mandag den 30. juli 2007
tirsdag den 24. juli 2007
endelig
Endelig er vi ved at være færdig med lejligheden...
Nu mangler der lige et par ting og så skal der skures og skrubbes...
Jeg glæder mig, og kæresten glæder sig.... Men det vi glæder os mest til, det er at være færdige med håndværkere. Vi er så trætte af at skulle holde dem i ørene og hele tiden tjekke op på om de overholder aftaler, gør det de skal og ikke snyder med priserne...
Nu mangler der lige et par ting og så skal der skures og skrubbes...
Jeg glæder mig, og kæresten glæder sig.... Men det vi glæder os mest til, det er at være færdige med håndværkere. Vi er så trætte af at skulle holde dem i ørene og hele tiden tjekke op på om de overholder aftaler, gør det de skal og ikke snyder med priserne...
søndag den 22. juli 2007
onsdag den 18. juli 2007
indehaver
Jeg er efter 4 ugers sommerferie nu den heldige indehaver af
2 stk overdreven flæskede over- og underarme
3 stk utroligt bevægelige deller
2 stk appelsinhuds-kedelige lår
1 stk tidligere party-røv
2 stk forsvundne babser
utallige solblegede og tørre krøller
10 stk negle med afskallet neglelak
1 eksem infektion
1 bums
og utrolig meget appelsinhud i fjæset, herunder hagen og nakken
Derudover er jeg også den heldige indehaver af
1 stk fantastisk kæreste, som elsker mig lige som jeg er....
2 stk overdreven flæskede over- og underarme
3 stk utroligt bevægelige deller
2 stk appelsinhuds-kedelige lår
1 stk tidligere party-røv
2 stk forsvundne babser
utallige solblegede og tørre krøller
10 stk negle med afskallet neglelak
1 eksem infektion
1 bums
og utrolig meget appelsinhud i fjæset, herunder hagen og nakken
Derudover er jeg også den heldige indehaver af
1 stk fantastisk kæreste, som elsker mig lige som jeg er....
søndag den 15. juli 2007
medejer
Jeg er i kraft af forholdet til fantastisk kæreste nu lykkelig medejer af 1 xbox360, 1 nintendo, 1 nintendo64, 1 ps1, 1 ps2, 1 wii, 1 sega megadrive, 1 gameboy, 1 supernintendo, 1 gamecube og et utal af spil.
(Kæreste oplyser mig netop om, at der er 1 commodore64 og 1 amiga500 på vej med pakkepost indenfor de næste par dage)
Jeg er selvfølgelig glad for denne miniudgave af en spilarcade, men problemet er at jeg ikke kan finde ud af at spille computerspil. Kæreste har spillet computer og arcadespil siden han var 4 år, det vil sige 22 år. Jeg har derimod aldrig rigtig fattet det der med arcade og computerspil. Det betyder, at jeg er utrolig dårlig til at forstå denne verden. Men nu har jeg sat mig for, at jeg vil være super sej spillarcade kæreste og sætter mig derfor pronto ind i kærestes hobby.
Min beslutsomhed har kastet mig i armene på spilllet gears of war til xbox 360. Jeg er nået til bane 5, og det har taget mig ca. 6 timer. (ifølge kæreste ikke det dårligste han har set, men tæt på)
Spillet går ud på, at jeg aka soldier Marcus Fenix skal igennem en efterladt og spøgelsesagtig by. Her er der en del monstre som både vil spise, dræbe og lemlæste mig aka Fenix. Derfor skal vi sammen med resten af holdet af toptrænede marineinfantarister mestre en del våben for at nå vores mål.
Men vi har haft en del begynder vanskeligheder. Herunder at sigte med skydevåben og at gå i dækning, når vi bliver angrebet af monstre, som vil flå hovedet af os.
Vanskelighederne udspiller sig ofte således: Vi skal sondere terrænet. Vi skal snige os igennem landskabet for at nå til næste tjekpoint, men istedet for at krybe og snige os langs husmure går vi med oprejst pande. Vi ender med at blive skudt.
