tirsdag den 26. august 2008

Dag 52

OOOhhhhh Yeahhhh

Jeg har nu løbet i 8 uger!!!! Tjek lige det! 8 UGER!!!

Jeg er bare så mega stolt af mig selv. Jeg kan nu løbe 2 gange 7 minutter med 2 minutters pause, og jeg klarer det uden at gå død.

I'M MOTHERF**KING HOT, BABY.

Jeg er på vej mod mit delmål. Jeg skal løbe søerne d. 18. oktober. Alle er velkomne!

Yippee Ki Yay MotherF**kers.



PS. Der er stadig oceaner af kilo til ønsket vægt, men der er åbenbart nogle ting man skal være røv dårlige til.

lørdag den 23. august 2008

Dag 49

Vægt ???? - men eftersom jeg var ude og drikke i går, samt åd en pizza med kebab og salat, for derefter at fråde over kanelgifler og chokolade, er jeg ret sikker på at jeg ikke har tabt mig. Løb 0 minutter i dag, men det var fordi det regnde og jeg heller ville hygge med min mor og se film.

- Og nu til noget helt andet.

Jge har set 3 film i dag. Den første var Close Encounters of the Third Kind skrevet og instrueret af Steven Spielberg. Filmen er fra 1978 og er et tydeligt bevis på at Hr. Spielberg, siden sine unge år, har været fascineret af aliens. Ganske underholdende, ganske udemærket, men dog uden at bringe de store følelser frem.

Den anden film jeg så, efter at have sagt farvel til min mor, var The Family Stone med blandt andet Luke Wilson, Sarah Jessica Parker, Claire Danes og Diane Keaton. Filmen er en af mange såkaldte tøse-film. En genre jeg har kastet mange penge efter i den senere tid. Jeg har ellers altid gået en stor bue uden om disse ofte ligegyldige film for at hellige mig de mere seriøse spanske, franske og italienske kunst film, men en dag stod jeg der i Fona på Strøget og havde en pludselig og ubærlig trang til kærlighed. Jeg kan anbefale The Family Stone , men kun til dem der kan lide deres sødsuppe helt uden smag.

Den tredje film har jeg netop set færdig - Elizabethtown med Orlando Bloom og Kirsten Dunst. Det var en god film! En rigtig god film! De to hovedpersoner blev spillet ganske fantastisk og troværdigt. Jeg havde sympati for personerne og blev rørt over deres historie. Derudover så var soundtracket i absolut særklassse, og jeg satte mig straks ved computeren for at finde det på amazon.com. Et fint aspekt ved filmen er at Amerika bliver portrateret som et smuk land med rare, glade og venlige mennesker i modsætning til det deprimerende indtryk nyheder og serier giver af the land of oppertunities, som et koldblodigt, morderisk sted hvor man samler dna beviser, er besat af kendte og spiser supersize menuer morgen middag og aften.

Jeg overvejer nu om jeg skal se den fjerde og sidste film i aften. En film der ligger i top 10 over mine absolut yndlings film. 9 1/2 uge med Kim Basinger og Mickey Rourke fra 1986. Historien er fantastisk. Skuespillet er i top. Der er alle faser af begær og følelser. Og så er der ikke mindst et helt uforglemmeligt 80'er look, der får mig til at ønske at jeg var/er Elizabeth, som Kim Basingers rolle hedder i filmen.

hmmm - måske jeg skulle lade være. Jeg plejer at få mindreværskomplekser over hvor fantastisk Kim Basinger er....

.

Update: Jep - total fed film. Jeg blev dog bekræftet i min tese om at man kan være for ung/umoden til nogle film og derfor ikke forstår dem. Første, anden og tredje gang jeg så 9 1/2 uge var jeg bare for ung. Jeg forstod ikke slutningen. Jeg fattede ikke hvad der gik galt. Om det skyldes at jeg er blevet klogere, kan trække på egne erfaringer eller bare følelsesmæssigt er mere voksen, vil jeg ikke afsløre her. Men der er bestemt nogle flere film jeg skal se igen, og som jeg forhåbentlig nu kan forstå. Bare for at nævne et par stykker Magnolia, Eyes Wide Shut og Far and Away. (Underligt nok alle Tom C film, hmmm =)


.

tirsdag den 19. august 2008

Dag 46

8,7 kilo fra ønsket vægt
0 minutters løbetur her til morgen på trods af at jeg skulle, men for første gang gad jeg ikke.

Jeg har en mindre krise over mit løb. Jeg har en mindre krise over mit mål. Jeg har måske bare en mindre krise over mig selv.

Jeg er nået til uge 7 i mit træningsprogram og jeg kan derfor løbe 6 minutter af 2 omgange med 3 minutters pause. Det er faktisk rigtig godt, men så vågnede jeg i morges og havde mistet lysten til at løbe mod målet.

På trods af vind og vejr, ferie og tømmermænd har jeg holdt mit skema i nu 46 dage. Jeg har været vedholdende, og nu har jeg ramt en mur. Min største frygt er at jeg ikke gennemfører. At fejle.

