fredag den 29. juni 2007

du er hvad du spiser

Jeg ser Du er hvad du spiser på tv3. Har virkelig ondt af de fede mennesker. Tænker, at det er godt det ikke er mig som har et madproblem, og gud hvor kan de æde meget slik, kager og usund mad.

Alt imens jeg sidder i sofaen og har kørt arsenalet frem. Pågenboller, kanelgifler, haribo pose og flødeboller. Har allerede spist fra kinagrill en double cheese med tilhørende lille bakke pomfritter, 1 remolade og 1 salatmajo.

Godt det ikke er mig der har et madproblem.

Så ville jeg jo være lige så ulækker og vulgær, som dem i
Tv3-reality-tv-program-om-folk-der-spiser-pågenboller-kanelgifler-flødeboller
efter-de-har-spist-double-cheese-burger-med-tilhørende-bakke-pomfrit-og
1-remolade-og-1-salatmajo....

hov.... vent.... det lyder jo som....

(forbindelse afbrudt)

der er lige et par ting...

Den første

Jeg er så træt af dårlige arbejdsgivere. Hvorfor? Fordi det kan ødelægge hele ens dag, når der ikke er styr på tingene. I morgen lørdag skal jeg være tjener fra klokken 18.00 frem til kl. 23.00. Vi skal være 3 tjenere på vagten, men nu viser det sig, at der mangler en.

Arbejdsgiver i mail: "hey Theresa. Hvis du kender en sød pige, som kan arbejde i morgen, så er du velkommen til at tage hende med. Der mangler nemlig stadig en tjener på vagten."

Det er så her jeg begynder at blive sur... og min surhed starter ca. 20 timer før min vagt starter. Jeg gider ikke at tænke på arbejde før jeg står på min arbejdsplads. Så lad mig gentage. Jeg hader dårlige arbejdsgivere!!!

Den anden

Hvorfor er gamle mennesker bare så kedelige? -Jeg mener, er der et eller andet hemmeligt kodeks, hvor de har skrevet at nu skal vi kede vores børnebørn ihjel med latterlige historier fra dengang mormor var ung.
Hvis nogen har hørt om dette hemmelige selskab så giv endelig lyd. Jeg vil og må infiltrere deres småkage-kaffe-drikkende-mormor-strikkende-hive-i-kinderne-møder.

torsdag den 28. juni 2007

reklamer, mtv og genudsendelser

Reklamer, MTV og genudsendelser. Ja, hvad har de tre ting til fælles.

De har det til fælles, at jeg ser det, selvom jeg allerede har set det.

Jeg har længe undret mig over, at jeg gider at se en video på MTV mere end en gang. Jeg har jo allerede set den. Hvorfor? Jeg ser også gerne genudsendelser af programmer jeg allerede har set. Igen, hvorfor? Og sidst men ikke mindst, jeg ser også reklamer som jeg allerede har set. Hvorfor?

Den nemmeste løsning på ovenstående problem kunne jo være at slukke for fjernsynet. Men den løsning er kun for dem som pudser glorien.
Så kunne jeg også planlægge mit tv forbrug udfra devisen, at jeg kun vil se programmer jeg ikke har set før, slukke for tv når der er reklamer og fjerne MTV fra programfrekvensen. Men igen. Jeg tror kun det er for dem som har en utrolig skinnende glorie.

Første problem. Genudsendelsen. Jeg ser den, selvom jeg allerede har set den. Det være sig dokumentar, serier eller film. Hvorfor? -fordi der stort set ikke er andet i fjernsynet end genudsendelser. For at nævne et par eksempler. Sex and the City på TV3 har de genudsendt ca. 5 gange. What Women Want med Mel Gibson har TV3 også vist et utal af gange. Matador har DR1 vist 6 eller 7 gange. TV2 har vist de samme serier, dokumentarer og film igen og igen.

Andet problem. Reklamer. Jeg ser dem for de kan ikke undgås. Jeg har prøvet. Et forsøg som du kære læser af min blog skal forsøge. Prøv at holde reklame-fri dag. Det er umuligt. Reklamer er alle steder. Et par eksempler. I dit fjernsyn, på bussen, i toget, i metroen, på dit eller andres tøj, på biler, i gadebilledet, i radioen, i flyet, der hvor du handler ind osv. Okay, vi bliver nød til at leve med dem. Men hvorfor bruger jeg op til 30 minutter af min dag på at se reklamer, som jeg allerede har set? -ærligt. Jeg tror, jeg er hjernevasket! Det lyder plat, men overvej det lige en ekstra gang inden du læser videre.

Tredje problem. MTV og the Voice. Jeg kan se den ene video efter den anden, og jeg har allerede set den. Grunden til at jeg ser den igen er, at jeg er en del af mtvgenerationen.
Jeg kan huske, da MTV blev lanceret. Jeg kan huske dengang min barndoms veninde og jeg med slet hoveren fortalte hinanden, om de seje videoer, vi havde set på noget som hed MTV.

At tv'et forandrede sig, da MTV kom, er ingen nyhed ej heller de vise ord. Men det er blot en konstatering af dens indflydelse på alle os under 40. MTV er og var nemlig ligmed genudsendelse og korte reklamefilm/videoer.

Og hvad er de respektive kanaler fyldt med her ca. 25 år efter MTV blev lanceret. Genudsendelser og reklamefilm.