Vi skal snige os ind på monstre. Fordele os og angribe monstre fra forskellige vinkler, men det ender med at vi (fenix og jeg) står midt i krydsilden og ikke kan finde ud af at gå i dækning. Det er også sket en del gange, at vi er blevet stresset (fordi kæreste råber:" skyd! skyd for helvede... nej, op... nej op... skyd nu.. nej du skal ikke sigte ned i jorden... for helvede altså), og derfor har skudt os selv i hovedet.
Fenix og jeg skal også bekæmpe nogle meget store monstre, og vi har derfor haft behov for at kaste en hångranat eller to. Det har vi haft ret svært ved, og vi er faktisk op til flere gange endt med at springe os selv eller en makker i luften.
Vi er også blevet dræbt en del gange ved, at vi er gået til højre i stedet for venstre og omvendt. At vi har sigtet ned i jorden istedet for op i luften.
Indtil videre tvivler kæreste stadig på mit potentiale som super sej spillarcade kæreste, men jeg ved Fenix har min ryg. Og vi skal nok komme igennem gears of war sammen....
(Kæreste oplyser mig netop om, at der er 1 commodore64 og 1 amiga500 på vej med pakkepost indenfor de næste par dage)
Jeg er selvfølgelig glad for denne miniudgave af en spilarcade, men problemet er at jeg ikke kan finde ud af at spille computerspil. Kæreste har spillet computer og arcadespil siden han var 4 år, det vil sige 22 år. Jeg har derimod aldrig rigtig fattet det der med arcade og computerspil. Det betyder, at jeg er utrolig dårlig til at forstå denne verden. Men nu har jeg sat mig for, at jeg vil være super sej spillarcade kæreste og sætter mig derfor pronto ind i kærestes hobby.
Min beslutsomhed har kastet mig i armene på spilllet gears of war til xbox 360. Jeg er nået til bane 5, og det har taget mig ca. 6 timer. (ifølge kæreste ikke det dårligste han har set, men tæt på)
Spillet går ud på, at jeg aka soldier Marcus Fenix skal igennem en efterladt og spøgelsesagtig by. Her er der en del monstre som både vil spise, dræbe og lemlæste mig aka Fenix. Derfor skal vi sammen med resten af holdet af toptrænede marineinfantarister mestre en del våben for at nå vores mål.
Men vi har haft en del begynder vanskeligheder. Herunder at sigte med skydevåben og at gå i dækning, når vi bliver angrebet af monstre, som vil flå hovedet af os.
Vanskelighederne udspiller sig ofte således: Vi skal sondere terrænet. Vi skal snige os igennem landskabet for at nå til næste tjekpoint, men istedet for at krybe og snige os langs husmure går vi med oprejst pande. Vi ender med at blive skudt.
Vi skal snige os ind på monstre. Fordele os og angribe monstre fra forskellige vinkler, men det ender med at vi (fenix og jeg) står midt i krydsilden og ikke kan finde ud af at gå i dækning. Det er også sket en del gange, at vi er blevet stresset (fordi kæreste råber:" skyd! skyd for helvede... nej, op... nej op... skyd nu.. nej du skal ikke sigte ned i jorden... for helvede altså), og derfor har skudt os selv i hovedet.
Fenix og jeg skal også bekæmpe nogle meget store monstre, og vi har derfor haft behov for at kaste en hångranat eller to. Det har vi haft ret svært ved, og vi er faktisk op til flere gange endt med at springe os selv eller en makker i luften.
Vi er også blevet dræbt en del gange ved, at vi er gået til højre i stedet for venstre og omvendt. At vi har sigtet ned i jorden istedet for op i luften.
Indtil videre tvivler kæreste stadig på mit potentiale som super sej spillarcade kæreste, men jeg ved Fenix har min ryg. Og vi skal nok komme igennem gears of war sammen....
torsdag den 12. juli 2007
netværk
Jeg har et netværk, men jeg har aldrig rigtig turde at bruge det. Men idag kom jeg ud af busken og benyttede mig af det. Og resultatet var fantastisk!
Sådan har jeg det efter en dag, hvor jeg for første gang virkelig gjorde brug af de mennesker jeg kender.
Jeg stod og skulle bruge et telefonnumer på en pålidelig elektriker, og jeg har igennem mit netværk fået anbefalet 2.