Jeg tror det er tid til at se mine indre dæmoner i øjnene.



Update - Jeg kom ud på min løbetur. Det gik helt fint, og jeg klapper mig selv på skuldren.

.

Dag 46

....og noget helt andet

Jeg går i byen en lørdag på L.A Bar i indre København. Der er mange mænd til stede sådan en varme aften i august, men de er alle omkring de 22 år. Jeg danser med mine 2 veninder. Vi griner. Vi står der i vores høje stilletter, og prøver at undgå det uundgåelige - at få ondt i fødderne. En gruppe fyre omkring de 25 år finder os ganske interessante. De følger os med deres glubske øjne. Deres hormoner buldrer. De vil ha' os. 3 af fyrene omringer os, forsøger at danse med os, leder efter undskyldninger for at komme tæt på.
Især en fyr er aggressiv i sine tilnærmelser, hvilket resulterer i at vores afvisning bliver tydligere og mere barsk. Efterfølgende holder al fornuft i hans hoved op. Han trækker sine bukser ned, tager en corona flaske der er tom og stikker den ind mellem ballerne. Han danser hen imod os og forsøger at knubbe sig op af mig. Min veninde griber ud efter min arm og hiver mig væk fra psykopaten. Hans forsøg på at ydmyge os lykkes ikke, og han trækker derfor den blanke flaske ud af røven, snuser til den og stikker den hen i hovedet på min veninde. Jeg skubber min veninde væk og hun undgår mødet med flasken. Fyren forsvinder kort efter, og jeg håber det var med halen mellem benene.

torsdag den 14. august 2008

Dag 41

9 kilo fra ønsket vægt
Småsur løbetur rundt i villakvarter med utrolig glad kæreste kl. 05.45

Jeg er morgensur!

Det plejer jeg ellers ikke at være, men jeg var morgensur i dag. Jeg er sikker på, det havde noget at gøre med det faktum at jeg kl. 05.35 stod iført løbebukser, sports-bh og søvn i begge øjne. Min surhed førte selvfølgelig til at kæreste blev i endnu bedre humør, da han syntes jeg var noget så sød med mine posede og smalle øjne og mine lange buttede ben.

Da musklerne og hjernen omsider vågnede op var jeg ganske begejstret over mig selv, og jeg sagde (læs: råbte forpustet) til kæreste at jeg var ganske imponeret over mig selv og mit commitment til målet om en halv marathon til foråret.

Hvorfor kan jeg ikke udvise samme vedholdenhed til det at tabe mig?


...




onsdag den 13. august 2008

Dag 40

Stadig 9 kilo fra ønsket vægt.
Er nået til uge 6 i træningsprogram og skal derfor kunne løbe 2 gange 5 minutter med 3 minutters pause, hvilket jeg kan - juhu.

fredag den 8. august 2008

Intermezzo

Jeg har arbejdet og arbejdet og arbejdet siden jeg kom hjem fra Færøerne, hvilket har betydet at jeg ikke har kunne opdatere min blog med sjove indlæg, farvestrålende mentale billeder og kvikke bemærkninger.

Faktisk har jeg været så smadret, når jeg kom hjem kl. 18.00, at jeg bare har spist og gået i seng kun for at stå op tidligt næste morgen og lave det samme som jeg gjorde dagen før. Selvom jeg har sagt det før så siger jeg det igen: hvis det er sådan det er at være lønslave så nægter jeg at melde mig ind i arbejdsstyrken.

Det har været en lille uge i helvede. Men men men - nu er det slut. Jeg er nu tilbage og laver det som er mit primære erhverv - studerende på fuldtid.

Jeg har lidt under en måned tilbage at min sommerferie inden studiet starter, og jeg kan nu blogge dagligt.

Men hvordan går det med vægten og dit mål om at løbe en halv marathon til foråret spørger du måske. Jo, jeg indrømmer at jeg KUN har løbet 1 dag i denne uge, MEN jeg har spist sundt hver eneste dag, også selvom der har været rigeligt at slik og kager på job.

I dag fornemmer jeg lys for enden af tunnelen og jeg kan vist roligt sige at jeg er FANTASTISK!


.

tirsdag den 5. august 2008

Dag 21

Vægt ???
0 minutters løb, da det er hviledag.

Man tror man har oplevet tåge, men det har man ikke før man har været i Thorshavn. Tågen er så tyk at man intet absolut intet kan se med mindre at objektet er 2 meter foran dig. Derfor blev denne dag brugt med at spille spil, spise småkager, løse sudoku, drikke kaffe, ligge i sengen og putte.

.

Dag 20

Udflugt og sejltur til Vestmanna bjergene ( se mere her)

Der er intet som at få det dårligt om bord på fiskekutter og da slet ikke når man er iført gul beskyttelseshjelm.



ps. Er begyndt at kunne ane ekstra fold under hagen og den skyldes uden tvivl mormors hjemmelavede måltider og søde småkager.

pps. Men kæreste og jeg fik løbet 18 minutter.