Og hvorfor? -fordi det er det de unge (under 40 år) vil ha'.

onsdag den 27. juni 2007

afhængighed

Jeg er afhængig.

Min dag er minutiøst planlagt efter et utal af serier. Jeg ridser lige op hvilke serier jeg pt. er afhængige af. Det er uvilkårlig rækkefølge.

Gruppe a = dem jeg ser ret tit
Venner, 2 fyre 1 pige og et pizzaria, Forsvundet sporløst, Las Vegas, Will & Grace, Cracker, Murheys lov, two and a half men, Gilmore girls, Less than perfect, Hun så et mord, Miss Marple og Simpsons.

Gruppe b = dem jeg ser on and off
Mordmysterier, Mcleods døtre, Glamour, Krimissæren, Hercules, Xena, I den syvende himmel, Criminal minds, Cold case, Skadestuen, Sams bar, Fraiser, Smallville og Cosby & co.,

Lad mig forklare en helt almindelig dag hjemme hos Theresa

Morgenmad omkring kl. 9-10 stykker
Hører P1 til omkring kl. 12 og spiser frokost mens der er 12 nyheder og p1 debat. Lægger mig på sofa tager remoten i hånden og slupre lidt kaffe i bedste mormor stil.

13.20 Alias på zulu
14.35 Dengang i 70'erne på zulu
15.00 Mine glade 60'ere på zulu
16.00 til 17.00 Cosby & Co på zulu, men skifter over på tv2 kl.
17.00 Venner på tv2 og skifter tilbage på zulu kl.
18.00 2 fyre og 1 pige og et pizzaria på zulu indtil kl. 19.00

Her efter bliver det svært og der foregår en del zapperi...

Kl. 19.00 er der nemlig både

Las Vegas, Simpsons, AFV, Kongen af Queens, Miss Marples

Så indtager jeg noget aftensmad og omkring kl. 20.00 starter der gerne en serie, men den er ofte valgt efter hvilken uge dag det er.

Har jeg den pågældende dag valgt ikke at se Las Vegas kl. 19.00 slutter jeg min dag med at se genudsendelsen omkring kl. 24.00

Det var så den aften.... Priceless.

mandag den 25. juni 2007

3 ting som pisser mig af

Det pisser mig i den grad af, at jeg skal betale 19 kr. for en 2 zoners busbillet som gælder 1 time.

Det pisser mig i den grad af, at folk som har hund ikke samler deres hunds lort op fra fortorvet.

Det pisser mig i den grad af, at der ikke er nogen ærlige håndværkere tilbage i københavn og omegn.

justin

Lørdag kl. 18.00 lækker middag i parken med veninde. Drikker 1 flaske hvidvin.

kl. 21.00 Justin i parken. Bestiller double gin

kl. 22.30 3 små grå (shots) og en enkel gin

kl. 23.30 ringer til kæresten - kan umiddelbart ikke forstå ham eller er det omvendt

kl. 23.30 forlader parken. Sidder 5 minutter efter i taxa med nedrullede vinduer og en råbende taxachauffør "hvis du skal brække dig bliver jeg nødt til at trække 500 kr på dit dankort"

kl. 23.45 kæreste udleverer et styk fakta indkøbspose og forklarer sine venner, som han taler med over Skype, at jeg har en det en smule dårligt.

kl. 23.59 har egentlig ret ondt af mig selv, men er for fuld til at kommunikere det til kæreste, som i øvrigt er pænt ligeglad.

Søndag kl. 08.00 vågner - er stadig iført strømpebukser og bh og har ingen ide om hvor jeg er... (er dog hjemme)

kl. 08.05 sidder i sofa stadig iført strømpebukser med cigarethul og utrolig sorte rander. Gennemgår de snapshots jeg kan huske fra dagen før. Er lykkelig. Det var en utrolig vellykket aften.

Eneste ulempe er, at jeg hver gang jeg hører en justin sang, har en utrolig ubehagelig smag af små grå i munden.

torsdag den 21. juni 2007

mobiltelefon

I fredags købte min mor en mobiltelefon. Det i sig selv er helt iorden. Hvad der til gengæld er knap så i orden er det utal af sms'er uden indhold, som jeg har modtaget lige siden. 14 stk. Jeg har mistet tålmodigheden med at lære hende sms funktionen, hvilket betyder at det er min kæreste som har overtaget indlæringen.

Han er god. Han er rigtig god.

Han giver min mor karakterer efter hvor godt hun klarer de øvelser han giver hende. Og hun elsker det. 10 minutters lektion fra svigersøn resulterede i lind strøm af perfekte sms'er med indhold.

"Hej Theresa. Der kommer krimi på dr2 i aften. Husk det nu! Hilsen mor" skrevet af Theresa's mor 54 år.


onsdag den 20. juni 2007

sådan

Studerende. 26 år. Kæreste med min kæreste. Rigtig mange gode venner. Masser af skeletter i familieskabet. Utrolig mange sko i entreen. Hang til alt-usundt.dk. 2 katte som lystrer navnene kylling og kanin. Bruger ofte for mange af de for få penge. Taler tit for højt. Tænker for meget og lytter for lidt. Ser mange film, læser mange bøger og elsker en god diskussion. Jeg tror ofte på alt hvad min kæreste siger en sen fredag nat, men sjælent på hvad der står i avisen en tidligt mandag morgen.

Min blog er et indblik i hvordan jeg ser og føler verden...