Sådan gjorde jeg
1) Skrev kort email. Hvad havde jeg brug for og hvordan kunne man hjælpe.
2) Fandt emailadresser frem. Skrev til alle relevante uden at tage hensyn til profession, alder og bekendtskab. Skrev til ca. 40 emailadresser.
Resultat
Fik 1 mail og 2 sms'er tilbage. 1 mail med forslag til, hvor jeg kunne finde en elektriker og 2 sms'er med telefonnumre til elektrikere.
Konklusion
Mit netværk virker. (Det er dog stadig lidt sløjt når man ser på tilbagemeldingerne, men det vigtigste er dog, at det virker.)
Mit næste spørgsmål er, om mit netværk også virker når jeg eller nogen jeg kender skal have et nyt job. Når jeg skal finde kæreste til desperat veninde, have gode råd og eller bytte gammelt til nyt..?
Og det vil jeg forsøge at finde svarende på i løbet af sommeren og efteråret?
Der skal netværkes for hårdt de næste måneder...
Sådan har jeg det efter en dag, hvor jeg for første gang virkelig gjorde brug af de mennesker jeg kender.
Jeg stod og skulle bruge et telefonnumer på en pålidelig elektriker, og jeg har igennem mit netværk fået anbefalet 2.
Sådan gjorde jeg
1) Skrev kort email. Hvad havde jeg brug for og hvordan kunne man hjælpe.
2) Fandt emailadresser frem. Skrev til alle relevante uden at tage hensyn til profession, alder og bekendtskab. Skrev til ca. 40 emailadresser.
Resultat
Fik 1 mail og 2 sms'er tilbage. 1 mail med forslag til, hvor jeg kunne finde en elektriker og 2 sms'er med telefonnumre til elektrikere.
Konklusion
Mit netværk virker. (Det er dog stadig lidt sløjt når man ser på tilbagemeldingerne, men det vigtigste er dog, at det virker.)
Mit næste spørgsmål er, om mit netværk også virker når jeg eller nogen jeg kender skal have et nyt job. Når jeg skal finde kæreste til desperat veninde, have gode råd og eller bytte gammelt til nyt..?
Og det vil jeg forsøge at finde svarende på i løbet af sommeren og efteråret?
Der skal netværkes for hårdt de næste måneder...
onsdag den 11. juli 2007
projekt lejlighed
Jeg er lidt af en gør-det-selv-pige. Jeg har troen på, at jeg kan klare alt og gøre alt. Og den bedste følelse er, når det lykkes.
Lad mig give et eksempel: Jeg lavede nyt køkken. Jeg bankede pudsen af en 4x2 meter murstensvæg, ordnede den med saltsyre sådan at den fik new yorker stil, og pudsede selv en endevæg op. Derudover satte jeg selv vandhanen til, herunder alle rør, samlinger og ledte selv rør rundt.
Jeg var en helt. Jeg var den lille vvs'er. Jeg var SÅ stolt af mig selv.
Nu er min kæreste og jeg så igang med at istandsætte hele lejligheden fra top til tå.
Det betyder, at vi nu bor på 14 kvadratmeter i min kærestes delelejlighed. Jeg har pakket det meste af mit tøj ned i papkasser, og har nu kun den mængde tøj som kan være i en Ikeapose.
Alle mine ejendele står i papkasser i min mors kælderrum. Og vores 2 elskede katte, kylling&kanin er på luksus ophold hos min mor indtil lejligheden er færdig.
Lejligheden skal stå færdig senest d. 31. juli, for da har vi ikke længere værelset at bo på.
Det betyder, at jeg er ret afhængig af at håndværkerne, som blandt andet skal lægge nyt fyrtræsgulv, overholder de aftaler vi har lavet. Og indtil videre er det ikke sket.
Hele denne proces gik igang mandag d. 18. juni. Efter endt eksamen, hvor jeg iøvrigt fik 9 uden at have læst, gik jeg direkte hjem og startede med at rive parketgulv af.
Det var jeg færdig med torsdag d. 21. juni, hvor jeg iøvrigt sammen med kæresten også pakkede hele lejligheden ned i papkasser, og flyttede det hjem i min mors kælder.