.

mandag den 4. august 2008

Dag 19

Vægt - no idea
0 minutters løb gennem det færøske landskab, men brugte dog 1 time og 40 minutter sammen med lækker kæreste hånd i hånd op og ned af Thorshavns gader.

Når man rejser med svigerfamilien er det altid en god ide at have pakket en rigtig god bog og et stort stykke overskud ned i håndbaggagen, for man ved aldrig hvornår man har brug for enten at skjule sin "begejstring" eller tælle til 100.

Heldigvis har jeg endnu ikke haft brug for hverken bog eller tabeller.

Kæreste og jeg har det dejligt sammen. Jeg kan mærke på ham, at han synes det er fedt vi er af sted sammen. Da besøget/rejsen foregår med svigermor, svigerfar og vi bor hos kærestes mormor (kæreste er halvt fra Færøerne) er det ikke nogen kærlighedsferie vi er på, men nogle gange har man jo lyst til at være ekstra glade for hinanden.

Men i et hus hvor en hver lyd ganges med 4 er det altså svært at lave andet end at sove med hænderne over dynen.


.

Dag 18

Vægt - ligger hen i det uvisse.
1 times gåtur rundt i Thorshavn. Ned af bakke, op af bakke, så lidt mere op af bakke, så ned af bakke, så op af bakke, så ned af bakke, op, ned, ned, ned, op, op og sådan forsatte det i en time.
20 minutters løbetur iført det sædvandelige løbetøj, men fandt det nødvendigt at påføre mig yderligere et par lange bukser og lang trøje.

Varme underbukser - tjek.
Varm undertrøje - tjek.
En lang trøje - tjek.
Fornuftige bukser i camouflage farve - tjek.
Varmt halstørklæde - tjek.
Frakke - tjek.
Tykke strømper - tjek.
Nye vandtætte vandrestøvler - tjek.
Har pakket overlevelses udstyr (madpakke, drikkedunk, tørre strømper mm) i fornuftig og vandtæt rygsæk - tjek.

Sætter mig forventningsfuld ind i Land Roveren, spænder sikkerhedselen og 5 minutter efter er vi på vej - ned til en mini mini udgave af Vestsjællandscentret.

Slukøret går jeg ind i centret.

Der står jeg i bedste BS Christiansen style og ser på mens shoppe-lystne færinge med sedler i hånd er i gang med at foretage dagens indkøb. Jeg kan med skam i stemmen sige at jeg fik mange blikke den dag.

.




Dag 17

Vægt ???
12 minutters løb i total kuperet terræn. (Sceneriet 1000 gange bedre end det lokale her-er-højt-til-loftet-og-øko-rigtig-stempelkaffe-villakvarter på Frederiksberg, hvor jeg ellers plejer at sætte det ene ben foran det andet)

Har her til morgen undersøgt huset for at lokalisere badevægten. Desværre fandt jeg ingen og jeg leger nu med ideen om slet ikke at veje mig mens jeg er på ferie. Jeg har i den sidste tid været mere eller mindre besat af tallet på badevægten. Jeg har med vilje undgået den de sidste par dage. Den opmærksomme læser vil nok have lagt mærke til at min vægt er gået op, og jeg er derfor (endnu engang) længere fra mit mål på trods af tanker om det modsatte.

Heldigvis kan enhver tanke om snarlig vægttab forsvinde, når kærestes mormor disker op med hjemmebagte småkager og kaffe serveret i det fine stel.


.

Dag 16

Vægt ???
17 minutters løbetur rundt i det lokale villakvarter.

Langt oppe over de få skyer, der fra flyveren ligner små totter vat, kan jeg se de kolossale klipper buldre op af det mørkeblå vand. Jeg er ganske imponeret og vender mig begejstret om for at indvige kæresten i det utrolige der sker neden under os. Men desværre har kæreste fået flysædet placeret ved midtergangen - og vi ved jo alle, at fra den stol kan man ingenting se.

Der hersker ingen kaos eller uorden da folk i ro og mag forlader flyet for at træde ud på den eneste og noget korte landingsbane på Færøerne. Jeg forlader flyet i samme tempo som mine med passagerer, men når ikke længere end til flyets døråbning før jeg rammes af hvad jeg først tror er ren fantasi.

Den færøske luft er så ren, skarp, kold og klar at den første indånding faktisk gør en åndeløs. Til min kærestes store fortrydelse kunne jeg ikke få nok af den færøske luft, og jeg brugte derfor vejen ind til baggage claim på at tage nogle meget store og højlydte indåndinger - omtrent som når lægen sætter stetoskopet på ryggen og siger "...og så tager du en ordenlig indåndning".

Jeg er så begejstret at jeg først holder op med at tale om luft, da jeg ser den barske natur i alt sin pragt - større, vildere og farligere end jeg havde ventet.

Vi pakker Land Roveren og sætter kurs mod Thorshavn. Inden vi kører fra lufthavnen, når jeg lige at se et lille skilt med teksten - Velkommen til Færøerne.

Ja, tak - det tør siges.

.