jeg vil se hvor fine karakterer jeg faktisk kan få.

Mit løbeprogram har vist mig at øver man sig og er vedholden så bliver man også bedre.

Jeg tror faktisk at jeg mentalt er godt klædt på til første skole dag. Nu mangler jeg bare at stå og skrige foran mit klædeskab, fordi jeg ingenting har at tage på....


.