Holdt afslutningsfest for hold fredag d. 22. juni.
Ryttede op efter fest lørdag d. 23. juni. Tog til Justin og blev mega stiv (se tidligere blog-indslag)
Arbejdede i svigermors smørrebrødsforretning søndag. d. 24. juni. Tog derefter hjem og puttede kattene i deres transportkasser. Bestilte taxa. Blev næsten smidt ud af taxa på jagtvej, fordi taxa-mand var allergisk. Stortuede og fik dermed taxa-mand til at køre mig alligevel.
Uge 26 var lidt af en limbo uge. Talte med håndværkere og ordnede forskellige praktiske ting herunder bankforhold, forsikringer, kæresteforhold og andet. Derudover fik vi fjernet tapet i hele lejligheden tirsdag. Torsdag besøgte jeg farmor, faster og far i Ruds Vedby, Vestsjælland.
Fra 1. juli til 6. juli havde jeg enormt ondt af mig selv, da jeg stod op meget tidligt om morgenen for at tage på meget hårdt arbejde i Gentofte.
Det betød, at der var stilstand i byggeprocessen i lejlighed. Kæreste og jeg fik dog fjernet de sidste ting blandt andet en sofa og båret ting på loftet.
Fredag d. 6. Juli var jeg på arbejde fra kl. 6.30. Tog derefter hurtigt hjem og gik i bad. Cyklede hurtigt i Frederiksberg center og købte vellykket gave til veninde, for derefter at tage hjem til min mor og hilse på misserne.
Cyklede fra mor og misserne kl. 17.15 for at tage til super fødselsdagsmiddag.
Drak for meget. Tog for sent hjem. Stod for tidligt op.
Hyggede med kæreste hele dagen. Cyklede om aften ud til veninde og hyggede med middag og rødvin.
Drak, igen. Tog for sent hjem. Stod for tidligt op. Tog på arbejde i smørrebrøds-biks.
Alt dette imens jeg var ved at få stress over håndværkere, som havde lovet at lejlighed ville få nyt gulv i løbet af uge 27. Men der skete intet og jeg begyndte at kunne se en august måned uden lejlighed uden gulv og uden vægge.
Talte igen med tømrer mandag d. 8 juli om aftenen. Og fik stadig intet konkret svar på hvornår de ville gå igang.
Samme nat havde jeg stress drømme, hvilket jeg havde igen tirsdag nat, da jeg stadig ikke havde hørt fra dem.
Tirsdag nat kunne jeg nærmest slet ikke sove. Jeg lå vågen og spekulerede over, hvor kæreste og jeg kunne bo såfremt lejlighed ikke blev færdig til tiden.
Tog på arbejde onsdag morgen kl. 8 efter 3 timers effektiv søvn. Kom hjem kl. 16.15 tog forbi lejlighed og håndværkere var igang med at fjerne gammel fyrtræsgulv, lister og dørkarme.
Kan endelig begynde at forestille mig hvor stolte vi bliver, når vi er færdige med lejligheden.
Vi turde. Vi gjorde. Vi sejrede.
Lad mig give et eksempel: Jeg lavede nyt køkken. Jeg bankede pudsen af en 4x2 meter murstensvæg, ordnede den med saltsyre sådan at den fik new yorker stil, og pudsede selv en endevæg op. Derudover satte jeg selv vandhanen til, herunder alle rør, samlinger og ledte selv rør rundt.
Jeg var en helt. Jeg var den lille vvs'er. Jeg var SÅ stolt af mig selv.
Nu er min kæreste og jeg så igang med at istandsætte hele lejligheden fra top til tå.
Det betyder, at vi nu bor på 14 kvadratmeter i min kærestes delelejlighed. Jeg har pakket det meste af mit tøj ned i papkasser, og har nu kun den mængde tøj som kan være i en Ikeapose.
Alle mine ejendele står i papkasser i min mors kælderrum. Og vores 2 elskede katte, kylling&kanin er på luksus ophold hos min mor indtil lejligheden er færdig.
Lejligheden skal stå færdig senest d. 31. juli, for da har vi ikke længere værelset at bo på.
Det betyder, at jeg er ret afhængig af at håndværkerne, som blandt andet skal lægge nyt fyrtræsgulv, overholder de aftaler vi har lavet. Og indtil videre er det ikke sket.
Hele denne proces gik igang mandag d. 18. juni. Efter endt eksamen, hvor jeg iøvrigt fik 9 uden at have læst, gik jeg direkte hjem og startede med at rive parketgulv af.
Det var jeg færdig med torsdag d. 21. juni, hvor jeg iøvrigt sammen med kæresten også pakkede hele lejligheden ned i papkasser, og flyttede det hjem i min mors kælder.
Holdt afslutningsfest for hold fredag d. 22. juni.
Ryttede op efter fest lørdag d. 23. juni. Tog til Justin og blev mega stiv (se tidligere blog-indslag)
Arbejdede i svigermors smørrebrødsforretning søndag. d. 24. juni. Tog derefter hjem og puttede kattene i deres transportkasser. Bestilte taxa. Blev næsten smidt ud af taxa på jagtvej, fordi taxa-mand var allergisk. Stortuede og fik dermed taxa-mand til at køre mig alligevel.
Uge 26 var lidt af en limbo uge. Talte med håndværkere og ordnede forskellige praktiske ting herunder bankforhold, forsikringer, kæresteforhold og andet. Derudover fik vi fjernet tapet i hele lejligheden tirsdag. Torsdag besøgte jeg farmor, faster og far i Ruds Vedby, Vestsjælland.
Fra 1. juli til 6. juli havde jeg enormt ondt af mig selv, da jeg stod op meget tidligt om morgenen for at tage på meget hårdt arbejde i Gentofte.
Det betød, at der var stilstand i byggeprocessen i lejlighed. Kæreste og jeg fik dog fjernet de sidste ting blandt andet en sofa og båret ting på loftet.
Fredag d. 6. Juli var jeg på arbejde fra kl. 6.30. Tog derefter hurtigt hjem og gik i bad. Cyklede hurtigt i Frederiksberg center og købte vellykket gave til veninde, for derefter at tage hjem til min mor og hilse på misserne.
Cyklede fra mor og misserne kl. 17.15 for at tage til super fødselsdagsmiddag.
Drak for meget. Tog for sent hjem. Stod for tidligt op.
Hyggede med kæreste hele dagen. Cyklede om aften ud til veninde og hyggede med middag og rødvin.
Drak, igen. Tog for sent hjem. Stod for tidligt op. Tog på arbejde i smørrebrøds-biks.
Alt dette imens jeg var ved at få stress over håndværkere, som havde lovet at lejlighed ville få nyt gulv i løbet af uge 27. Men der skete intet og jeg begyndte at kunne se en august måned uden lejlighed uden gulv og uden vægge.
Talte igen med tømrer mandag d. 8 juli om aftenen. Og fik stadig intet konkret svar på hvornår de ville gå igang.
Samme nat havde jeg stress drømme, hvilket jeg havde igen tirsdag nat, da jeg stadig ikke havde hørt fra dem.
Tirsdag nat kunne jeg nærmest slet ikke sove. Jeg lå vågen og spekulerede over, hvor kæreste og jeg kunne bo såfremt lejlighed ikke blev færdig til tiden.
Tog på arbejde onsdag morgen kl. 8 efter 3 timers effektiv søvn. Kom hjem kl. 16.15 tog forbi lejlighed og håndværkere var igang med at fjerne gammel fyrtræsgulv, lister og dørkarme.
Kan endelig begynde at forestille mig hvor stolte vi bliver, når vi er færdige med lejligheden.
Vi turde. Vi gjorde. Vi sejrede.
lørdag den 7. juli 2007
et par af de pinlige
Slår prut som lugter netop som nabo går forbi.
Ungdomskæreste tar' mig på babserne netop da hans far træder ind på værelse for at spørge om jeg vil spise med.
Beklager mig til Fona ekspedient over, at der står voldelige computerspil fremme i butikken.
Tager rullebånd i kastrup lufthavn og bøvser uhæmmet, da jeg opdager at hele det engelske ungdomslandshold står bagved.
Spørg en pige jeg kender, om hvor jeg kender hende fra. Hun, russer på studie. Mig, rusvejleder.
Har fået ny rosa kinderød, maler mine kinder. Cykler derefter igennem byen med 2 store lyserøde plamager på kinderne, men opdager det først da veninde, som bor i den anden ende af byen fortæller mig det.
Er plakatfuld. Råber efter 3 brøndbyfans, at de sutter max røv. Træder forkert. Falder bagover og slår hovedet ned i asfalten alt i mens brøndby-fans griner og håner fck'eren som ligger og ser stjerner på modsatte fortorv. En brønd-fan løber over og løfter mig op. Er dybt taknemmelig, men fortrækker noget mere ydmyg end jeg ankom.
Ungdomskæreste tar' mig på babserne netop da hans far træder ind på værelse for at spørge om jeg vil spise med.
Beklager mig til Fona ekspedient over, at der står voldelige computerspil fremme i butikken.
Tager rullebånd i kastrup lufthavn og bøvser uhæmmet, da jeg opdager at hele det engelske ungdomslandshold står bagved.
Spørg en pige jeg kender, om hvor jeg kender hende fra. Hun, russer på studie. Mig, rusvejleder.
Har fået ny rosa kinderød, maler mine kinder. Cykler derefter igennem byen med 2 store lyserøde plamager på kinderne, men opdager det først da veninde, som bor i den anden ende af byen fortæller mig det.
Er plakatfuld. Råber efter 3 brøndbyfans, at de sutter max røv. Træder forkert. Falder bagover og slår hovedet ned i asfalten alt i mens brøndby-fans griner og håner fck'eren som ligger og ser stjerner på modsatte fortorv. En brønd-fan løber over og løfter mig op. Er dybt taknemmelig, men fortrækker noget mere ydmyg end jeg ankom.
tirsdag den 3. juli 2007
ondt af mig selv
Jeg arbejder. Det er hårdt. mandag og tirsdag fra kl. 6.30 til 15.30. Står op kl. 5.00 og går i seng kl. 21.00
søndag den 1. juli 2007
hvad er ærlighed...
Der er tre forskellige typer gæster i et selskab. Den flinke, den stille og den som bare ikke fatter at de skal lukke røven.
I dag var tante Inger hende der ikke fattede, at hun skulle lukke røven. Hun kedede den ene gæst efter den anden med historier om sine racekatte, som havde hvide poter og en pels så blød.
Og ingen af gæsterne sagde stop for hendes evindelige historier:"så sagde den ene; ved du hvad -kvittevittevit bumbum- sku' vi ikke hoppe ned igen -kvittevittevit bumbum- og så hoppede de ned igen...."
kvittevittevit-bumbum.
Hvorfor finder folk sig I at blive frarøvet minutter, måske endda timer, af deres liv ved at være fanget i ligegyldige samtaler om ting som de i bund og grund er fcuking ligeglade med?
Jeg undres. Hvorfor er man høflig? -Ville det ikke gå hurtigere med en ordentlig omgang ærlighed?
"Kære Inger, det lyder dejligt med dine katte, men faktisk er jeg pisse ligeglad. Lad os hellere tale om noget vi begge har en interesse i."
Se det er ærlighed....kvittevittevit bumbum...
I dag var tante Inger hende der ikke fattede, at hun skulle lukke røven. Hun kedede den ene gæst efter den anden med historier om sine racekatte, som havde hvide poter og en pels så blød.
Og ingen af gæsterne sagde stop for hendes evindelige historier:"så sagde den ene; ved du hvad -kvittevittevit bumbum- sku' vi ikke hoppe ned igen -kvittevittevit bumbum- og så hoppede de ned igen...."
kvittevittevit-bumbum.
Hvorfor finder folk sig I at blive frarøvet minutter, måske endda timer, af deres liv ved at være fanget i ligegyldige samtaler om ting som de i bund og grund er fcuking ligeglade med?
Jeg undres. Hvorfor er man høflig? -Ville det ikke gå hurtigere med en ordentlig omgang ærlighed?
"Kære Inger, det lyder dejligt med dine katte, men faktisk er jeg pisse ligeglad. Lad os hellere tale om noget vi begge har en interesse i."
Se det er ærlighed....kvittevittevit bumbum...
Abonner på:
Opslag (Atom)